Aarhus Universitets segl

Studerende bag ny sensor til KOL-patienter

Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet står bag et nyt sensorsystem, der kan kontrollere iltmætningen hos patienter med KOL i hjemmet. Det skal give bedre rehabiliteringsforløb og spare samfundet for dyre lægebesøg og hospitalsindlæggelser.


På billedet ses Ida Lindhardt Jensen, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet. Hun er i gang med at brugerteste den første prototype på KOL-sensoren. Foto: Henrik Olsen


I de seneste år er der i Danmark registreret en stigende forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i befolkningen. Sygdommen skyldes typisk rygning og giver en tiltagende nedsættelse af lungefunktionen. Patienterne lider af vejrtrækningsbesvær i større eller mindre grad, og det har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.

Patienter med KOL skal regelmæssigt have foretaget målinger af iltmætningen i blodet for at følge udviklingen i sygdommens forløb. Før i tiden foregik det hos egen læge eller på sygehusene, men i dag findes flere forskellige telemedicinske løsninger, der gør det muligt for den enkelte patient at overvåge sin egen tilstand i hjemmet.

Giver mere pålidelige målinger
Det særlige ved de ingeniørstuderendes nye sensorsystem er, at det på én gang måler iltmætningen i blodet og registrerer målingens pålidelighed. Det forklarer Ida Lindhardt Jensen, som studerer sundhedsteknologi ved Aarhus Universitet:

”Vi har udviklet en iltmåler baseret på et sensorsystem, der tjekker at patienten sidder stille og har en tilpas håndfladetemperatur. Det er helt afgørende, fordi kvaliteten af målingerne afhænger af blodtilførsel og kropsbevægelse.”

De studerende har udviklet den første prototype, som måler blodets iltmætning gennem huden på fingeren og registrerer kvaliteten af måledata med et tal fra et til ti.

Patienten har adgang til sine egne data via en elektronisk enhed som for eksempel en mobiltelefon, og de kan samtidig sendes til lægen.

Løser stor telemedicinsk udfordring 
I de seneste år har danske sygehuse udviklet kraftigt på nye telemedicinske løsninger, hvor moderne teknologi bruges til at overvåge og behandle patienter i eget hjem. Den største svaghed ved disse løsninger er, at kvaliteten ofte er afhængig af patienternes evne til at bruge teknologien korrekt.

Det har de studerende fra Aarhus Universitet taget højde for i udviklingen af den nye KOL-sensor.

”Vi vil gerne sikre, at patienten bruger måleudstyret korrekt, og derfor har vi udviklet en løsning, der medregner alle de kendte faktorer, der har indflydelse på validiteten af data,” Bjarke Nørkjær Rahbek, som studerer informations- og kommunikationsteknologi ved Aarhus Universitet.

Udsigt til mere tryghed og færre indlæggelser
KOL er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes, men bremses med den rette behandling. 

Rygestop er afgørende, men især motion spiller også en vigtig rolle for patienternes rehabilitering.  Og det kan være en udfordring, forklarer Ida Lindhardt Jensen:

”Mange patienter med KOL bliver inaktive. De oplever åndenød og bevæger sig derfor mindre. De bliver bange for at træne og får derfor tab af muskelmasse og dårlig kondition, som forværrer tilstanden. På den måde ser vi meget ofte, at der opstår en ond cirkel.”

De studerende håber, at den lille sensor kan hjælpe KOL-patienter til at bryde den onde cirkel og gennemføre en rehabiliteringsplan. Ved hele tiden at kunne følge med i iltmætningen, kan de blive mere trygge ved at være fysisk aktive i hverdagen.

De første brugerundersøgelser tyder på, at overvågningen har en stor psykologisk effekt på patienternes følelse af åndenød.

”Det er vigtigt, at de kan se, når deres iltmætning er kritisk, og når den ikke er kritisk. Det giver dem tryghed og gør det meget nemmere for dem at gennemføre den nødvendige, daglige træning uden angst,” siger Ida Lindhardt Jensen.

Patienten kan via en simpel brugergrænseflade se sin egen historik i iltmætningen og på den måde vurdere udviklingen i tilstanden og om, det er nødvendigt at søge læge. Det kan vise sig at få indflydelse på antallet af ambulante besøg og hospitalsindlæggelser.

De studerende overvejer at videreudvikle deres prototype på KOL-sensoren med henblik på at få den godkendt til brug i sundhedssektoren i løbet af nogle år.