"Jeg fik et sug i maven og tænkte, at det her var bare det rigtige"

Da Laura valgte sin uddannelse, var det vigtigt for hende, at hun kunne bruge den til at rejse ud og opleve og udforske og samtidig arbejde med noget, der kunne ændre verden til det bedre.

I gymnasietiden drømte Laura om at læse humaniora. Nu læser hun til maskiningeniør. Foto: Peer Klercke.

"Hold da op, der er mange drenge," tænkte Laura Funder, da hun satte sig til rette på stolen i klasselokalet på sit nye studie. Hun havde været vant til noget andet efter et semester på international virksomhedskommunikation i tysk på Aarhus Universitet. Der var de 50 piger og 7 drenge. Her på maskiningeniør-studiet var det omvendt.

Ikke at det gjorde hende noget. Der var en fantastisk stemning, følte hun. Det var som om, væggene vibrerede af en særlig energi. Nu skulle hun i gang. I gang med at lave noget, der virkelig batter.

Laura havde egentlig aldrig tænkt, hun skulle være ingeniør. I gymnasietiden havde hun altid drømt om noget humanistisk. Ikke fordi hun havde noget imod de naturvidenskabelige fag. Hun kunne faktisk godt lide dem, men hun havde en idé om, at det sikkert var meget svært og uforståeligt. Hun ville også rigtig gerne kunne rejse med jobbet, måske også undervise og lede.

LÆS OGSÅ: "Jeg troede kun, det var brainy typer med sindssyge hobbyer, der læste til ingeniør"

Men hun havde også et andet brændende ønske til sin fremtidige karriere: Muligheden for vitterligt at gøre en forskel. For alle mennesker har et ansvar for, hvordan jorden ser ud om 10, 50 og 100 år, har Laura altid ment: Det er os, der skal sørge for ikke at ødelægge planeten mere, end vi allerede har gjort.

Det var af denne mægtige årsag, at hun valgte uddannelsen til maskiningeniør. Nu følte hun for første gang, at hun rent faktisk bevægede sig i den retning.

Vildt mange muligheder

Det er nu to år siden, at Laura startede på sit studie til maskiningeniør i Aarhus. Og følelsen fra dengang sidder stadig i hendes krop:

"Jeg fik et sug i maven og tænkte, at det her var bare det rigtige. Jeg følte, at jeg kan gøre alt det, jeg gerne vil, med denne uddannelse. For eksempel være med til at mindske CO2-udledningen, udvikle hjælpemidler til sundhedssektoren, og bygge bæredygtige produkter og maskiner til en grøn fremtid. Der er helt vildt mange muligheder, og man finder ud af, at selv bittesmå ændringer kan have en kæmpe effekt. Det hele gik bare godt i spænd med mine interesser," siger hun.

Forskellen på antallet af piger og drenge har heller ikke kuet hende, og der er da også kommet væsentligt flere piger til universitetet på blot de to år:

"Der har aldrig været fokus på det. Det handler ikke om, hvilket køn man er, men hvilken person man er. Der er selvfølgelig nogle drengerøve på det her studie, men samtlige mennesker har været meget nemme at tale med. Og derudover er der mange pigearrangementer, hvor vi piger holder fester og fødselsdage, eller går ud og spiser sammen – også på tværs af studieretninger og semestre. Det er virkelig hyggeligt."

LÆS OGSÅ: "Jeg er ikke ligefrem prototypen på en naturfagsnørd"

For Laura har studie- og undervisningsformen også betydet meget. Hun har nemlig aldrig været fortaler for selvstudium, men får meget mere ud af klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde. Og det er der heldigvis meget af på ingeniørstudiet.

"Vi er rigtig meget sammen på tværs i projektgrupper. Det giver en virkelig god dynamik i læringen. Og til undervisning kan man altid snakke med underviseren og spørge ind til ting, man måske ikke forstår. Det er meget let at lære nyt på den her måde, for man føler virkelig, der bliver taget hånd om læringen," siger Laura.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Laura Bjerg Rasmussen Funder sammen med studiekammeraterne Esben Johannes Jensen og Frederik Bank Thorsted foran Campus Navitas i Aarhus centrum. Foto: Peer Klercke.

Lige det jeg gerne vil

For Laura har ingeniørstudiet været en øjenåbner, for det skortede ikke på fordomme, inden hun startede på studiet. Det er måske forståeligt nok – modsat de andre klassiske uddannelser som medicin, jura og økonomi, dækker ingeniørfagene et ekstremt bredt område, som har med teknologi at gøre i alle aspekter af samfundet.

"Ingeniør er en ret ukendt størrelse. Jeg tænkte, at det var noget stort og noget svært på en eller anden måde. Noget autoritært. Men samtidig noget med helt vildt mange muligheder," fortæller Laura.

Inden længe drager Laura til Schweiz, hvor hun det næste halve år skal være i praktik hos den europæiske atomforskningsorganisation CERN. Men det bliver langt fra den eneste tur, hun kommer til at tage som ingeniør:

"Det bliver helt fantastisk fedt at komme til CERN. Og så er det gået op for mig, hvor utroligt gode muligheder der er for at rejse med den her uddannelse. Det er lige præcis det, jeg rigtig gerne vil. Rejse ud i vores spændende verden og gøre en forskel. Arbejde med noget, som har en effekt. Som virkelig nytter og gør gavn."


Læs mere om uddannelserne: