Hvad kan en væg - bestående af komprimeret halm i et træskelet, som er påført et tyndt lerlag - holde til? Og kan sådan en måske bruges i fremtidens danske byggeri?

I Aarhus Universitets Laboratorium for Bærende Konstruktioner er de tre bygningsingeniør-studerende Anne Emilie, Claus og Helene i fuld gang med at opbygge tre sådanne vægge. Midtersektionen, som består af hårdt, komprimeret halm, skal påføres et fem centimeter tykt lag bestående af en særlig lerblanding. Og eftersom et fåtal bygger med træ, halm og ler i den danske byggebranche i dag, må de studerende selv konstruere bygningerne for at regne på dem, da netop denne slags elementer ikke er set før:

”Der er ingen bindere for at holde leret fast, men vi sprøjter det på plads, så det klistrer sig til de halmstrå, der stikker ud fra midten og er på den måde fæstnet. Derved danner leret en barriere, der gerne skal fungere som klimaskærm,” siger 25-årige Claus Pedersen, der – som sine medstuderende – er i fuld gang på ingeniørstudiets syvende semester.

Målet er bygningsmaterialer, der belaster miljø og klima langt mindre, end den beton, traditionel isolering og tegl, vi bruger i dag.

Systematik og moduler

Byggeri står i dag for en meget stor del af den globale menneskeskabte udledning af CO2. Overordnet set står byggeriet for ca. 39 pct. af energi-relaterede CO2-udledninger. Ca. 11 pct. skyldes materialeudvinding og anlæg af projekter, og de resterende ca. 28 pct. skyldes menneskets behov for opvarmning, nedkøling, ventilation og belysning i bygninger.

I enhver form for bæredygtig fremtid skal den andel mindskes betragteligt. Og én af måderne er nye bygningsmaterialer, eksempelvis halm og ler, selvom det måske ikke ligefrem lyder særligt ”nyt”.

”Det er nye måder at kombinere materialerne på, at tænke systematik ind i det, moduler og elementer, der kan bruges i byggeriet som byggeklodser. Og så er træ, ler og halm en væsentligt mindre miljøbelastning end de materialer, vi ofte bruger til at opfylde det samme behov i byggeriet i dag,” siger lektor Annette Beedholm Rasmussen, der er sektionsleder på Design & Construction på Aarhus Universitets Institut for Byggeri og Bygningsdesign.

En god start

Projektet er et samarbejde med bl.a. øko-landsbyen Friland, der opfører eksperimenterende byggeri af natur- og genbrugsmaterialer ved Feldballe på Djursland.

”Vi samarbejder med Friland om det her, da de allerede har erfaring med konstruktioner bestående af træ, halm og ler. Men de har ikke regnet på dem endnu i forhold til at få opstillet nogle standarter, og det er vores opgave,” siger 27-årige bygningsingeniørstuderende Anne Emilie Rye Sørensen.

Hun fortsætter:

”Der findes ingen normer for byggeri med halm og ler i forhold til dets bæreevne. Derfor er vi nødt til selv at bygge konstruktionen og teste det af i vores laboratorium. Og i de forsøg vi har lavet, har vi set en forøget bæreevne for den endelige konstruktion grundet halm og ler. Erfaringsmæssigt fra Friland ved vi også, at både halm og ler har stor betydning for den samlede lodrette bæreevne.”

”Det er en rigtig god start, de studerende her laver, på at begynde at regne på og teste sammenspillet mellem træ, ler og halm som ny bygningskomponent i byggeriet. Det kræver selvfølgelig flere studier, før vi kan begynde at se deciderede ændringer i byggeriet, Men vi finder ud af, hvad der kan lade sig gøre. Og så kræver nye byggematerialer også tilvænning fra forbrugerne. Kan man vænne sig til en indervæg lavet af ler? Men jeg tror absolut, vi kommer til at se meget mere af sådan noget som det her i byggeriet fremover,” tilføjer Annette Beedholm Rasmussen.

Gøre noget for klimaet

For de studerende er det vigtigt at sætte fokus på den grønne omstilling af byggebranchen. Men de synes også, det er spændende at forsøge at påvirke en relativt konservativ branche, hvor nye tiltag skal gennemregnes på kryds og tværs, før de måske får lov at indgå som en del af byggeriet.

”Byggebranchen er en stor klimasynder, og det betød meget for mig, da jeg skulle vælge min uddannelse. Jeg vidste, at det skulle være noget inden for byggeriet, og jeg ville gerne arbejde med at gøre tingene bæredygtige. Så lå ingeniør ligesom naturligt, synes jeg. Og for mig er dette projekt ekstra spændende, fordi jeg helst ikke vil ud på den anden side og udelukkende arbejde med traditionelle bygningsmaterialer,” siger Anne Emilie og fortsætter:

”Og så overvejer jeg da at bo i sådan noget selv, når jeg skal have et hus. Jeg vil gerne bo i et alternativ til alle de betonhuse, der bliver opført over alt – noget, som er mere bæredygtigt og også gerne mindre.”

---

Kontakt

Lektor Annette Beedholm Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Mail: abra@cae.au.dk
Tlf.: +4523670263