Aarhus University Seal

Studerende vil afsløre miljøsvindel i lastbiler

Med en lille boks snydesoftware kan lastbiler komme uden om det lovpligtige forureningsreducerende udstyr og spare mange penge. Nu har to studerende udviklet en metode, der kan hjælpe politiet med at afsløre svindlen.

Miljøsnyd blandt vognmænd er et voksende problem. To studerende har fundet en metode, der kan gøre politiets arbejde med at afsløre svindlerne meget nemmere. (Foto: Colourbox)
En såkaldt snydeboks indeholder software, der efterligner de signaler, som et velfungerende miljørensningssystem sender til motorstyringen. På den måde kan vognmanden slippe afsted med at køre ulovligt på vejene, og han gør det samtidig svært for Politiet af opdage svindlen. (Foto: Mark Chylinski, privatfoto)

Cirka hver femte lastbil på de danske veje bliver i politiets kontroller afsløret i miljøsvindel. De har installeret software, der slår den teknologi fra, som ellers skulle mindske udledningen af skadelige NOx-giftgasser.

Nemt at snyde
I alle EU-lande er det lovpligtigt for lastbiler at køre med et bestemt rensningssystem, der ved hjælp af en såkaldt AdBlue-væske omdanner skadelige gasser fra udstødningen til kvælstof og damp.

Problemet er, at væsken er kostbar, og at det samtidig er meget nemt at snyde, forklarer Mark Chylinski, der læser til diplomingeniør i Elektronik på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet i Herning:

”Det koster mange tusinde kroner om året at køre miljørigtigt, mens man kan anskaffe sig snydesoftware for et symbolsk beløb. På den måde kan det friste svage sjæle til at manipulere med lastbilens kontroldata og køre på vejene uden rensningsteknologi."

Mark Chylinski har i forbindelse med et studieprojekt gennemanalyseret elektronikken i snydeboksen og givet politiet en god idé til, hvordan de nemmere kan spotte svindel i deres kontroller.

”Jeg har undersøgt alle de fysiske komponenter i boksen og kortlagt, hvordan den fungerer i lastbilens ledningsnetværk, og hvordan dens elektriske signaler ser ud. Nu kan jeg derfor beskrive ret præcist, hvordan snydesoftwaren efterligner det emissionsreducerende udstyr, og det er vigtig viden for politiet. En afgørende indikator i den sammenhæng er, at boksen aldrig kan være aktiv samtidig med pumpen, som fordeler AdBlue-væsken i rensningssystemet. Derfor vil det være meget mistænkeligt, hvis alle data ser fine ud, samtidig med at pumpen står stille,” siger han.

Væskepumpe som advarselslampe
Der er altså god grund til at se nærmere på en lastbil, selvom den sender fine miljødata, hvis det ikke er muligt at starte væskepumpen samtidigt. Og det er en indsigt, der kan spare politiet for mange mellemregninger.

”Politiet skal have en begrundet mistanke for at sende en lastbil til mekaniker. Det kan være rigtig svært at finde frem til den lille boks. I nogle tilfælde er den bygget ind i instrumentbrættet eller klistret fast på selve motorblokken, og det kan tage rigtig mange timer at gennemse det hele,” siger Mark Chylinski.

Han har har udviklet metoden til at afsløre snyd sammen med kammeraten Jacob Vester, der læser til autoteknolog, og politiet har taget godt imod deres arbejde. 

”Denne type fusk bliver hele tiden mere sofistikeret, og der findes konstant nye måder at gemme softwaren på. Det er nemt at snyde og svært at opdage. Derfor er det en win-win-situation at samarbejde med de studerende,” siger politiassistent Morten Goul, Nordjyllands Politi. 

Studerende med ekspertgruppe
De to studerende er nu blevet en del af en dansk ekspertgruppe inden for miljøsvindel i lastbiler. Her skal de hjælpe politiet med at holde sig på forkant med udviklingen af snydesoftware.

”Min drøm er selvfølgelig at sætte en stopper for denne form for svindel, der har vidtrækkende konsekvenser for miljøet, og som påvirker ærlige vognmænds konkurrenceevne negativt,” siger Mark Chylinski.

En lastbil, der kører uden miljøsystem, forurener cirka 100 gange så meget, som det er lovligt i EU i dag.