Patienter på intensivafdelinger kan i fremtiden få mere ro. To ingeniørstuderende har udviklet en prototype på et lydbarometer, der advarer sygeplejersker og læger, når lydbilledet på sengestuerne har negativ indflydelse på de indlagtes rehabilitering.
De to ingeniørstuderende, Michael Thabang Jensen og Julie Liv Morin, har efter timers lydoptagelser og observationsstudier på intensivafdelinger nu udviklet den første prototype på et såkaldt lydbarometer. (Foto: Henrik Olsen)
Overvågningsudstyr, der bipper. Portører, der kommer og går. Telefoner, der ringer og besøgende, der snakker. Alt sammen lyde, der er helt almindelige på en hospitalsafdeling, og som både har indflydelse på personalets arbejdsmiljø og patienternes rehabiliteringsvilkår.
Men det er vanskeligt for læger og sygeplejersker at vide præcis, hvornår almindelige lyde bliver til belastende larm for de indlagte, som i mange tilfælde ligger i koma. Det problem har to ingeniørstuderende nu fundet en mulig løsning på.
Efter adskillige timers lydoptagelser og observationsstudier på forskellige intensivafdelinger har de færdiggjort den første prototype på et såkaldt lydbarometer, der visualiserer, hvornår og hvor meget et givet støjniveau forstyrrer patienterne.
Det er nemlig ikke nødvendigvis den mekaniske støj fra for eksempel lungemaskiner eller blodtryksapparater, der forstyrrer mest.
”Meget tyder på, at det ikke bare er det medicotekniske udstyr, der larmer. Personalet er også en væsentlig kilde til støj. Og derfor gav det god mening for os at lave en teknisk løsning, som på en simpel måde kan synliggøre lydniveauet og skabe en fælles bevidsthed blandt de ansatte om, hvornår det er tid til at skrue ned,” siger Michael Thabang Jensen.
Lydbarometer gør "larmen" synlig
Lydbarometeret viser det det aktuelle lydbillede i farver, hvor hver farve indikerer støjniveauet i forhold til den anbefalede grænseværdi. Det kan være på store skærme på sengestuerne eller på personalets håndholdte enheder som for eksempel mobiltelefoner.
Samtidig viser barometeret antallet af såkaldte støjhændelser i løbet af et givet tidsrum – for eksempel en dag eller en nat. Støjhændelser er defineret som pludselige udsving i lydniveauet og er især kritiske på intensivafdelinger.
”Lydpeaks på 17 decibel eller derover vækker sovende personer. Og for mange af disse peaks igennem længere tid kan få alvorlige konsekvenser for de indlagte,” siger Michael Thabang Jensen.
Til sammenligning siger man, at almindelig samtale har et lydniveau på 60 decibel.
Støj kan forsinke helbredelse
Man ved, at søvn har stor betydning for både hjernefunktion og kroppens rehabilitering, og at dårlig søvnkvalitet kan forsinke patienternes helbredelse. Det forklarer Leanne Langhorn, ph.d. og klinisk sygeplejespecialist ved neurointensivt afsnit ved Aarhus Universitetshospital:
”Især de dybe søvnstadier er livsvigtige og har indflydelse på både kroppens hormonregulering og immunforsvaret. Mangel på søvn kan i værste fald medføre forlænget indlæggelse og øget sygelighed.”
Hun har fulgt de studerendes arbejde og glæder sig over de foreløbige resultater.
”Vi kan nu få adgang til langt mere detaljeret viden om, hvor stort vores problem med støj er, hvordan det påvirker patienterne og hvilke muligheder, vi har for at intervenere, så vi samlet set kan dæmpe lydniveauet på afdelingen.”
Lydbarometeret er baseret på en avanceret algoritme, der karakteriserer lyden matematisk, og de første brugertests er positive. Applikationen virker efter hensigten, og den visuelle feedback ser ud til at ændre plejepersonalets adfærd, så patienterne opnår mere ro.
”Det er klart, at når vi kan synliggøre, hvordan patienterne eksponeres for støj, så bliver det meget nemmere for personalet at regulere den adfærd, der giver anledning til de forstyrrende lyde og støjhændelser,” siger Michael Thabang Jensen.
