"Jeg bygger kunst med elektronikken"

Han har altid haft skabertrang, og oprindeligt ville han være kunstner. Nu har han fundet sin egen kunstform på ingeniørstudierne. Mød her 22-årige Jacob Bechmann Pedersen, som læser til elektronikingeniør på Aarhus Universitets campus i Herning.

Midt på den magreste hede i Vestjylland lå i flere hundrede år en ganske bitte lille by, hvor bønder og hyrder levede af strikke og sælge uldtøj. Uldjyder, kaldte man dem. Landsbyen var i 1840 hjem for blot 21 mennesker, og dengang anede man næppe, at den på under 200 år - og særligt på grund af traditionen for uld og tekstiler - skulle vokse til at blive et af Midtjyllands vigtigste knudepunkter med knap 50.000 indbyggere.

Herning. I dag en by i rivende økonomisk udvikling, kendt som koncert- og kongresby og et vigtigt kulturcentrum. Lige midt i byen bor den 22-årige Jacob Bechmann Pedersen i en ny istandsat studiebolig på 47 kvm, og han er ikke bleg for at anerkende, at han fik et storbychok, første gang han satte fod i Herning. Men han er trods alt også opvokset i landsbyen Uhre med under 300 indbyggere.

Jacob læser til elektronikingeniør på Aarhus Universitets campus i Herning – en studieretning, der hvert år uddanner ingeniører direkte til erhvervslivet. Men det var nu ikke ingeniør, Jacob oprindeligt havde forestillet sig, at han skulle være:

”Jeg har længe haft hang til at udtrykke mig kreativt, og jeg har oprindeligt haft drømme om at blive kunstner. Jeg har altid tegnet meget, og da jeg fik min første computer, begyndte jeg også at udfolde mig på digitale medier. Man kan sige, jeg altid har haft en skabertrang, der gav mig lyst til at udforske nye medier, hver gang muligheden bød sig.”

Mød Jacob i filmen herunder. Her fortæller han om, hvorfor han har valgt at læse til elektronikingeniør. Artiklen fortsætter under filmen:

Sort 80’er-magi

Umiddelbart skulle man tro, at der er langt fra kunstnerfaget til ingeniørtanker, men egentlig ikke, mener Jacob. For ham var elektronikken blot et nyt medie, han kunne udtrykke sig igennem:

”Interessen flød på sin vis over i mit ingeniørarbejde, som jeg prøver at udvikle set fra den vinkel. Når jeg arbejder med mine projekter, lægger jeg meget energi i udførelsen - det må gerne være æstetiske og elegante løsninger, jeg laver. Man kan sige, jeg bygger kunst med elektronikken. Det svarer for mig til at se et veludført kunstværk, når jeg ser og forstår den sorte magi, en 80’er programmør har brugt til at skrive sin optimerede kode - eller når en kredsløbsdesigner har brugt komponenter på en uventet, men smart og effektiv måde. Det lyder måske noget nørdet – og det er det også – men den slags er kunst for mig,” fortæller Jacob. Hans øjne stråler af entusiasme, og der er ingen tvivl om, at han emmer af interesse og engagement for sit fag.

Inden valget faldt på Ingeniørhøjskolen var Jacob bl.a. et år i USA, hvor han gik på Emerald Ridge High School i staten Washington. Her tog han bl.a. kunst- og designtimer mellem studierne i engelsk, matematik og amerikansk historie. Efter han vendte tilbage til Danmark tog han en HTX på Herningsholm Gymnasium og startede på Ingeniørhøjskolen, efter han havde kastet sine overvejelser om animationsskolen i Viborg over skulderen.

”Jeg fandt ud af, at man også kan være kreativ på andre måder, så jeg begyndte at konstruere ting – også med elektronik. Jeg fik den her spirende interesse for faget, og tænkte, at jeg hellere måtte følge mit hjerte,” siger Jacob. Derfor faldt valget på elektronikingeniørstudiet i Herning. Og det har han aldrig været ked af:

”Der er rigtig meget projektarbejde og rigtig meget gruppearbejde. Jeg kan godt lide at sidde og nørde med tingene, og det får man lov til, og det får man evnerne til. Jeg har tit den der latente følelse af; ”ej hvor kunne det være sejt at bygge om på det der,” og så får man evnerne og redskaberne til det. Man kommer ind i ”the zone” og bliver hele tiden stærkere i de ting, man laver. Det giver en masse perspektiv på tingene og udvider min horisont.”

Et ingeniørmæssigt mindset

Elektronikingeniørfaget er dog ikke kun nørderi, forklarer Jacob. Der er meget at læse, og det er ikke nemt at have en hverdag, hvor der foregår andet end studiet, pointerer han. Der er flere timers læsestof dagligt, og det kræver selvdisciplin og drive at komme igennem, siger han. Og så kræver det en god portion matematisk forståelse:

”Matematik betyder utroligt meget, og man skal godt nok kunne sine differentialligninger. Men fagene er meget mere målrettede i forhold til på HTX. Nu kan vi altid se den røde tråd mellem det, man lærer, og det, man skal bruge det til. Og så har vi fået et ingeniørmæssigt mindset: Der er mange måder at løse et problem på, men det handler om at komme derhen på en god og struktureret måde.”

Hvordan karrieren skal udfolde sig, ved Jacob endnu ikke. Han har – som han siger – valgt karrierevej med hjertet og ud fra en passion, og ikke fordi jobmulighederne er så gode, som de er. Det er bare en bonus.

Indtil videre arbejder han en smule ved siden af studiet, bl.a. med frivilligt arbejde for Coding Pirates, som er en landsdækkende forening, der bl.a. skal lære børn og unge elektronik og programmering. Og så har han studiejob hos Siemens, som han har fået gennem kontakter på uddannelsen. Men interessen for det kunstneriske og det kreative ligger altid latent i ham:

”I fremtiden vil jeg gerne arbejde med elektronik på en måde der får mennesker til at opleve og forstå skønheden i designet, der ligger bag elektronikken,” siger han.

"Man skal have et ingeniørmæssigt mindset: Der er mange måder at løse et problem på, men det handler om at komme derhen på en god og struktureret måde", fortælle Jacob der læser til elektronikingeniør i Herning.