Aarhus Universitets segl

Engelsk C

A-ENGC-U2 Engelsk C
Kursustype Obligatorisk kursus
Studieretning Adgangskursus
Udbydes

Efterår 1.+2. kvarter

Forår 3.+4. kvarter

Point (ECTS) -
Undervisningssprog Engelsk
Undervisningsform Holdundervisning
 

Læringsmål

De studerende skal kunne:

  • forstå mundtligt og skriftligt engelsk i såvel teknisk/naturvidenskabelige som almene sammenhænge
  • beherske et alment og fagligt ordforråd, som gør det muligt at deltage i en samtale på engelsk
  • anvende basale tekstanalysemetoder og eventuelt perspektivere tekster
  • gøre rede for indhold og synspunkter i forskellige typer engelske tekster
  • formulere egne synspunkter og argumenter på engelsk
  • anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik
  • oversætte enkle tekster fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk og resumere tekster med alment og teknisk, naturvidenskabeligt indhold
  • anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler  

Indhold

Kernestoffet omfatter:

  • det engelske sprogs grundlæggende grammatik og ortografi
  • udtale og ordforråd
  • kommunikationsstrategier, standardsprog og variation
  • det engelske sprog som globalt kommunikationssprog
  • forskellige typer nyere litterære og ikke-litterære tekster
  • grundlæggende teknisk og naturvidenskabelig terminologi
  • tekster om samfundsforhold i Storbritannien og/eller USA og i andre dele af den engelsktalende verden
  • Tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk.  
 
 
Prøveform Mundtlig
Der afholdes en individuel to-delt mundtlig prøve: forberedelse 25 min. + 25 min. eksamination inkl. votering. Første del af eksaminationen består af en ekstemporaltekst af almensproglig karakter, hvortil der er knyttet forberedelsestid (25. min.). Anden del af eksaminationen består af en kendt tekst fra undervisningen. Eksaminanden gøres først bekendt med og får udleveret den kendte tekst efter eksaminationen af ekstemporalteksten.
Begge tekster resumeres og diskuteres, evt. perspektiveres på engelsk.
Bedømmelsesform Karakter efter 7-trinsskalaen, Ekstern censur
Tilladte hjælpemidler (ved prøven) Kun noter udarbejdet under forberedelsen af ekstemporalteksten må benyttes under eksaminationen. I forberedelseslokalet må der ikke anvendes andre hjælpemidler end de fremlagte ordbøger eller elektroniske ordbøger på egen PC.
Reeksamen

Studerende, der ikke har bestået adgangseksamen i en ordinær eksamenstermin, kan melde sig til omprøve i fag, hvor den opnåede karakter er 00 eller derunder.

Der er mulighed for reeksamen, hvis man skal fortsætte på engelsk B.

 
 
Revisionsdato 24/08-2017