Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

3D metalprint i produktudvikling og industriel produktion (deltag online)

Har du konkrete idéer til, hvordan din virksomhed kan benytte 3D-metalprint, eller er du ganske enkelt blot nysgerrig på mulighederne, så tilmeld dig vores online arrangement.

09.11.2020 | Martin Heide Jørgensen

Dato tor 10 dec
Tid 14:30 16:00
Sted Afholdes virtuelt

Her vil universitetets førende eksperter fortælle om mulighederne med 3D-metalprint og give anbefalinger i forhold til industriel anvendelse. Vi inviterer også vi til en drøftelse af teknologiens potentiale og begrænsninger med udgangspunkt i deltagernes egne idéer, problemstillinger og spørgsmål. 

Streamingen sker fra Engineering Lab (Herning), hvor vi også vil fortælle om vores nye 3D Metal Alliance sammen med blandt andre Herningsholm Erhvervsskole og om mulighederne for at benytte vores nye metalprinter. Aktiviteten er finansieret af bevilling fra Industriens Fond.


Program:

Velkomst

Kennet Mikkelsen, Erhvervsdirektør, Erhvervsrådet Herning & Ikast,Brande
 

Mød vores 3D-metaleksperter

3D metalprint: Hvad er det og hvad er mulighederne?

Christian Perti, lektor, Ingeniørhøjskolen, AU Herning

Du får en grundlæggende introduktion til teknologien og dens muligheder i forhold til metalproduktion og –produkter. Der vises eksempler på produkter, hvor teknologiens muligheder er udnyttet i et målrettet produktdesign.

Industriel anvendelse og efterbearbejdning

Søren Møller Steffensen, uddannelsesleder, Herningsholm Erhvervsskole

Du får indblik i eksempler og erfaringer med anvendelse af 3d-metalprint i praksis. Herningsholm Erhvervsskole har bl.a. et specialindrettet rum til efterbearbejdning af emner, hvilket er et meget vigtigt element i forhold til industriel anvendelse

Hvad vi kan tilbyde i 2021

Martin Heide Jørgensen, ingeniørdocent, Aarhus Universitet

For at udvikle viden om praktisk anvendelse af 3D metalprint, afvikler vi workshops og kurser for interesserede virksomheder i løbet af 2021. Udgangspunktet for arrangementerne bliver konkrete ideer og udfordringer fra deltagerne og vores mål er at skabe nye perspektiver for produktudvikling for såvel deltagerne som os selv. Samtidig bliver vi også klogere på i hvilke sammenhænge 3D metalprint kan være en konkurrencedygtig teknologi.


Tilmeldinghttps://events.au.dk/3d-metalprint/signup/
(benyt Microsoft Explorer som browser)


Læs mere om Engineering Lab (Herning)

AU Engineering