Han bygger satellitter: Når drengedrømmen bliver til virkelighed

Efter tre dage i cleanroom er fem studerende på Aarhus Universitet færdige med at bygge satellitten Delphini-1, som bliver sendt ud i rummet næste år som en del af universitetets rumprogram. En af de fem er Kåre, som til daglig læser ingeniørvidenskab.

Her er de fem AU-studerende med Kåre Jensen yderst til højre i gang med at bygge satellitten Delphini-1. Det foregår i et cleanroom med strenge regler for støv og forurening. Foto: Lars Kruse.

Rummet. Den yderste grænse. Hvor mange timer har man ikke brugt på at kigge op på nattehimlen og undre sig? Drømt om at rejse mellem stjerner og galakser?

Rumindustrien med Nasa som forbillede har været en ungdomsdrøm for rigtig mange mennesker. En drøm, som virkeligheden dog ofte spænder ben for på den ene eller anden måde. Man skal vel være realistisk? Eller hvad? For 25-årige Kåre Jensen, der læser til civilingeniør i Computerteknologi på Aarhus Universitet, er ungdomsdrømmen dog stadig hed, og det bliver den ved med at være. 

Han er en af de fem studerende, der nu har færdigbygget Aarhus Universitets første satellit, Delphini-1, som er den bærende del af universitetets rumprogram, AUSAT-1.

"Lige siden starten af gymnasiet har jeg været meget fascineret af hele rumindustrien. Jeg kan særligt huske en nat for mange år siden, hvor jeg sad foran computeren sammen med en kammerat. Pludselig kom hans far ind og sagde, at der var live streamning af en opsendelse fra Cape Canaveral. Det var utroligt spændende at følge opsendelsen, og det var ligesom startskuddet for min interesse. Derefter begyndte jeg at følge Copenhagen Suborbitals, og senere kom SpaceX," siger Kåre Jensen.

Interessen for rummet har brændt sig fast i ham lige siden. Derfor har han siden han startede på IKT-ingeniør-uddannelsen gået og ventet på netop et projekt som AUSAT-1, som - udover at handle om rummet og rumindustrien - strækker sig over flere semestre.

"Jeg kunne virkelig godt tænke mig at arbejde med sådan noget som det her i fremtiden. Og jeg tror, mulighederne er bedre nu om dage, for det har virkelig været en industri i vækst de sidste mange år, eftersom det er blevet væsentligt billigere at sende ting ud i rummet."

(Artikel fortsætter under billedet)

Når satellitten er færdigbygget, kan den bruges til at indsamle forskningsdata i rummet. Indtil da er det en læringsproces for både professorer, lektorer og studerende på universitetet, som er inddraget i projektet. Foto: Lars Kruse.

Kåre har altid vidst, at han skulle være ingeniør. Helt tilbage fra de små klasser i folkeskolen har han holdt af at "løse problemer", som han siger:

"Jeg kunne godt lide at fikse folks problemer og finde bedre måder at gøre ting på. Det er lige præcist det, ingeniører gør; løser problemer, som kan ændre verden. Det svære var at finde ud af, hvilken type ingeniør jeg skulle være."

"Jeg kunne godt lide at fikse folks problemer og finde bedre måder at gøre ting på," siger civilingeniør-studerende Kåre Jensen, som ses her ved Ground Station antennestationen på Edisonbygningen ved Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse.

Valget faldt på IKT-linjen, og det med elektronikken må siges at ligge til familien. Kåres to ældre brødre er begge civilingeniører inden for henholdsvis informationsteknologi og sundhedsteknologi. Og selvom Kåres far er læge, har han altid været en "ingeniør indeni", siger Kåre:

"Min far startede som radiomekaniker under B&O’s storhedstid. Han har altid interesseret sig for teknik, også selvom han på et tidspunkt lavede et vildt skifte over til læge. Dengang mine brødre gik i folkeskolen var mit hjem det eneste i nabolaget, som havde computer i hjemmet."

Siden dengang har verden ændret sig markant. Dengang, for 25 år siden, boede Kåre med familien i Herning, og der var ikke en eneste butik i byen, hvor man kunne købe en mus til pc’en. Nu er Aarhus Universitet i gang med at bygge en kvantecomputer i kælderen og er ved at sende sin første satellit i omløb. Alt sammen fremskridt der er gjort inden for det felt, Kåre er ved at specialisere sig i.

Og der er brug for sådan nogle som Kåre i erhvervslivet. Ikke kun inden for rumindustrien, men overalt eftersom smarte produkter og Big Data fylder mere og mere i industrier, der førhen var blotlagt for digitalisering. Det mærkere Kåre da også til, dengang han blev færdig som diplomingeniør, og inden han startede på den to-årige overbygning til civilingeniør:

"Det var meget fristende at gå ud og arbejde dengang, for alle på min årgang blev kontaktet af virksomheder med jobtilbud. Der var ikke en eneste af de jeg kender, der stoppede, som ikke havde fået et fast job, inden de var færdige med bachelorprojektet. Det føles ret godt, og det er fedt at vide, at der er de muligheder. Jeg har dog altid vidst, at jeg ville læse videre, og jeg har altid haft den holdning, at jeg alligevel skal arbejde, til jeg bliver 80. Så et par år fra eller til betyder ikke alverden," siger Kåre.

Det næste års tid byder på mange spændende timer med rumteknologi for Kåre. Nu, hvor både satellitten og den base-station, der skal styre satellitten, er bygget færdigt, skal der køres utallige tests, og nogle af de studerende skal en tur til Nasa i Houston, inden satellitten skal sendes ud i rummet. Og derefter… Derefter er det ikke kun himlen, der sætter grænsen.  

Fakta om Delphini-1

  • I juni eller juli bliver satellitten sendt op til Den Internationale Rumstation (ISS) fra en afsendingsstation i Houston. Bagefter sender ISS den videre ud i rummet, når det passer ind i deres øvrige program.
  • Hardwaredelene til satellitten har kostet ca. 60.000 euro. Kontrolstationen til satellitten har kostet ca. 30.000 euro.
  • Delene til satellitten er købt af den danske virksomhed GomSpace, som designer nano-satellitter.
  • Projektets samlede budget er på 200.000 euro.
  • Fem studerende er tilknyttet projektet. Ud af 22 ansøgere blev 15 valgt ud til første workshop. Blandt de 15 blev der trukket lod om, hvem der fik lov til at samle satellitten.
  • De fem studerende kommer fra Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Geoscience og AU Ingeneering.
  • Satellitten er udstyret med et batteri, som vedligeholdes af solceller monteret på satellittens sider.
  • Hvor længe satellitten skal være i kredsløb, afhænger af solaktiviteten, som påvirker atmosfæren. Projektmanager adjunkt Victoria Antoci regner med 4-6 mdr., men hvis prognoserne holder stik og solaktiviteten er lav, kan den måske blive i kredsløb i et år.

Læs mere om uddannelserne: