RSS feedhttps://ingenioer.au.dk/Læs til ingeniør i Aarhus og Herning. Bliv civilingeniør på 5 år eller diplomingeniør på 3½ år inkl. praktik. Studiestart både sommer og vinter.daFri, 29 Mar 2024 12:34:40 +0100Fri, 29 Mar 2024 12:34:40 +0100TYPO3 EXT:newsnews-76781Wed, 27 Mar 2024 08:22:00 +0100Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenhederhttps://ingenioer.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/digitale-tvillinger-skal-goere-fremstillingsindustrien-mere-robust-over-for-uforudsete-begivenhederForce majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle. I seks lange dage i marts 2021 lå det 400 meter lange containerskib Ever Given på tværs i Suezkanalen med stævnen boret ind i kanalens sandbred. Den næsten ugelange ufrivillige blokade af en af verdens vigtigste handelsruter kostede verdenshandlen dyrt.

Hændelsen, der kom ovenpå corona-epidemien og under et år før krigen i Ukraine, der begge skabte forsyningsproblemer for europæiske fremstillingsindustrier. Og den fremhæver globale forsyningskæders skrøbelighed over for det, der umiddelbart blot var force majeure, og forsinkelser kostede virksomheder dyrt over hele kloden.

At tackle sådanne udfordringer for virksomheder er det primære fokus for det paneuropæiske forskningsprojekt ACCURATE, der nu samler forskere, små og mellemstore og globale virksomheder samt NGO’er om at gøre industrier mere modstandsdygtige over for uforudsete, pludselige forstyrrelser. Projektet er støttet af EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, med 45 millioner kroner (6 millioner euro).

”Uforudsete hændelser som strømafbrydelser, jordskælv, geopolitiske spændinger, krige og skibe på tværs er et kæmpe problem for fremstillingsindustrien i dag, som er afhængige af fri, uafbrudt handel for at holde tandhjulene kørende,” siger lektor Devarajan Ramanujan fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, der leder den danske del af projektet.

Han fortsætter:

"Formålet med vores projekt er at simulere virkningen af både naturlige og menneskeskabte forstyrrelser - på hele produktions-økosystemer – i realtid, så virksomheder kan blive mere robuste og få den kritiske støtte, de har brug for i vanskelige situationer for at tilpasse processer og genoprette handelsnetværk og industrielle systemer. Disse aspekter er kritiske for europæiske produktionsvirksomheder, så de kan være på forkant med, hvordan de kommer videre så hurtigt som muligt, og opbygge modstandsdygtige forsyningskæder og samtidig blive mere bæredygtige og cirkulære."

For at realisere ambitionerne skal projektet skabe såkaldte multi-level digitale tvillinger for at danne en fuldstændig simulering af industrielle værdikæder fra den enkelte maskine på gulvet i en fabrik til hele forsyningskæder.

”Disse digitale tvillinger vil give forskerne indsigt i konsekvenserne af en enkelt disruptiv hændelse i en enkelt fabrik for hele værdikæden. Simuleringerne vil blive kombineret til avancerede beslutningsstøtteværktøjer, som kan tages i brug af produktionsvirksomheder og deres forsyningsnetværk for at blive mere robuste”, lyder det fra adjunkt Rami Mansour, Institut for Mekanik og Produktion.

Lektor Jalil Boudjadar fra Aarhus Universitets Center for Digitale Tvillinger, som er ledet af Institut for Elektro- og Computerteknologi, forklarer:

”Der vil altid komme forstyrrelser. Måske en brand i en fabrik et sted. Måske en strømafbrydelse. Måske noget helt lokalt eller mere regionalt som et jordskælv. Ved hjælp af en komplet simulering af systemet kan vi forstå og planlægge disse forstyrrelser på forhånd, så påvirkningen af dem vil være minimal. Vi vil være i stand til at simulere og analysere hændelser samt indbygge modstandskraft i alt fra produktionslinjer til individuelle fremstillingsprocesser. Ydermere vil ACCURATE muliggøre hurtig tilpasning af logistik og produktionsplanlægning for at afbøde virkningen af sådanne varierende eksterne forhold med det formål at opretholde høj bæredygtighed, cirkularitet og effektiv ressourceudnyttelse.”

Han fortsætter:

”Når den uforudsete hændelse sker, kan vores digitale tvillinger-platform hjælpe med til at vurdere indvirkning, samt hvilke muligheder der er for at afbøde påvirkningen og analysere disse muligheder for bedste at finde ud af, hvad omkostningerne er både for produktion, bæredygtighed, miljø, bundlinje og en række andre præstationsindikatorer. På den måde kan vi skabe smarte, indbyrdes forbundne produktionsnetværk.”

Projektet, ACCURATE (Achieving Resilience Through Manufacturing as-a-service, Digital Twins, and Ecosystems), startede i december 2023 og løber i tre år. Projektet er et samarbejde mellem virksomhederne Airbus, Continental, Software Imagination & Vision, Enginsoft, Tronico og DeltaDao, NGO’en Institute of Entrepreneurship Development samt forskningsinstitutionerne Institut Mines-Télécom, Fraunhofer Institute for Industrial Engineering, HWR Berlin og Aarhus Universitet.

På Aarhus Universitet involverer ACCURATE-projektet lektor Devarajan Ramanujan og adjunkt Rami Mansour fra Institut for Mekanik og Produktion og lektor Jalil Boudjadar fra Institut for Elektro- og Computerteknologi.


Kontakt

Lektor Devarajan Ramanujan
Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet
Mail: devr@mpe.au.dk
Tlf.: +45 93508848 

Adjunkt Rami Mansour
Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet
Mail: ramimansour@mpe.au.dk
Tlf.: +45 93508867

Lektor Jalil Boudjadar
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Mail: jalil@ece.au.dk

]]>
Faculty of Technical SciencesAU EngineeringInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionJesper Bruun Petersen17115241201711524120
news-76675Fri, 15 Mar 2024 18:39:44 +0100Mange kvote 2-ansøgere til ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitethttps://ingenioer.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mange-kvote-2-ansoegere-til-ingenioeruddannelserne-paa-aarhus-universitetIgen i år oplever Aarhus Universitet en stor interesse for at blive optaget på en ingeniøruddannelse via kvote 2. Aarhus Universitet har modtaget 448 førsteprioritetsansøgninger til ingeniøruddannelserne. Det viser de foreløbige tal, og det glæder Finn Borchsenius, som er prodekan ved fakultetet Technical Sciences:

”Vi ser fortsat en stor interesse for vores ingeniøruddannelser, og det vi håber, at vi kan tilbyde en studieplads til langt de fleste ansøgere,” siger Finn Borchsenius, prodekan ved fakultetet Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Bag det høje ansøgertal  ligger blandt andet en stor interesse for it-ingeniøruddannelserne og bygningsingeniøruddannelserne.

Læs mere om ingeniøruddannelser ved Aarhus Universitet

I sommeren 2023 optog AU Engineering 1177 nye ingenørstuderende og måtte for første gang afvise kvalificerede ansøgere.

Et populært universitet

I alt har Aarhus Universitet modtaget mere end 7000 førsteprioritetsansøgere (12 % flere end sidste år). Den endelige opgørelse over antallet af kvote 2-ansøgninger og fordelingen på uddannelser er klar i løbet af næste uge. Den vil være tilgængelig på AU’s presseside.

I kvote 2 bliver ansøgere ikke alene vurderet på deres karaktergennemsnit fra deres adgangsgivende eksamen, men også på deres uddannelses- og erhvervserfaring, motivation og frivillige aktiviteter. 

Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli 2024.

Alle ansøgere får svar på, om de har fået tilbudt en studieplads d. 26. juli 2024. 

 

 

]]>
AU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17105243841710524384
news-76602Tue, 12 Mar 2024 04:46:51 +0100Rift om universitetets ingeniørpraktikanterhttps://ece.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/rektorbesoeg-paa-p-dagHundredevis af topchefer, HR-medarbejdere og ingeniører fra danske virksomheder stod bogstaveligt talt i kø for at møde ingeniørstuderende til forårssemestrets praktik- og projektdage. I fredags kulminerede den store interesse, da rektor Brian Bech Nielsen slog dørene op og bød velkommen til et en solrig P-dag på Katrinebjerg. Hundredevis af virksomheder af topchefer, HR-medarbejdere og ingeniører fra danske virksomheder stod bogstaveligt talt i kø for at møde studerende fra de fire ingeniørinstitutter på Aarhus Universitet til forårets praktik- og projektdage.

 

ingeniøruddannelserne på Aarhus Unig flere hundrede topchefer, HR-medarbejdere og ingeniører stod bogstaveligt talt i kø for at møde studerende fra diplomingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet til efterårets P-dag på Katrinebjerg og Praktikmatch på Navitas.

Læs mere om ingeniørpraktik her

Det skyldes, at praktikanterne er i høj kurs, og det vidner om et arbejdsmarked med mangel på ingeniører i alle brancher, mener Henrik Olsen, som er lektor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi og ansvarlig for P-dag på Katrinebjerg:

”Der er en kæmpe interesse i erhvervslivet for at komme i kontakt med vores studerende. De vil gerne have praktikanter, og de vil gerne skabe relationer. Det er det samme scenarie, der udspiller sig hvert år. Vi åbner op for tilmelding, og alle pladserne er væk efter et par timer."

Praktikmatch og P-dag er ved at vokse sig til store begivenheder. Hvert semester åbner de fire ingeniørinstittutter ved Aarhus Universitet dørene for det danske erhvervsliv, hvor de kan møde studerende  og byder dem indenfor til en snak med studerende Blandt de deltagende virksomheder var både store teknologikoncerne, mindre rådgivningsvirksomheder,  lokale startups samt kommuner og regioner

]]>
Kim Harel17102152111710215211