Morten Ambye-Jensen, lektor ved Institut for Bio-og Kemiteknologi, er den 1. april tiltrådt som ny centerleder for CBIO - Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi – og han har overtaget stillingen fra Uffe Jørgensen, Professor ved Institut for Agroøkologi.

Siden 2017, hvor CBIO blev grundlagt som en tværfaglig forskningsplatform, har Uffe Jørgensen været centerleder for den.  Dengang var der ikke et lignende center for cirkulær bioøkonomi, og det er den eneste af sin slags her i landet.

CBIO opstod af de bioøkonomiske kongstanker om, at biologiske ressourcer skulle udnyttes bedre i et cirkulært værdikredsløb, hvor der ville være mindst muligt spild; deriblandt ved at skabe højværdiprodukter af sidestrømme fra biomasser. Det skulle ske på tværs af institutter og centre på Aarhus Universitet, hvor de sammen og i samarbejde med nationale og internationale virksomheder og organisationer skulle drive forskning i hav og på land, der kunne batte inden for den grønne omstilling.

Højaktuel forskning med gennemslagskraft

”Der er sket meget, siden CBIO blev etableret. Inden da havde det været undervurderet, hvor stor en rolle de biologiske ressourcer kunne – og kan – spille blandt andet i forhold til bioenergi og biomaterialer. Vi har længe fokuseret på vores danske og verdensførende kompetencer inden for vindenergi, hvilket er helt fair, men vi har også kompetencer og potentialer inden for dansk udnyttelse af biomasse og blandt andet dens afledte biogene CO₂, der kan bruges til nye materialer eller brændstoffer. Disse biomaterielle potentialer var der ikke meget interesse for i 2017, men det er der i høj grad nu,” siger Uffe Jørgensen og fortsætter:

”Der er meget fokus på klima og den grønne omstilling, og det er derfor vigtigt, at vi har forskning, som kan spille op ad den kommercielle udvikling, som er i gang. Vi har utrolig travlt, hvis vi skal nå vores målsætninger om reduktion af drivhusgasemission, samtidig med at vi gerne vil opretholde vores levestandard både i materialer og mobilitet.  Det er for eksempel svært at forestille os et samfund, hvor vi ikke gerne vil kunne rejse. Så der er en stor opgave i at lave bæredygtige systemer.”

Her, snart seks år efter, har CBIO vokset sig større og dets fundament stærkere. Med forskningsresultater, der har stor gennemslagskraft inden for landbruget, fødevare- samt materiale- og energiindustrien spiller centeret en stor rolle inden for forskning i den danske ressourceforvaltning.

CBIO’s banebrydende forskningsprojekter kunne ikke ske uden de unikke forskningsfaciliteter, der er i AU Viborg, Foulum, som blandt andet tæller et HTL-anlæg, et biogasanlæg og et bioraffineringsanlæg.

Unikke forskningsfaciliteter

Forskningsfaciliteterne er centrale for CBIO’s forskningsprojekter, hvor forskerne arbejder tæt sammen med dygtige teknikere, der kan håndtere og innovere maskinerne og derved være med til at afsøge nye muligheder inden for konvertering af biomasse.

Det var netop forskningsfaciliteterne, som gav et afgørende og positivt førstehåndsindtryk, da CBIO’s visioner skulle præsenteres for centerets advisory board:

”Da vi havde det første møde i vores advisory board, fortalte vi om vores visioner og planer, hvor de sagde, at det samme havde andre præsenteret dem for, så de var interesserede i, hvordan vi ville være anderledes. Først da vi viste dem rundt blandt faciliteterne, hvor de kunne se de mange forskellige teknologier ved siden af hinanden - hele forskningskæden samlet i stor skala – var advisory board’et blæst bagover af anerkendelse, for de havde ikke set noget lignende,” fortæller Uffe Jørgensen, der understreger, at Aarhus Universitet kan være meget stolte af sine forskningsfaciliteter.

I efteråret 2021 undergik CBIO en international evaluering over tre dage, hvor evalueringskomiteen blandt andet fik en rundvisning til forskningsfaciliteterne i AU Viborg, Foulum. Evalueringen er rosende og udtrykker stor anerkendelse for det høje niveau af tværfaglig forskning, som CBIO driver. Desuden beskriver den, at CBIO er på forkant med mange emner, hvilket er et af centerets mange styrker.

Cirklen øges med flere forskningsområder

I 2023 er der kommet to forskningsområder til CBIO: MAPP Center ved BSS samt Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG). Så nu er der i alt otte områder, som dækker leddene i den cirkulære bioøkonomi, der spænder over forædling af organismer, dyrkning af biomasse, raffinering og produktudvikling til økonomi og forbrugeraspekter.

”Med de to nye centre er der et kæmpestort potentiale for at videreudvikle det igangværende tværfaglige samarbejde. CBIO er mere end blot teknisk og kvalitetsmæssigt analysearbejde, så det at få forbrugerne inkluderede med MAPP Centeret er meget vigtigt. Desuden kan QGG’s forskning i planter og mikroorganismers genetik i høj grad være med til at forme fremtiden for en cirkulær bioøkonomi,” siger Morten Ambye-Jensen, CBIO’s nye centerleder.

Han har været en del af CBIO’s styregruppe siden 2019 og har derfor et indgående kendskab til centerets arbejde og interesser. Han leder The Green Biorefining Technologies Group ved Institut for Bio-og Kemiteknologi, der processerer frisk biomasse til blandt andet proteinfoder og biomaterialer.

”CBIO’s fundament er stærkt og bliver stærkere, ikke fordi jeg bliver leder, men fordi fremtiden har brug for cirkulære og biobaserede produktionssystemer. Jeg er sikker på, at CBIO mange år fremadrettet kan spille en vigtig rolle i at facilitere og kommunikere de vigtige pointer i den grønne omstilling, som foregår i Danmark,” siger han og fortsætter:

”De tværfaglige bånd og resultater, der bliver skabt gennem CBIO, vil desuden være vigtige at få ind i uddannelsesprogrammer hos de deltagende institutter, så CBIO’s arbejde indgår i uddannelsen af fremtidens arbejdskraft til grøn omstilling i landbrug, fødevarer og ressourceforvaltning. Studerende skal kende til cirkulær bioøkonomi, når de har taget deres uddannelse her,” afslutter Morten Ambye-Jensen.

Ledelsesskiftet i CBIO bliver markeret den 18. april kl. 12 – 15.30 med ’CBIO Past & Future – reception and seminar’ i AU Viborg, Foulum.

Du kan stadig nå at tilmelde dig, men vær hurtig, for deadline er den 13. april.

Læs mere om arrangementet her