Anja Bakkensen Bruun er i gang med sit bachelorprojekt. Hun designer en kirurgisk metode til hovedpulsåren, som kan hjælpe patienter med farlige aneurismer. Hun læser til maskiningeniør på Aarhus Universitet, og de fleste bliver overraskede over at høre om, hvad det er, hun sysler med i laboratorierne.
Maskiningeniør? Det er ikke lige det første, man tænker, når man møder Anja, og det er heller ikke det første, man tænker, når hun fortæller om sit bachelorprojekt.
Hun designer en kirurgisk genstand, som skal skabe stabilitet omkring vævet ved aortaroden hos patienter med udposninger eller såkaldte aneurismer, der er i fare for at briste.
”Aneurismer kan være livsfarlige. Når de vokser, bliver karvæggen tyndere og mindre elastisk, og til sidst kan den briste – lidt på samme måde som en ballon, der bliver pustet for meget. I mit projekt arbejder jeg med en kirurgisk metode til at skabe stabilitet omkring vævet, når blodet pumper rundt i kroppen,” siger Anja Bakkensen Bruun.
I dag gennemfører lægerne allerede operationer på til patienter med for store udposninger på hovedpulsåren, men Anja har sat sig for at undersøge mulighederne for at forbedre materialevalget og formgivningen af deres nuværende kirurgiske tilbehør.
Hun fik idéen til sit bachelorprojekt på diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik efter en snak med en af universitetets forskere på området og begav sig derefter i krig med at læse litteratur om hjertets fysiologi og anatomi.
Heldigvis var der god hjælp at hente hos de af vennerne på kollegiet, som læser Medicin.
”Der er masser af fysik og matematik i vores hjerte- karsystem. Når hjertet fyldes med blod, har hovedpulsåren et cirkulært tværsnit, og når det pumper, så ændres formen til et ovalt tværsnit. Så hvorfor ikke forsøge at designe en kirurgisk metode, der kan genskabe de normale anatomiske forhold hos patienterne? Sådan tænker man jo som ingeniør. Man stiller spørgsmål. Hvorfor er det lavet på den her måde? Og kan man ikke gøre det lidt bedre?,” siger hun.
Et ambitiøst projekt for en studerende, vil de fleste mene. Men ikke desto mindre er Anja godt på vej med hendes bud på en ny kirurgisk metode.
”Jeg har brugt meget tid på at forstå fysikken bag hovedpulsåren og overføre det til designet. Det har også været en udfordring at teste nye materialer og beskrive deres egenskaber. Jeg har tilbragt rigtig mange timer i laboratoriet for at gennemføre træktest og dynamiske analyser under fysiologiske forhold i en 37 grader varm saltvandsopløsning. Men det er jo samtidig det, jeg elsker allermest ved diplomingeniøruddannelsen. Man sidder ikke kun og regner og lærer teorier. Man anvender teorierne i praksis og bruger sin matematik og fysik til noget. Man forbedrer og laver nye løsninger,” siger hun.
Anja mangler endnu de afsluttende forsøg for at kunne lave den endelige prototype færdig og kan ikke afsløre så meget endnu af hensyn til forskergruppens muligheder for efterfølgende at tage patent på designet.
”Jeg skal have de sidste detaljer på plads. Lige nu er jeg ved at simulere, hvordan metoden kan udføres under forskellige former for belastning i hovedpulsåren,” siger hun.
Om kort tid skal Anjas kirurgiske metode for første gang testes i en forsøgsopstilling med væv fra en gris. Hendes arbejde er samtidig et bidrag til et forskningsprojekt på Aarhus Universitet.
