"Du vælger ikke én specifik retning for resten af dit liv. Her er alle døre åbne"

Heste var det eneste, der interesserede Mia, og dengang hun gik i folkeskolen, spurgte folk hele tiden: ”Er du sikker på, du skal i gymnasiet?” Men en turbulent periode i hendes liv fik hende til at læse ingeniør, og selvom det til tider har været hårdt, har hun aldrig fortrudt det. Nu prøver hun at overbevise alle, hun møder, om, at de også skal være ingeniører.

Hvad gemmer sig i det krystalklare grundvand, vi pumper op dybt nede fra undergrunden, og som myndighederne siger, vi gerne skal drikke to liter af om dagen?

Helst skulle der ikke gemme sig andet end vand, men sjældne gange kan bakterier, kemiske stoffer eller andre former for forurening snige sig ind i en drikkevandsbrønd. Og så kan det gå galt.

Alt det tænkte nu 25-årige Mia Rix Jalum ikke synderligt meget over, da hun gik i gymnasiet. Dengang gik hun primært op i den altoverskyggende interesse for heste, hun havde fået ind med modermælken. Men så skete der noget. I 2012 døde hendes farfar Preben og hendes søsters hest Anthony – begge som følge af problemer i mave-tarmregionen. Preben af tarmkræft, og Anthony af en endnu ukendt bakterie.

(Artikel fortsætter under billedet)

Heste har altid været en kæmpe del af Mias liv, og er det stadig. Hun har endda kunne bruge sin ingeniøruddannelse til at rådgive landmænd og hesteejere om foder og ernæring. Foto: Peer Klercke.

Men hvor kom bakterien fra? Og hvorfor blev Preben syg?

”Jeg har det svært med, at man ikke ved, hvorfor de blev syge. Hvad årsagen var. Eller hvad det var for en bakterie. Det burde man da vide noget mere om, tænkte jeg. Der var noget her, ingen vidste noget om – det besluttede jeg mig for, at det måtte jeg finde ud af,” siger Mia, der i dag læser til civilingeniør i Kemi- og Bioteknologi på Aarhus Universitet – et fag, hun næppe havde regnet med at gøre karriere i dengang.

LÆS OGSÅ: "Jeg troede kun, det var brainy typer med sindssyge hobbyer, der læste til ingeniør"

Stillet over for disse spørgsmål, ingen kunne svare hende på, begyndte Mia at læse på tingene. Hun undersøgte bl.a. drikkevand og læste om bakterier i drikkevand – og hvordan forskellige typer af disse bakterier kan angribe både dyrs og menneskers tarme.

Det blev en øjenåbner for Mia midt i sorgen, for i det, vi alle tager for givet – rent drikkevand – begyndte hun nu pludselig at ane en potentiel sammenhæng mellem dødsfaldene. En sammenhæng som desuden havde alvorlige samfundsmæssige perspektiver: Urent drikkevand er et kæmpe problem i dagens Danmark, og i mange drikkevandsboringer bliver der i dag ikke kontrolleret for forurening mere end en gang hvert halve år. 

”Men i princippet kan der komme en forurening i morgen, og hvad så?,” spørger Mia.

Rent, drikkeklart grundvand blev et fokusområde for Mia i denne ellers turbulente periode af hendes liv, hvor hun - ud over at have mistet sin farfar - var blevet student, skulle vælge karrierevej blandt tusinde af muligheder, og hvor hun døjede med et brækket bækken fra en slem rideulykke, der havde placeret hende på hospitalet og i kørestol i månedsvis.

Der kan gemme sig mange ubehagelige overraskelser i grundvand, hvilket er grunden til, at man i dag kontrollerer landets mange grundvandsboringer. Mia vil gerne arbejde for, at Danmarks grundvand bibeholder sin meget høje og rene standard. Foto: Peer Klercke.

Hun havde aldrig nogensinde drømt om at blive ingeniør. Hun anede ikke engang, hvad det var, eller at uddannelsen fandtes. Hendes tanker havde primært kredset om arkitektur eller design, men efter konfrontationen med det samfundsmæssige problem i forurenet drikkevand og mysteriet med den ukendte bakterie valgte hun netop ingeniørstudiet, og i 2013 søgte hun ind på diplomingeniør­uddannelsen i Bioteknologi på Aarhus Universitet.

”Jeg lå på hospitalet og læste studieguiden og var ved at blive sindssyg af ikke at lave noget, da jeg faldt over uddannelsen og tænkte: ”Det der, det er bare det, jeg skal”. Selvom jeg ikke ligefrem er prototypen på en naturfags-nørd. Jeg har altid primært interesseret mig for heste og fik i folkeskolen altid stillet spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet skulle på gymnasiet. Mine dansklærere har aldrig kunnet lide mig, lige gyldig hvor jeg har været, men jeg har da trods alt haft en interesse for biologi, kemi og matematik.”

LÆS OGSÅ: Kåre bygger satellitter til Aarhus' første rumprogram

Yndlingsfagene i gymnasiet var design, kemi og matematik. Nok overvejende design, så det var en lettere skræmt Mia, der blev optaget og startede på ingeniøruddannelsen i januar 2014:

”Jeg var en smule skræmt af den der tanke om, at ingeniører er sådan nogle, der er gode til at opfinde ting. Det er jeg overhovedet ikke. Og hver gang folk hører, man læser ingeniør, spørger de, om man så bygger broer eller maskiner. De fordomme kan godt blive lidt ensformige at høre på, for ingeniører kan så meget mere end det.”

Gennem ingeniørstudiet har Mia holdt fast i sin interesse for drikkevand. Hun var bl.a. i et halvt års ingeniørpraktik hos Østbirk Vandværk, hvor hun arbejdede med bl.a. vandanalyser og udarbejdelse af beredskabsplaner, og hvor hun var med til at opbygge et drikkevandslaboratorium. Mias arbejde har således ført til, at Østbirk Vandværk nu ikke blot får foretaget fire årlige vandanalyser som før, men nu også selv laver analyser hver uge og desuden har installeret et særligt UV-anlæg, der øjeblikkeligt kan dræbe bakterier i drikkevandet.

Interessen holdt ved efter praktikken, så Mia tog den med sig til sit bachelorprojekt, hvor hun arbejdede med drikkevandsprocessering. Projektet omhandlende patogene bakterier i drikkevand og deres virkemekanisme i menneskekroppen.

På den måde har Mia gennem hele sit studie haft mulighed for at tilpasse studiet til hendes interesser. Det har været meget vigtigt for hende, at uddannelsen ikke omvendt ville indsnævre hendes verden - der måtte ikke kun være én vej at gå - for hun var bange for, at hendes mange interesser ville gøre, at hun så ville springe fra. Det har reddet hende, at ingeniøruddannelsen giver så mange muligheder, som den gør:

”Der er så mange muligheder for at til- og fravælge fag, således at du kan skræddersy din egen uddannelse efter de interesser, du opdager og får hen af vejen. Der er sindssygt mange muligheder. Du vælger ikke én specifik retning for resten af dit liv. Dørene åbner sig for dig. Det hele flasker sig efter sådan, som du vil have det. Det er virkelig det, der har holdt mig oppe under hele uddannelsen,” fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Jonas tænkte, han skulle være læge: "Jeg troede, alle ingeniører byggede broer"

For selvom hendes uddannelse i høj grad har givet hende en kæmpe indsigt i menneskets fysiologi, sundhed, procesteknologi og miljø på både mikro- og makroskopisk niveau, har hun også måtte knokle for det.

”Det var hårdt særligt i starten. Jeg kendte ikke særligt meget til bioteknologi og ville ønske, jeg havde haft biologi på et højere niveau end C, så der skulle kløes på for at følge med. Men underviserne er bare skide gode, og de vil gøre alt for at hjælpe dig. Det er enormt fedt og betyder virkelig meget i forhold til forståelsen, og det gør, at man ikke kommer bagud. Men der var da nogle fag, hvor jeg tænkte: ”Hold da fast, hvad skal jeg bruge det til?” Det hele bliver dog bundet sammen til sidst, og pludselig giver det bare så meget mere mening,” siger hun.

(Artikel fortsætter under billedet)

Hvem skulle have troet, at man kunne kombinere sin interesse for heste med sin uddannelse til ingeniør? Ikke Mia i hvert fald. Men nu kan hun se masser af potentiale for netop at kombinere heste med sin uddannelse inden for kemi, bioteknologi, miljø og sundhed. Foto: Peer Klercke.

Mia blev færdig som diplomingeniør i sommer og valgte at læse videre til civilingeniør i Kemi- og Bioteknologi. Hun er stolt af, at hun allerede nu kan kalde sig ingeniør, på trods af at det ikke er sunket helt ind endnu

”Det lyder så voldsomt,” griner hun og tilføjer:

”I dag forsøger jeg at overbevise alle om, at de skal læse til ingeniør. Lige nu er jeg i færd med at overbevise min kærestes lillebror. Han siger, at han jo så skal have matematik, og at det kan han ikke finde ud af, men så siger jeg til ham: ”Jonas, i gymnasiet lærer man alle mulige underlige matematik-begreber, hvor man bare tænker ”shit!”. Men den matematik, man har på ingeniøruddannelsen, skal man hele tiden bruge til noget specifikt. Det er et redskab, man bruger til at løse et håndgribeligt problem, og så lærer man det meget bedre. Det kan godt være, at man ikke lige kan finde ud af det i starten - det kunne jeg heller ikke - men det kommer lige så stille.” Jeg tror, det hjælper lidt.”

For Mia er det vigtigt at understrege, at ingeniørstudiet absolut ikke kun er for fagnørderne. Hun var og er hestepige til benet, men kan nu alligevel kalde sig ingeniør og skue forhåbningsfuldt mod fremtiden:

”Man behøver slet ikke være nørd eller mega god til matematik eller sådan noget. Jeg kom som hestepige og interesserede mig ikke synderligt for skolen, men hvis man vil det, kan man også. Det tager tid og kræver tid, men sådan er det jo med alle uddannelser. Ingeniøruddannelsen er rigtig god, fordi den åbner op for så mange forskellige muligheder. Du bliver ikke én ting – du kan blive rigtig mange ting, og det, synes jeg, er helt unikt.”