Trods kæmpe lønfest: "Det er ikke pengene, der tæller"

Usædvanlig lønstigning sender på blot ét år nyuddannede ingeniører op blandt de allerbedst betalte

En nyuddannet diplomingeniør tjener 37.400, og en nyuddannet civilingeniør tjener 38.700, og begge grupper stiger i øjeblikket rekordhurtigt i løn. AU Foto

Ingeniøruddannelserne er populære som aldrig før, og det kan man måske godt forstå, for stort set alle ingeniører får job med det samme. Virksomheder verden over oplever en historisk stor ingeniørmangel, og ifølge den seneste nationale fremskrivning vil Danmark i 2025 mangle 10.000 talenter.

Det er samtidig en af hovedforklaringerne på en markant lønstigning på hele 6,4 procent for unge, nyuddannede ingeniører på bare et enkelt år. Det viser Ingeniørforeningens, IDAs, årlige lønstatistik for 2018, og det betyder, at unge, danske ingeniører i dag har nogle af de højeste disponible livstidsindkomster i Europa. 

Der er da også tale om en ganske udsædvanlig lønstigning, som siger noget om virksomhedernes vilje til at investere i talentfulde unge - men samtidig også noget om universiteternes evne til at uddanne nye ingeniører, der kan skabe vækst og fremme udviklingen i samfundet, lyder det fra Conni Simonsen, direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet:

"Samfundet har i den grad brug for veluddannede ingeniører med stærke teknologiske kompetencer. Teknologien vokser ind i stort set alle sektorer, og det giver en enorm efterspørgsel på vores dimittender," siger hun.

En nyuddannet diplomingeniør tjener 37.400, og en nyuddannet civilingeniør tjener 38.700, og begge grupper stiger i øjeblikket rekordhurtigt i løn. 

Gennemsnitligt set tjener en ingeniør ifølge den seneste lønopgørelse 55.947 kr. om måneden. Oven i lønposen får næsten halvdelen af alle ingeniører på det danske arbejdsmarked en årlig bonus, som ligger på 59.833 kr. om året i gennemsnit.

Mange får jobbet før eksamensbeviset

Ledigheden for nyuddannede ingeniører fra Aarhus Universitet er meget tæt på nul, og mange studerende får ansættelseskontrakten før eksamensbeviset.

Det kan også mærkes på uddannelserne, hvor efterspørgslen for alvor sætter ind, når de studerende skal i praktik.

LÆS OGSÅ: Rekordmange søger ingeniøruddannelse i Aarhus

"Virksomhederne står i bogstavelig forstand på spring for at komme i kontakt med vores studerende. De byder sig til med stor entusiasme, og mange studerende står med 3-4 praktiktilbud på hånden. Det er helt normalt," fortæller Conni Simonsen.

Martin Nielsen er en af de nyuddannede ingeniører, som har taget hul på karrieren. Han udvikler IT-systemer til forsvaret hos virksomheden Systematic i Aarhus, og han oplevede allerede på starten af ingeniøruddannelsen, hvordan virksomheder fra hele landet bød sig til.

"Allerede på de første semestre begyndte virksomhederne at vise interesse, og den blev bare stærkere, jo længere vi kom hen i uddannelsesforløbet. Jeg var i praktik hos Systematic, og de var hurtige til at tilbyde studiejob og lave en god kontrakt til mig om fast ansættelse efter uddannelse, selvom jeg endnu manglede et års tid," siger han.

LÆS MERE OM MARTIN: På udveksling i New Zealand: Drømmejobbet var sikret i Danmark

Lønnen er ikke det vigtigste

Selvom lønnen er høj, og ledigheden er lav, er det dog langt fra alle unge ingeniører, der lader sig imponere.

Emil Møller Bartels er nyuddannet civilingeniør fra Aarhus Universitet. Han starter i et ph.d.-forløb efter sommerferien, hvor han skal forske i menneskets bevidsthed gennem monitorering af hjerneaktivitet. Han kender udmærket til mulighederne på det private arbejdsmarked, men det ændrer ikke på hans valg.

"Jeg ville sikkert kunne få en hyre, der kunne gøre mange jævnaldrende misundelige. Men det er jo ikke det, der tæller. Jeg vil gerne være med til at skaffe ny viden," siger Emil Møller Bartels. Foto: Peer Klercke.

"Jeg ved godt, at mulighederne er gode, og at lønnen er høj i virksomhederne. Jeg ville sikkert kunne få en hyre, der kunne gøre mange jævnaldrende misundelige. Men det er jo ikke det, der tæller. Jeg vil gerne være med til at skaffe ny viden. Der sker virkelig meget inden for den hjerneforskning, jeg beskæftiger mig med. Det kan jeg simpelt hen ikke lade ligge," siger han.

LÆS MERE OM EMIL: Han arbejder med tanker og følelser. Og han er ingeniør

Lina Refsahl læser til civilingeniør i Kemi og bioteknologi, og hun har godt et år tilbage på studiet. For hende har det aldrig været udsigten til en høj løn, der har betydet noget. Det har derimod mulighederne for at opleve verden og for at blive ved med at lære.

"Jeg vil gerne rejse og opleve nye steder og nye kulturer og på den måde få et rigt liv. For mig er det oplevelser, der tæller. Ikke løn," siger hun.

LÆS MERE OM LINA: Hun bliver aldrig færdig med at opleve verden


MERE INFORMATION