Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Institut for Mekanik og Produktion AU Engineering

Ny forsker vil udvikle kræftmedicin i Danmark. Hendes idé er unik

Lili Zhang vil bruge sin viden om mekanik til at udvikle cancermedicin. Idéen er ny, tilgangen er ekstremt innovativ, og når man tænker på potentialet i en klinisk sammenhæng, bliver man svimmel.

Lili Zhang er ny lektor ved Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet. Hun arbejder med udvikling af ny medicin til kræftbehandling. (Foto: Lars Kruse)
Hvorfor virker immunterapi på nogle kræftpatienter, men ikke på andre? Lili Zhang vil forstå kræftbehandlingens komplicerede mekaniske processer og bruge den viden til at udvikle ny medicin. (Foto: Lars Kruse)
I det meste af sin karriere har Lili Zhang forsket i hjernesygdomme og neurologiens mekanik. Hun er taget til Aarhus for at starte forskning i kræftbehandlingens mekanik op. (Foto: Lars Kruse)

Det gør Lili Zhang også.

Hun er kommet til Aarhus Universitet for at realisere idéen, som i sin tidligste form opstod for blot et år siden på et hospital i Shanghai. 

Lægerne beklagede. De kunne ikke gøre mere for hendes far. Kræftformen var sjælden og aggressiv. De havde opgivet den kostbare behandling. De kunne ikke gøre mere. 

”Det satte gang i en myriade af spørgsmål, som lægerne ikke kunne besvare, og jeg begyndte at gennemgå store mængder af videnskabelig litteratur om immunterapi. Med min ingeniørmæssige viden kunne jeg efterhånden se nogle mønstre i et mekanisk perspektiv. Jeg kunne forstå, hvorfor kræftmedicinen ikke virkede, og hvordan jeg kunne manipulere det til at virke på nye måder. Her opstod min idé..."

LÆS HELE ARTIKLEN OM LILI ZHANG HER (ENGELSK)

 

Kontakt

Lili Zhang, adjunkt, Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet