Ny professor håber, at flere kvinder vil være med til at drive den grønne omstilling
Selin Kara er ny professor på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i at benytte naturlige processer som substitut for en af verdens mest forurenende industrier. Hun så gerne, at flere kvinder uddannede sig til ingeniører eller inden for andre STEM-fag, men der mangler rollemodeller, mener hun.
Biokatalyse er et forskningsområde i kæmpe vækst. Kort sagt er det en teknologi, der har til formål at skabe grønne, bæredygtige og biologisk nedbrydelige kemiske stoffer ved at kopiere naturlige enzymatiske processer og reaktioner.
Ved at skelne til naturens måde at gøre tingene på, håber forskerne således at kunne udvikle produktionsmetoder, der via ekstremt produktive biologiske processer skaber bæredygtige alternativer til moderne kemiske produkter i en proces, der hverken genererer affald eller spild, som ikke kræver fossile råstoffer, og som er totalt klimaneutral.
Banebrydende perspektiver for den kemiske industri, der i dag er en af jordens mest forurenende, og som samtidig forventes fordoblet i størrelse inden 2030.
En af verdens fremmeste forskere på området er Selin Kara, der fra februar 2021 er udnævnt professor og sektionsleder på Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet:
”Vi halter helt grundlæggende gevaldigt bagefter naturen, når det kommer til atomøkonomi og bæredygtig kemisk produktion. Det forsøger vi at ændre på ved at kombinere bioteknologi, organisk syntese og procesteknologi for at designe og udvikle meget effektive enzymatiske systemer og gøre dem til attraktive alternativer for den kemiske industri. Herved kan vi etablere en produktionskæde, der er så bæredygtig og så effektiv, som det er teknisk muligt," siger hun.
Selin Kara er født og opvokset i Tyrkiet og læste sine bachelorstudier på Mellemøsten Tekniske Universitet, METU – et universitet, hvor knap halvdelen af alle ingeniørstuderende er kvinder. Hun kom til det Tekniske Universitet i Hamborg, TUHH, for at tage sin kandidat i bioteknologi, og lige siden dengang har hun undret sig over, hvorfor så relativt få kvinder i Vesteuropa tager en STEM uddannelse.
”På METU, hvor jeg har taget mine bacheloruddannelser, var 40-50 pct. af vores professorer kvinder, og det er faktisk ganske normalt for mellemøstlige lande. I de tre vesteuropæiske lande, jeg har forsket i de seneste 15 år, er andelen desværre ganske anderledes,” siger hun og peger bl.a. på, at andelen af kvindelige professorer i de tekniskvidenskabelige fag i Danmark er på blot 8 pct.
Gennemsnitligt er hver femte professor i Danmark kvinde.
”Det lyder måske som en kliché, men jeg tror simpelthen, vi har brug for flere kvindelige rollemodeller og mentorer, der allerede på et tidligt stadie kan inspirere unge kvinder i deres karrierevalg. Og så er vi nødt til at gøre op med forestillingen om kønsspecifikke jobs. Evnen til at udføre et erhverv er ikke indkodet i vores DNA – det handler udelukkende om inspiration og interesse,” siger hun.
Selin Karas egen interesse for de tekniskvidenskabelige fag oprinder tilbage fra folkeskolealderen. Hun var glad for matematik og kemi, og derfor valgte hun at læse både til bioteknologi og fødevareteknologi – to bachelorstudier (dobbeltgrad) på samme tid. Efter sin kandidatgrad i Hamborg besluttede hun sig for at søge en ph.d. inden for bioprocesteknologi. Siden har hun forsket ved TU Delft i Holland og TU Dresden og TUHH i Tyskland, inden hun fik en stilling som lektor ved daværende Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet i 2018.
Gennem sin karriere fremhæver Selin Kara nysgerrighed som et af hendes allervigtigste karaktertræk. Nysgerrighed på, hvordan man ved hjælp af tværfaglig viden og kreative teknologiske kvantespring kan komme nogle af de store problemer til livs, som menneskeheden kæmper mod i dag.
For hun er overbevist om, at vi kan finde løsningen på mange af de problemstillinger ved at undersøge, forstå og strømline de løsningsmodeller, naturen selv har fundet på gennem milliarder af år.
”Den kemiske industri bruger i dag traditionelle kemiske katalysatorer som standard i fremstillingen af langt de fleste kemikalier. Det giver anledning til alvorlige miljømæssige bekymringer på grund af de store mængder giftigt affald, der genereres, samt produktionens høje energiforbrug. I bund og grund er vores nuværende måde at producere kemikalier på uacceptabel i forhold til at opnå det giftfrie miljø, som EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed sigter mod på kort og mellemlang sigt, og den klimaneutralitet, som på lang sigt er ambitionen for den europæiske grønne pagt,” siger hun.
Professor Selin Kara leder i dag forskningsgruppen Biocatalysis & Bioprocessing og er ansvarlig for instituttets sektion for Industriel Bioteknologi. Hendes forskningsgruppe deltager i en række internationale forsknings- og udviklingsprojekter, og hun leder selv bl.a. EU-projektet INTERfaces, der er støttet med ca. 28 mio. kr. fra EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, og som involverer i alt 23 partnere fra high-tech industrien og forskningsverden.