Det er en stor dag for rumforskningen, en stor dag for Andreas Mogensen, og også en stor dag for en forskergruppe, der holder til i et hjørne af Aarhus Universitet på Institut for Elektro- og Computerteknologi.

Det er nemlig ikke bare første gang i rumhistorien, at NASA har peget på en ikke-amerikansk astronaut til at være pilot på mission. Det også en sjælden begivenhed, at Aarhus Universitet har et forskningseksperiment med ombord til Den Internationale Rumstation, hvor Andreas Mogensen skal opholde sig i de kommende seks måneder.

Eksperimentet inkluderer en unik adgang til Andreas Mogensens hjerne. Igennem hele rumrejsen skal han sove med en trådløs computer i øret. Den er formet i et diskret design, som mest af alt minder om en komfortabel øreprop, og den kan sende data tilbage til Jorden, hvor forskerne fra Aarhus Universitets Center for Øre-EEG kan overvåge astronautens søvnmønster fra dag til dag.

”Opsendelsen markerer et højdepunkt på flere års intensivt arbejde med at udvikle øre-EEG-teknologien. Samtidig er det også begyndelsen på et nyt eventyr, hvor vi kan begynde at undersøge, hvordan tilværelsen i rummet uden tyngdekraft påvirker vores søvn. Denne viden er vigtig for fremtidige rummissioner og mere generelt for at få en dyberre forståelse af søvn og søvnens betydning for vores sundhed og velvære,” siger Preben Kidmose, Professor, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.

European Space Agency (ESA) har udvalgt i alt ti danske forskningsprojekter til den igangværende Huginn-mission, hvoraf søvnmonitoreringseksperimentet fra Aarhus Universitet er det ene.

Læs mere om Sleep In Orbit her

16 solopgange i døgnet giver kludder i søvnen

Når forskerne interesserer sig for den fysiologiske søvn i rummet, er det fordi den på samme måde som på Jorden er afgørende for sundhed, trivsel og kognitive formåen. Dårlig søvn har mange negative konsekvenser og påvirker selv hos de toptrænede astronauter både opmærksomhed, hukommelse, humør, kreativitet og dømmekraft.

”Astronauter har svært ved at sove i rummet, og vi tror, at en vigtig grund er, at de ikke mærker tyngdekraften. Lys har også en effekt på deres søvn, og her bliver det hele lidt kompliceret i rummet, for ISS drejer rundt om Jorden 16 gange i døgnet, og det betyder at astronauterne kan opleve 16 solopgange og 16 solnedgange på bare 24 timer. Dertil kommer, at de stort set aldrig oplever mørke, for af sikkerhedsmæssige årsager er lyset altid tændt på rumstationen. Det gør det svært for dem at opretholde en naturlig døgnrytme,” siger Preben Kidmose

Professoren forventer, at de med de mange data fra astronauternes søvn vil blive klogere på, hvad der sker med den elektriske aktivitet i hjernen under søvn i rummet, og hvordan de kan undgå de negative kort- og langsigtede bivirkninger ved dårlig søvn.

Astronauterne ombord på SpaceX Crew-7 Dragon forventes at vende retur til Jorden i februar 2024.

Forskergruppen fra Aarhus Universitet skal måle Andreas Mogensens søvn, mens han opholder sig på ISS, og når han er tilbage på Jorden for at kunne sammenligne hjernens elektriske mønstre. De sender ham hver dag en søvnrapport, så han selv kan følge med i, hvordan han sover.

Kontakt

Preben Kidmose, Professor, Institut for Elektro- og Computerteknologi