Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

”Man skal tro på det, man ved om sine børn”

Gitte og Teil har aldrig forsøgt at pace deres børn til at tage en uddannelse. De mener derimod, at udlandsrejser og en ærlig snak, hvor man siger tingene direkte, er vigtige, når det kommer til børnenes uddannelse.

Gitte (50) og Teil (52) bor i den lille landsby Uhre vest for Brande. De er forældre til 3 børn: Jacob, Jesper og Julie. Jacob læser i dag til elektronikingeniør i Herning. Foto: Anders Trærup.

Hvordan vælger man uddannelse med hjertet? Hvordan ”lytter man til sig selv”, når man skal vælge en studie- og karrierevej, man på forhånd sandsynligvis intet ved om? Og hvordan støtter man som forælder op om børnene i det svære valg, der – for mange unge – føles som en korsvej i livet?

23-årige Jacob Bechmann Pedersen er en ung, farverig fyr, som i dag læser til ingeniør på Aarhus Universitet. Den vej var dog ikke brolagt til ham fra starten.

Han var selv meget i tvivl om uddannelsesvalg, også efter han startede på HTX. Og hans mor Gitte husker tydeligt første gang, Jacob fortalte hende, hvad han skulle være, når han blev stor:

”Jeg vil være folkeskolelærer og køre i Audi.”

Det var i 1. klasse.

”Allerede der tænkte jeg, at der var noget, der ikke helt hang sammen,” siger Gitte med et grin.

Gitte er uddannet ekspedient. Hun kommer fra en håndværkerfamilie i Sydvestjylland, og der var ingen grund til, at hun skulle begynde at læse og uddanne sig noget særligt: ”Det lå bare i kortene, at jeg skulle følge familiens fodspor,” siger hun og fortæller, at hun oprindeligt troede, at hun egentlig bare altid skulle arbejde i butik eller sådan noget.

Men Gitte var fascineret af computere. Op gennem 90’erne kunne hun se, hvordan teknologien holdt indtog på flere og flere arbejdspladser, og det interesserede hende.

Hun kunne godt fornemme, at computere, edb, it, programmering og internettet var fremtiden, og hun var klar på at hoppe med på vognen, så hun tog en 2-årig uddannelse til informatikassistent og søgte ind på datamatikeruddannelsen.

Og så blev hun gravid med Jacob.

Men selvom hun derfor aldrig blev uddannet datamatiker, hang interessen ved: Fascinationen for det digitale.

Det er måske en af grundene til, at Jacob i dag læser til elektronikingeniør. For ingeniør lå slet ikke til ham, fortæller hans far, Teil, som ellers selv er uddannet bygningsingeniør.

”Det havde jeg virkelig ikke set komme. Jeg havde troet, han skulle være journalist eller sådan noget. Han har altid været god til at skrive, og han er meget dygtig til at tegne og male også, så jeg tænkte, det ville ende op med noget i den retning,” fortæller Teil, der er salgschef og medejer af virksomheden Give Stålspær.

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: "Det er vigtigt, at man støtter og bakker op"

Teil og Gitte har i dag tre børn, og de har aldrig forsøgt at presse dem til at tage en uddannelse. Også selvom Teil ikke lægger skjul på, at han i dag er stolt over, at hans ældste søn snart er færdig som ingeniør.

Jacob blev født ind i den digitale tidsalder, og det var derfor helt naturligt for ham at interessere sig for computere. Men samtidig havde han en mor, han kunne snakke med – som hjalp ham med at skille ting ad og samle dem igen. Som delte hans fascination for software og hardware.

Men det var nok det Arduino-sæt, Gitte og Teil gav Jacob i julegave tilbage i 2014, som for alvor tændte ilden. Arduino er en open-source fysisk computer platform, som via et simpelt programmeringsmiljø kan bruges til at udvikle kreative og interaktive elektronikprojekter, og med det begyndte Jacob for alvor at interessere sig for elektronikken.

Det tændte en interesse, som aldrig døde ud. Og den har Gitte og Teil prikket til, når talen over årene har faldet på uddannelse:

”Hvis man brænder for noget, så skal man gøre det. Men hvis man brænder for mange ting, skal man måske begynde at kigge på de ting, man har interesseret sig for og lavet før i tiden,” siger Gitte, der suppleres af Teil:

”Det er måske også vigtigt ikke at gå i gang med noget, hvor man som forælder kan se, at det er en forkert tangent at gå ud af. Jeg synes, det er synd at se, når forældre har pacet børnene ud i noget, som slet ikke passer til dem. Nogle gange kan man pakke tingene ind på en pæn måde, og andre gange kræver det nok, at man siger tingene direkte. For et eller andet sted er man nødt til at tro på det, man ved om sine børn.”

Artiklen fortsætter under billedet

"Det er vigtigt for os, at børnene kommer ud i verden og lærer at stå på egne ben", siger Jacobs mor, Gitte. Foto: Anders Trærup.

Så da Jacob i sin tid fortalte sine forældre, at han overvejede at søge ind på animationsskolen i Viborg, var det helt fint – han skulle bare selv være med til at betale for opholdet.

”Jeg ville have, at han skulle gå 100 pct. ind i det, så han skulle selv spare op. Jeg tror, det var med til at få ham til at tænke i andre baner,” siger Teil.

Men det er ikke kun ærlige snakke om interesser og fremtid, der er vigtige, mener Gitte og Teil. Noget af det, der virkelig har været med til at fokusere Jacob ind på en karrierevej, han er glad for, er udlandsophold.

Inden sin HTX var Jacob nemlig bl.a. et år i USA, hvor han gik på Emerald Ridge High School i staten Washington. Her lærte han, at kreativitet er mange ting, så han begyndte at få øjnene op for elektronik.

LÆS LARS' HISTORIE: Derfor rejste Lars fra Thy til Aarhus for at blive ingeniør

Efter han vendte tilbage til Danmark tog han en HTX på Herningsholm Gymnasium og startede derefter på elektronikingeniørstudiet på AU Engineering i Herning.

”Jeg tror, Jacob lærte mange ting derovre. Det var et godt spring for ham,” siger Teil og fortsætter: ”Det giver bare så meget selvstændighed at komme ud i verden – det har vi altid forsøgt at fortælle vores børn, og jeg håber virkelig, der er mange unge, der vil gøre det.”

Han bakkes op af Gitte:

”Der er så mange muligheder for de unge i dag, når det kommer til valg af uddannelse. Nogle gange tænker man, at man burde kunne skrue tiden 30 år tilbage, for der var slet ikke så mange valgmuligheder. Det er også en af grundende til, at det er vigtigt for os, at børnene kommer ud i verden og lærer at stå på egne ben. Den selvstændighed og selvindsigt, det giver, er enorm vigtig for deres fremtid, tror jeg. For man skal være glad, når man lægger hovedet på hovedpuden. Man kan tjene nok så mange penge, men hvis man ikke er glad, kan det være lige meget."