Aarhus Universitets segl

Milliardbevilling skal forandre byggebranchen for altid

Danmark investerer én milliard kroner i en historisk forskningssatsning, der skal mindske byggeriets klimaaftryk gevaldigt. Aarhus Universitet står i spidsen for to centrale indsatser: Design af regenerativt byggeri samt strategier for at forlænge levetiden af det, vi allerede har bygget.

Danmark har allerede ambitiøse klimamål og en lovgivning, der stiller krav om livscyklusvurderinger og CO2-grænseværdier i byggeriet. Derfor ser forskerne bag projektet et stort potentiale for, at netop Danmark kan blive et testlaboratorium for fremtidens byggemetoder. Planen er, at teknologier, metoder og materialer fra projektet skal implementeres i byggerier og infrastrukturprojekter i løbet af programmets levetid, så Danmark går forrest i en international grøn omstilling af byggeriet. Foto: Colourbox.

Med en bevilling på en milliard kroner fra Villum Fonden skal fire danske universiteter i fællesskab udvikle ny viden, nye materialer og nye metoder til en langt mere bæredygtig byggesektor. Projektet har fået navnet Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment (CEBE) og er fondens største enkeltbevilling til dato.

Byggeriet står globalt for 37 procent af de energirelaterede CO2-udledninger, 31 procent af verdens materialeforbrug og 35 procent af al affald. Derfor skal sektoren gennem en grundlæggende forandring, hvis vi skal nå klimamålene og holde os inden for planetens grænser.

"Det her er ikke blot en stor bevilling, men et afgørende skifte i, hvordan vi tænker byggeri og infrastruktur i fremtiden. Vi skal væk fra kortsigtede løsninger og gentænke, hvordan vi designer, vedligeholder og genbruger vores byggede omgivelser," siger Eskild Holm Nielsen, dekan ved Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.

CEBE skal skabe ny forsknings- og uddannelseskapacitet, udvikle teknologier med lav klimabelastning og etablere brede partnerskaber med industrien. I alt deltager Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet i projektet, som løber over ti år.

Projektet er organiseret i syv store forskningsfelter, der dækker hele livscyklussen i det byggede miljø fra design og materialer til digitalisering, tilpasning og levetidsforlængelse. Felterne er: 1) Vurdering af bæredygtighed, 2) Design for regenerering, cirkularitet og langvarighed, 3) Klimavenlige og robuste byggematerialer, 4) Digitalisering og automatisering, 5) Klimarobust og tilpasningsdygtig infrastruktur, 6) Tilstrækkelighed, trivsel og energieffektivitet, og 7) Forlængelse af levetiden for det byggede miljø.

Aarhus Universitet står i spidsen for felterne 2 og 7 og deltager aktivt i 5 og 6.

Fremtidens bygninger skal reparere mere, end de belaster

I forskningsfeltet Design for regenerering, cirkularitet og langvarighed handler det om, hvordan vi kan designe bygninger og bydele, der ikke bare belaster mindre, men som faktisk bidrager positivt til omgivelserne. Det handler om regenerativt design, cirkulær arkitektur og komponenter, der kan genbruges i det uendelige.

"Vi skal udvikle nye og eksisterende bygninger ud fra en ambition om at opnå en regenerativ belastning af økosystemerne. Det kræver, at vi tænker i nye materialer, nye designprincipper og nye måder at bygge, renovere og transformere. Vores mål er at skabe et designparadigme, hvor miljøpåvirkningen fra byggeri bliver regenerativt i stedet for destruktivt," siger Steffen Petersen, professor ved Aarhus Universitet og leder af forskningsfeltet Design for regenerering, cirkularitet og langvarighed.

Forskningsfeltet skal blandt andet udvikle metoder til design af bygninger, der kan tilpasse sig skiftende omstændigheder over tid. Der skal udvikles koncepter og komponenter, der kan modificeres til klimaforandringer eller skilles ad og bruges igen i andre sammenhænge. Det handler også om at bruge biogene materialer og at udvikle løsninger med både teknisk og æstetisk langvarighed.

"Vi har brug for nye tilgange og nye værktøjer for at opnå en bygningsmasse, der ikke overbelaster økosystemerne. Det handler ikke bare om teknik, men om at skabe en kultur for regenerativt byggeri i hele værdikæden," siger han.

Et opgør med nybyggeri som standardløsning

Det andet forskningsfelt med base på Aarhus Universitet handler om at udvikle metoder til at forstå, vurdere og forlænge levetiden for eksisterende bygninger, broer og andre konstruktioner. I stedet for at rive aldrende konstruktioner ned, vil forskerne skabe pålidelige værktøjer og data, der understøtter tilstandsvurdering med henblik på sikker og effektiv renovering og genbrug.

"Nybyggeri medfører en høj klimabelastning. Vi må væk fra den automatiske refleks om at erstatte eksisterende konstruktioner med nye og i stedet bruge data til at træffe informerede beslutninger om den aktuelle tilstand af konstruktioner, og hvor meget vi kan forlænge deres levetid," siger professor Christos Georgakis, som leder forskningsfeltet Forlængelse af levetiden for det byggede miljø.

Det handler også om at kunne planlægge transformationer: Hvad kræver det at omdanne et kontor til boliger? Hvordan sikrer vi, at bærende konstruktioner kan holde til nye belastninger? Og hvordan genopfinder vi bygninger, så de får nyt liv med mindst muligt ressourceforbrug?

"Vi skal tage livscyklusansvar for det, vi bygger. Det kræver ny viden inden for materialers aldring, overvågning af konstruktioners tilstand og smartere renoveringsstrategier. Her skal forskningen være med til at flytte grænserne for, hvad vi betragter som muligt," siger Christos Georgakis.

Danmark har allerede ambitiøse klimamål og en lovgivning, der stiller krav om livscyklusvurderinger og CO2-grænseværdier i byggeriet. Derfor ser forskerne bag CEBE et stort potentiale for, at netop Danmark kan blive et testlaboratorium for fremtidens byggemetoder.

Projektet skal ikke kun give ny viden, men også gøre en forskel i praksis. Der er store forventninger til, at teknologier, metoder og materialer fra CEBE kan blive implementeret i virkelige byggerier og infrastrukturprojekter i løbet af programmets levetid.

Projektets vision er, at Danmark ikke bare følger med udviklingen, men går forrest i en international omstilling.


Fakta om CEBE 

Officiel start: 1. januar 2026 

Budget: 1 milliard kroner over ti år (2026–2035). 

Midtvejsevaluering: Efter 4-5 år evalueres indsatsen for fortsat støtte. 

I første omgang fordeles 600 millioner kroner. Heraf får Aarhus Universitet 136 millioner.

Partnere: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet. 

Formål: Kapacitetsopbyggelse inden for forskning og uddannelse, som gør Danmark førende i Europa på grønt byggeri.   

Omfatter: Forskning, fælles uddannelsesinitiativer, rekruttering af internationale talenter, industrisamarbejde, internationalt netværk m.m. 


Kontakt

Professor Søren Wandahl
Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet
Mail: swa@cae.au.dk
Tlf.: +4541893216

Professor Steffen Petersen
Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet
Mail: stp@cae.au.dk
Tlf.: +4541893347

Professor Christos Georgakis
Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet
Mail: cg@cae.au.dk
Tlf.: +4551157478