Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet får en nøglerolle i en ny dokumentar om is. Den anerkendte danske filminstruktør og naturfotograf Lars Ostenfeld står sammen med sin makker Casper Haarløv bag produktion, og de følger blandt andet arbejdet med at udvikle robotteknologi til arktisforskningen.

”Teknologi har enormt stor betydning for forskningen i is. Jeg har set med mine egne øjne, når vi er på optagelse, hvordan robotter kan bane vej for helt ny viden. Det er vigtigt at formidle til et bredere publikum,” siger filminstruktør Lars Ostenfeld.

Lars Ostenfeld har besøgt AU Engineering ad flere omgange i det seneste år og fulgt ingeniørdocent Claus Melvad og hans studerende på feltarbejde. Det har åbnet hans øjne for en ny verden.

”Ingeniører taler deres eget sprog. De er rationelle, resultatorienterede, hårdtarbejdende og sindssygt dygtige til det, de laver. Jeg forstår ikke ret meget af det tekniske, men jeg bliver forført at stemninger, følelser og dramaturgien i deres projektarbejde. Der er rigtig meget godt materiale til film i ingeniørstudiemiljøet på Aarhus Universitet, og sammen kan vi vise problematikkerne omkring den globale opvarmning på en ny måde,” siger han.

Dokumentarfilmen får titlen Into the Ice, og optagelserne fortsætter i 2019.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Instruktør Lars Ostenfeld (tv) optager prøveflyvning med drone på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. På billedet ses også diplomingeniørstuderende Jonathan Pasma og ingeniørdocent Claus Melvad. (Foto: Jesper Bruun)

Robotter under vand og i luften

En gruppe af de diplomingeniørsstuderende, der medvirker i filmen, har udviklet en undervandsrobot, som kan affotografere isbjerge under havoverfladen. De har modtaget både priser og international omtale for deres arbejde med at hjælpe arktisforskere, og Lars Ostenfeld følger dem blandt andet på polarekspedition.

LÆS OGSÅ: Undervandsrobot skaffer overraskende viden om isbjerge

En anden gruppe studerende er i gang med at udvikle en stor drone, der kan flyve op på de ellers ufremkommelige isbjergene og tage boreprøver. Dokumentarfilmen viser både op- og nedturene i forbindelse med arbejdet med deres bachelorprojekt hjemme i Aarhus, og Lars Ostenfeld skal desuden efter planen filme deres første rigtige felttur med dronen over gletsjerne til januar 2019.

”Jeg er meget imponeret over, hvad de her studerende kan. De har kun gået tre år på universitetet, og deres arbejde rykker forskningen milevidt. På mange måder er de lyspunkter i en ellers ret nedtrykkende fortælling om verdens is,” siger Lars Ostenfeld.

Meget mere på spil end en eksamenskarakter

De studerende selv er lidt mere ydmyge, når de fortæller om deres deltagelse i dokumentarfilmen.

”Det er spændende, men lægger også en vis form for pres på os,” siger diplomingeniørstuderende i Maskinteknik Mathias Edslev Jacobsen, der sammen med studiekammeraten Jonathan Pasma, udvikler den isborende drone.

”Det er klart, at vi gerne vil lykkes, når der er kamera på, og vi knokler mange timer i døgnet. Dronen skal være i topform til ekspeditionen i januar. Og det er jo ikke bare en karakter på et eksamensbevis, der er på spil. Det er faktisk noget, der har betydning for videnskaben og for forskningen i isbjerge, og alle ved, det haster,” fortsætter han.

Til spørgsmålet om, hvad han gør, hvis den planlagte droneekspedition mislykkes, svarer Lars Ostenfeld:

”Jeg skildrer personerne bag isforskningen, og hvis det ikke lykkes for de studerende at tage boreprøver fra isbjergene, så er det den historie, jeg fortæller,” siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der ligger hundredvis af timer bag arbejdet med at designe og bygge en drone, der kan bore i is. På billedet ses de to maskiningeniørstuderende Jonathan Pasma (tv) og Mathias Edslev Jacobsen. (Foto: Jesper Bruun)

Isens helte

Foruden de to grupper af ingeniørstuderende fra Aarhus følger Lars Ostenfeld fire internationale forskere, der har hver sit videnskabelige perspektiv på is. Og det er netop disse menneskers fælles anstrengelser, han ønsker at synliggøre og dermed vise truslen omkring global opvarmning på en ny måde.

”Den smeltende is er det største problem, vi har, og det kan få uoverskuelige konsekvenser for millioner af mennesker på kloden, førend vi aner. Vi ved det alle sammen godt. Vi hører tal og ser statistikker, men vi handler ikke på klimaforandringerne. Det kræver en stærkere relation til problemet gennem engagement og følelser, og det er netop dette, filmen skal være med til at skabe,” siger han.

Dokumentarfilmen har modtaget støtte fra Lundbeckfonden og skal efter planen være færdig om cirka et år og vil sandsynligvis blive vist for danskerne på DR.

Se eksempel på råklip fra dokumentarfilmen nedenfor.

Baggrundsinformation

Klimaforandringerne har fart på. Sidste år smeltede der 219 milliarder tons is fra Antarktis. Det er en tredobling på fem år.

Ændringerne i ismasserne kan sætte kædereaktioner i gang og få store globale konsekvenser.

Når permafrosten tør, frigives metan, som øger den globale opvarmning.

Når isen smelter, absorberer kloden mere sollys, og temperaturen stiger yderligere.

Den smeltende is frigiver desuden enorme mængder ferskvand, som får vandstanden til at stige og påvirker Golfstrømmen med konsekvenser for hele kloden.