Moderne landbrug står for et paradigmeskifte, hvor digitale teknologier og smarte it-løsninger vil løfte branchen til et nyt niveau. Det handler ikke bare om selvkørende traktorer eller automatisk ukrudtsbekæmpelse, men om en komplet digitalisering af alle dele af landbruget, hvor maskiner og sensorer og apparater arbejder sammen og udveksler data i en autonom produktion.

Det er ikke fremtidssnak. Teknologien er her allerede langt hen ad vejen.

Men det tager tid at implementere og udnytte den optimalt, ikke mindst i forhold til udnyttelsen af de store mængder data til reel værdiskabelse.

• NYT magasin om ingeniørforskning på AU ude nu

Det er nemlig data, der i høj grad danner grundlaget for avanceret optimering og management, der kan øge effektiviteten af produktionen samt beskrive teknologiernes bæredygtighed (miljøpåvirkning, økonomi m.m.). Det forklarer Claus Grøn Sørensen, som er ny professor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. 

Han har siden begyndelsen af 90’erne arbejdet med analyse og driftsteknisk optimering af produktionssystemer i landbruget og dets forsyningskæder. Og særligt i løbet af det sidste årti har han forsket i en stærk sammenknytning af informationsteknologien med intelligente og optimerede operationer i et stadig mere og mere digitalt landbrug.

• LÆS OGSÅ: Forskningsgennembrud baner vejen for helt ny computerteknologi

Han har set den enorme udvikling, der er sket, med sine egne øjne, og han kan i den grad se perspektiverne ved fremtidens smarte landbrug:

”70-80 pct. af de landbrugsteknologier, der sælges over alt i verden, har intelligente systemer indbygget. Men det er kun 20-30 pct., der rent faktisk benytter systemerne. Nye teknologier kan være svære at bruge, og det kan være svært at se fordelene i intelligente teknologier. Hvad skal man bruge dem til? Industrien har erkendt, at det ikke er nok at sætte en masse højteknologi ind i produktionen og forvente, at effektiviseringen kommer af sig selv. For der er stadig behov for at vurdere ressourcebehovet, finde flaskehalse, optimere anvendelsen af teknologierne osv. Det er en af grundende til, at det går langsomt med at implementere alle de teknologiske landvindinger, der faktisk er gjort i landbruget de sidste par årtier,” siger professoren og fortsætter:

”Men når man samler det hele i en samlet pakke, hvor alle enheder er forbundne, hvor autonome systemer taler sammen og udveksler nyttige data hele vejen op gennem fødekæden og kombineres med effektive beslutningsstøttesystemer, så begynder man at indse, hvor store perspektiverne er for landbruget i fremtiden.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Professor Claus Grøn Sørensen er uddannet agronom og dyrker selv landbruget i dag ved siden af sin forskning. Foto: Peer Klercke.

Claus Grøn Sørensen er uddannet agronom med speciale i teknik og økonomi fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København. Han er selv opvokset på et landbrug på Fyn, og derfor lå det helt naturligt for ham at søge en uddannelse, der lå i forlængelse heraf.

”Når man er vokset op med landbrug, ligger det i blodet,” som han siger.

Men for Claus Grøn Sørensen var det kombinationen af teori og praksis, der trak. Der var tidligt en søgen og nysgerrighed mod at grave dybere i forhold til nye teknologier og metoder i landbruget.  

Landbruget praktiseres den dag i dag stadig på den fædrene gård i fritiden, men han kunne se fordelene ved de digitale teknologier og det vidensbaserede landbrug, der efterhånden voksede frem.

• LÆS OGSÅ: Er pandaer, myrer og dræbersnegle nøglen til fremtidens biobrændstof?

Derfor fik han arbejde ved Statens Jordbrugstekniske Forsøg (senere Danmarks Jordbrugsforskning, afd. for jordbrugsteknik) ved Forskningscenter Bygholm allerede i starten af 90’erne. Forskningen trak, og blot få år senere påbegyndte han sin ph.d. ved DTU.

For Claus Grøn Sørensen er det internationale arbejde noget, der for alvor trækker i ham. Sådan har det været lige siden hans første internationale optræden til en konference i Ås i Norge, hvor han som grøn kandidat skulle præsentere sit speciale for hundredvis af kloge mennesker fra hele verden.

Her oplevede han for første gang, hvordan forskning kan understøtte bæredygtig vidensdeling og en frugtbar og effektiv udvikling. Og lige siden har han plejet det internationale samarbejde og været involveret i en lang række forskellige internationale organisationer, bl.a. som Præsident for EurAgEng (European Society of Agricultural Engineers).

• LÆS OGSÅ: Ny opdagelse vender op og ned på vores forståelse af menneskefoden

”Det har virkelig haft min interesse og har hjulpet meget i min forskning. Det er vidensdeling, der er med til at gøre det hele spændende. Det holder jernet i ilden, om man så må sige. Der sker noget. En udvikling og et fremskridt uden lige, når man ikke kun er én person, der sidder og nørder i sit felt, men når man er mange, der deler interessen.”

Claus Grøn Sørensen blev udnævnt professor på Institut for Ingeniørvidenskab den 1. april 2020. Han har endnu ikke holdt sin tiltrædelsesforelæsning grundet nedlukning i forbindelse med corona-virussen.

Kontakt

Professor Claus Grøn Sørensen
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: claus.soerensen@eng.au.dk
Tel.: +45 22827547