Han arbejder med tanker og følelser. Og han er ingeniør.

Emil Møller Bartels kan måle hjernens elektriske aktivitet og dermed åbne et vindue til at forstå, hvad der foregår mellem ørene på os, når vi tænker og føler. Han er nyuddannet civilingeniør. Nu vil han forske i menneskets bevidsthed. 


Emil har valgt at beskæftige sig med hjernemålinger i sit speciale efter en snak med en af universitetets førende forskere på området, og de to har siden arbejdet tæt sammen.

Der er dyb koncentration i det neuroteknologiske laboratorium på Aarhus Universitet. Emil er ved at sætte hundredvis af små elektroder på hovedet af en forsøgsperson. På en anden forsøgsperson har han monteret en lille computer i øret. Den kan det samme – måle spændingsforskellene i hjernen.

Bag computeren kan Emil med en omgang avanceret databehandling få indsigt i vores helt almindelige mentale tilstande som for eksempel koncentrationsniveau, intentioner eller følelser.

LÆS OGSÅ: "4 gode råd når du starter på din uddannelse"

Han er diplomingeniør i Sundhedsteknologi med en kandidatoverbygning til civilingeniør i Biomedicinsk teknologi, og han har lige afleveret sit speciale om aflæsning af hjerneaktivitet gennem øret.

”Jeg har arbejdet med at udvikle et kommunikationsværktøj til mennesker uden sprog. De kan ikke udtrykke sig verbalt, men vi kan afkode deres respons på simple spørgsmål direkte fra hjernen gennem øret.”

”Det er ikke løgn, at ingeniører gør en forskel”

Resultaterne i specialet var fine. Faktisk havde de en så høj videnskabelig kvalitet, at Emil nu har fået lov til at udvide sine forsøg.  

Men det er ikke det vigtigste. For ude i samfundet – uden for universitetets fine eksperimentelle rammer – sidder nogle mennesker, som virkelig er i nød. Det kan for eksempel være patienter med den dødelige sygdom ALS, der nedbryder kroppens centralnervesystem og svækker musklerne, så de får svært ved for eksempel at gå, tale og spise.

LÆS OGSÅ: "Jeg troede kun, det var brainy typer med sindssyge hobbyer, der læste til ingeniør"

”Det er frygteligt at forestille sig, hvordan det må være at miste sit sprog. Jeg håber da, at mit arbejde på sigt kan være med til at forbedre livskvaliteten for disse patienter bare en lille smule. Så er det alle de mange timer værd. Det er ikke løgn, at ingeniører gør en forskel. Man oplever det allerede på første semester.”

Artiklen fortsætter under filmen

Visninger
Emil arbejder med tanker og følelser. Og han er ingeniør. Se filmen her

Virkeligheden har en stor plads i pensum

Emil har en stor omgangskreds og kender mange fra andre studier, der sidder ved skrivebordet og laver alle projekter og hele deres speciale omkring en eller anden teoretisk problemstilling.

Sådan er det ikke på ingeniøruddannelserne – i hvert fald ikke, når man læser på Aarhus Universitet. Her er der masser af eksperimenter og samarbejde med forskere og virksomheder, og det er en af de vigtigste årsager til, at Emil i sin tid satte sit kryds her i sidste øjeblik inden ansøgningsfristens udløb.

”Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg ville, men opdagede så mere eller mindre tilfældigt, at der var noget, der hed sundhedsteknologi. Det forenede meget godt min interesse for naturvidenskab og kroppens anatomi og fysiologi. Jeg har altid været bogligt anlagt, men jeg ville have en uddannelse, hvor jeg kunne bruge min viden til noget konkret.”

LÆS OGSÅ: Derfor læste Anne Sundhedsteknologi: "Jeg var træt af systemer, der ikke virkede"

Han valgte at beskæftige sig med hjernemålinger i sit speciale efter en snak med en af universitetets førende forskere på området, og de to har siden arbejdet tæt sammen.

For ham har det været et særligt privilegium at arbejde tæt sammen med forskere og en stor oplevelse at være med til at skaffe ny viden.

Egentlig havde han tænkt, at han skulle ud og få sig et arbejde allerede som diplomingeniør. Mulighederne var gode, og lønnen var høj, men han valgte at læse videre til civilingeniør.

Drømmen om at blive forsker

Nu står han i præcis den samme situation. Som ingeniør kunne han gå ud på et arbejdsmarked, hvor virksomhederne ville stå i kø for at ansætte ham. Og han kunne få en månedlig hyre, som ville gøre mange andre jævnaldrende misundelige. Men han er ikke færdig med at lære.

”Hjernen er en fuldstændig fantastisk computer, og vi har teknologien, der kan hjælpe os til at forstå den. Tanker og følelser er grundlæggende set et udtryk for en bestemt form for elektrisk aktivitet, og vi bliver dygtigere og dygtigere til at afkode den. Det kan jeg simpelt hen ikke lade ligge nu, hvor jeg har taget hul på det.”

Emil forventer at starte på en ph.d.-uddannelse efter sommerferien med fokus på at undersøge, hvordan kognitive funktioner kommer til udtryk som hjerneaktivitet.