Mød nuværende og tidligere studerende

Alberte Bundgaard Andersen læser til diplomingeniør i Bioteknologi

Bioteknologi, diplomingeniør

Jeg har altid været interesseret i biologi og kemi, og jeg synes, at bioteknologi har en spændende kombination af de to fag. Studiet er krævende, og det har faktisk overrasket mig, hvor højt niveauet er i forhold til gymnasiet. Heldigvis har vi en masse laboratorieforsøg, hvor vi efterprøver det, der står i lærebøgerne, og det gør det nemmere at forstå. En del af vores selvstændige studier foregår i læsegrupper, hvor vi også har det lidt hyggeligt. Noget af det, der har været rigtig sjovt er, at jeg har været med til at stable universitetets eget bryggeri på benene. Her har vi sensorudstyr for mange hundrede tusinde kroner, så vi nu kan overvåge hver en detalje i processen omkring fremstilling af øl. Vi har tilbragt rigtig mange timer i bryggeriet og er nu meget tæt på at nå frem til en formel for det, man kan kalde en perfekt øl helt uden bismag.

Mie Skaarup Brødsgaard er færdiguddannet ingeniør i bioprocesteknologi (bioteknologi) fra Aarhus Universitet

Bioteknologi, diplomingeniør

Jeg arbejder som projektleder i et konsulenthus med speciale i klima- og energirådgivning. Jeg hjælper især industritunge virksomheder med at reducere energiforbruget. Det kan ske ved at implementere energiledelse i organisationen og ved at kortlægge energiforbrug og screene for besparelsespotentialer. Min ingeniørfaglighed er afgørende for min evne til at analysere virksomhedernes balance mellem behov og forbrug. Det er især den procesteknologiske viden, jeg bruger og knap så meget min teoretiske viden om bioteknologi. Derudover bringer jeg hver dag mine generelle ingeniørfærdigheder i spil på arbejdet. Det handler mest om at kunne forstå produktionsprocesserne, virksomhedernes kultur og om at kunne inspirere dem til nye metoder og mere hensigtsmæssig energiudnyttelse.

Line Hansen læser til diplomingeniør i Bygning

Bygning, diplomingeniør

Jeg har altid været fascineret af bygningsværker – både af det arkitektoniske, men især af det tekniske. Jeg har altid været glad for fysik og matematik, og det gode ved ingeniøruddannelsen er, at her bliver det for alvor synligt, hvad det er, man skal bruge det til. Det er en daglig motivationsfaktor for mig, at der er en direkte kobling imellem det, vi lærer, og det vi skal bruge det til som ingeniører. Allerede på første semester skulle vi fx projektere en cafébygning fra bunden med tids- og økonomistyring, statisk dokumentation og grund- og bygningsdisponering.

Thomas Sørensen, har læst til diplomingeniør i bygning

Bygning, diplomingeniør

Undervejs i min uddannelse begyndte jeg at interessere mig for infrastruktur. Det er hjertet i en moderne civilisation og et velfungerende samfund, og det er spændende at være med til at nytænke og videreudvikle. I mit nuværende arbejde beskæftiger jeg mig mest med jernbanenettet i Danmark. Jeg deltager i en række forskellige sporfornyelsesprojekter, der i sidste ende skal give hurtigere tog og gøre det mere attraktivt at vælge kollektiv trafik. Jeg laver beregninger og sørger for, at arbejdet med skinnerne går op i en højere enhed, både med hensyn til driftsoptimering og trafiksikkerhed.

 

Martin Lykke Andersen læser til diplomingeniør i Bygningsdesign

Bygningsdesign, diplomingeniør

Jeg kan især godt lide studieformen med meget gruppearbejde. Vi knokler i teams og arbejder med rigtige ingeniørcases fra dag ét. Man skal være ret vild med matematik og fysik for at kunne trives på uddannelsen. Vi bruger det teoretiske til at beregne, hvordan en bygning opfører sig. Designdelen af uddannelsen er meget interessant, men fylder nok lidt mindre, end jeg havde forventet. På første semester har vi en designopstartsfase, hvor vi blandt andet lærer teknikker til at tegne og får viden om arkitektur og byggestile i forskellige historiske perioder. I løbet af uddannelsen fylder statik-, beregnings- og projekteringsdelen mere og mere. Vi afleverer et projekt hvert semester, hvor vi som regel forsøger at integrere et designperspektiv. I min gruppe har vi for eksempel lige afleveret forslag til bærende konstruktioner i en svømmehal med en tilhørende designrapport, der beskriver det udtryk, vi ønsker at tilføre byggeriet.

Ronni Lundoff Stenløkke, har læst til diplomingeniør i Bygningsdesign

Bygningsdesign, diplomingeniør

Jeg arbejder i et rådgivende ingeniørfirma, hvor jeg lige nu er med til at projektere et gammelt kontorhus, der skal omdannes til 114 lejligheder i Aarhus C. Jeg er også med i projektteamet omkring Dokk1 på havnen i Aarhus ved det nye multimediehus, hvor jeg bl.a. har haft ansvaret for stål- og betonkonstruktionerne i den øverste etage. Noget af det, der virkelig er fedt ved at komme ud på ingeniørarbejdsmarkedet, er, at man kan se sine projekter tage form og skyde op rent fysisk. Jeg kan især godt lide de kreative aspekter af ingeniørfaget i byggeriets tidlige fase. Det er her, man som bygningsdesigningeniør for alvor kan få spillerum til at tænke ud af boksen, underbygge og ikke mindst udfordre arkitektens visioner og idéer. En evne jeg også udvikler gennem vejledningsjob for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Arkitektskolen Aarhus. Mine opgaver er meget varierede. Jeg har arbejdet med flere konkurrenceprojekter, nybyggerier og renoveringssager, og så har jeg efterhånden fået et lille speciale, hvor jeg hjælper til med at realisere større kunstprojekter. Det er en god måde at træne sin evne til at lave gode kompromisser mellem det konstruktionsmæssige og det æstetiske. Lige nu er jeg for eksempel involveret i arbejdet med en af verdens største rørklokker og en omvendt by til Dokk1 samt et projekt til Aarhus Festuge.

 

Afrim Berisha, læser til diplomingeniør i Maskinteknik

Maskinteknik, diplomingeniør

Jeg har altid været naturvidenskabeligt interesseret med vægt på analytisk og teoretisk fysik. Det jeg rigtig godt kan lide ved maskiningeniøruddannelsen er, at det teoretiske altid har tilknytning til nogle konkrete problemstillinger. Det er det, man lærer som ingeniørstuderende – at komme bag om formlerne og anvende sin viden. Det er enormt fascinerende at se naturvidenskaben blive levende i ens egne projekter. Jeg interesserer mig især for fluidmekanik og har en drøm om på et tidspunkt at komme til at arbejde med design af flyvemaskiner. Men først vil jeg læse videre til civilingeniør og specialisere mig i aerodynamik og vindmølleteknologi. Vindmølleindustrien er et spændende vækstområde for ingeniører, hvor det er vigtigt, at man har en stærk teoretisk profil, men samtidig er trænet i at tage højde for virkelighedens mange ubekendte faktorer.

Andreas Gotfredsen er færdiguddannet maskiningeniør fra Aarhus Universitet

Maskinteknik, diplomingeniør

Jeg startede på arbejdsmarkedet som strukturel designer i vindmøllebranchen. Her lavede jeg beregninger på nacellen – det vil sige den kasse, som sidder på toppen af en vindmølles tårn. Herefter fik jeg job som teknisk projektleder i samme afdeling med budgetansvar og meget mere dialog med forskellige afdelinger i Siemens. Nu er jeg så blevet teamkoordinator og er ansvarlig for elleve ansatte, som primært består af konstruktører og ingeniører. Jeg ser det som en spændende og udfordrende opgave at være leder, og jeg vil gerne udvikle mig i den retning i fremtiden.

 

 

Simon Jæger læser til diplomingeniør i Elektrisk energiteknologi på Aarhus Universitet

Elektrisk energiteknologi, diplomingeniør

Jeg startede på Elektrisk energiteknologi, fordi jeg har en drøm om at komme til at arbejde med design af el-biler. Jeg vil gerne være med til at udvikle nye typer af motorer, der kan gøre det muligt at skabe en bæredygtig elektrificering af transportsektoren. Gennem de første semestre har jeg fået alle de matematiske og fysiske værktøjer på plads og har nu en meget dybere forståelse af energiteknologiens anvendelsesområde. Jeg synes også, at det er virkelig spændende at arbejde med energisystemer og finde nye løsninger på, hvordan man kan integrere strøm fra sol og vind på en smart måde i vores el-net. Noget af det bedste ved uddannelsen er karriereperspektiverne. Danmark er et globalt udviklingslaboratorium for nye energiteknologier, og det genererer en masse interessant ingeniørarbejde. Ingeniørmanglen gør det let for nyuddannede at komme frem til de
gode, højtlønnede jobs.

 

Jakob Vork læser til til diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi på Aarhus Universitet

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Da jeg var færdig med gymnasiet, vaklede jeg mellem en ingeniøruddannelse og en business-uddannelse. Jeg vil gerne arbejde med teknologiledelse i fremtiden, og i dag er jeg meget glad for at læse IKT. Her lærer jeg at designe computersystemer, som er brugbare for andre. Jeg får en ret specialiseret indsigt i programmering og softwarearkitektur, men også i elektronik og elektroniske komponenter. Især robotteknologi er et fascinerende anvendelsesområde. På studiet har man mulighed for at tone sin uddannelsesprofil. Nogle bliver dygtige tekniske specialister, mens andre i højere grad bliver generalister. Jeg hører til den sidste gruppe og interesserer mig især for ledelse af projekter og teknologidrevne innovationsprocesser. IKT-faget er i rivende udvikling, og vores arbejdsmarked forvandler sig med stor fart. På studiet får vi en grundviden, og vi lærer at tænke som ingeniører og skabe teknologi, som giver mening for mennesker. Det, tror jeg, er gode kort at have på hånden. 

Jan Yeoman er færdiguddannet diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi på Aarhus Universitet

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Danske Commodities er en virkelig spændende arbejdsplads med et internationalt miljø og et meget stærkt fokus på innovation inden for mit område. Det er et selskab, der handler med strøm, gas og energirelaterede produkter i hele Europa. Min opgave som softwareudvikler er at lave softwareløsninger, som kan hjælpe vores tradere til at tage de bedste beslutninger og lave de bedste handler. Grundlæggende set går det ud på at opsamle data om alt fra vejrforhold til el-kurser, skabe overblik og præsentere det på en meningsfuld måde. Bliver det overskyet fra syd, kan vi måske sælge strøm lidt dyrere til spanierne og købe den billigt i Polen, hvor der måske kan være overproduktion på grund af netværksfejl. Den slags informationer er helt centrale for at lave de gode handler, og fra et ingeniørmæssigt perspektiv er det et enormt spændende stykke arbejde med avanceret systemarkitektur og store distribuerede systemer.

Rune Inglev er færdiguddannet diplomingeniør i Elektronik fra Aarhus Universitet

ELEKTRONIK (HERNING)

Jeg udvikler teknologi til rumfart i en virksomhed, der er underleverandør til både ESA og NASA. Jeg arbejder især design af de humanfysiologiske instrumenter, som man bruger til at monitorere astronauternes helbredstilstand. Lige nu er jeg i gang med et uddannelsesforløb, så jeg kan blive certificeret ESA Operations Engineer. Her bliver jeg trænet i at supportere forskere med at udføre eksperimenter på en rumstation. Vi instruerer blandt andet astronauterne og guider dem til at udføre forsøgsprocedurer korrekt. Lige nu hjælper vi et svensk universitet med et forskningsprojekt, der handler om astma. Gennem astronauterne skaffer vi data, der kan være med til at beskrive, hvad der sker med luftvejene i vægtløs tilstand. Det kan vise sig at være værdifuld viden, som kan komme diagnostikken til gavn.

 

 

ELEKTRONIK (HERNING)

Jeg kan godt lide den projektbaserede studieform i Herning. Det var afgørende for mig, da jeg skulle vælge uddannelsessted. Elektronikingeniøruddannelsen kræver hårdt arbejde. På de første semestre har vi matematik og fysik og nogle mere specialiserede fag, hvor vi får viden om elektronik og software. Vi har også en del selvstudier, hvor vi bruger vores viden til at løse nogle mere praktiske projektopgaver, og det gør, at det hårde arbejde også er en fornøjelse. Den problemløsende ingeniørarbejdsform er for mig en hel ny måde at lære på. På universitetets campus i Herning er der et ret unikt studiemiljø, hvor man kommer hinanden ved på tværs af uddannelser og årgange. Desuden er det mit indtryk, at det er nemt at finde et relevant studiejob, fordi de lokale virksomheder gerne vil gøre noget for at trække ingeniørstuderende til byen. Lasse Laigaard, studerende i Elektronik, Herning

Jens Schrader læser til diplomingeniørstuderende i Elektronik (Aarhus)

ELEKTRONIK (AARHUS)

Det har været en virkelig positiv oplevelse at starte på elektronikingeniøruddannelsen. Jeg er aldrig før blevet mødt med en undervisningsform, der passer så godt til den måde, jeg lærer på. Vi bruger nye læringsteknologier og al undervisning – både forelæsninger, forsøgsopstillinger, slideshows og underviserens egne noter bliver gemt, så man senere kan downloade materialet. På hvert semester har vi projektarbejde og øvelsestimer, hvor vi afprøver teorien i laboratorierne. For mig er det meget motiverende, at jeg kan se anvendelsesmålet med de teoretiske dele af ingeniørvidenskaben.  

Rasmus Bissenbakker Kærsgaard er færdiguddannet ingeniør I elektronik fra Aarhus Universitet

ELEKTRONIK (AARHUS)

Jeg arbejder i dag med at fremstille mange forskellige typer af elektronik til LEGOs produkter. Det kan være alt fra en enkelt klods med en lysdiode til et tog, der skal have lyd, og robotter, der skal bevæge sig. Det bedste ved mit arbejde er, at jeg får lov til at bruge mit opfindertalent. Jeg genererer ideer til prototyper, der måske kan blive fremtidens LEGO-produkter. Jeg leger mig igennem min arbejdsdag. Det er en vigtig forudsætning for, at jeg kan få de gode ideer og inspirerende tanker, som i sidste ende skal give virksomheden værdi.

Mette Birch har læst kemi på Aarhus Universitet og er nu i gang med en Phd ved Institut for Ingeniørvidenskab på AU

KEMI

Mit arbejde består i syntetisering og karakterisering af ionledende membraner. Det er vigtigt, når man skal beregne effektiviteten af en elektrokinetisk proces, hvor tryk eller varme kan blive omdannet til elektrisk energi. Energikonvertering er et meget udfordrende forskningsområde med en masse organisk kemi og eksperimenter med polymermaterialer. Samtidig har den viden, vi producerer på universitetet, meget stor relevans for fremtidens bæredygtige samfund. En af de ting, som jeg rigtig godt kan lide ved at forske, er den undervisnings-forpligtigelse, der følger med. Det er meget givende at lære viden fra sig og også meget udviklende – både personligt og fagligt. Man får en direkte feedback fra de universitetsstuderende, og man kan tydeligt fornemme, om ens undervisning er motiverende og engagerende.

 

 

Kristian Boutrup læser til diplomingeniør i Kemi på Aarhus Universitet

KEMI

På studiet arbejder vi i dybden med ren kemisk kernefaglighed, men vi har også et særligt fokus på optimering og regulering af kemiske processer. Vi laver en del projekter i samarbejde med virksomheder, og i det hele taget er det kendetegnende for uddannelsen, at vi så at sige tager kemien ud af laboratoriet og ind i virkeligheden – hvad enten den skal bruges til at lave legetøj, fødevarer eller medicin. Kemiingeniører tænker måske mere helhedsorienteret end den klassiske kemiker og bliver trænet i at tage højde for de specifikke omstændigheder i processen omkring fremstilling af kemikalier - fx at den skal være økonomisk realiserbar uden for laboratoriet, og at den skal være miljømæssig forsvarlig. Jeg vil gerne specialisere mig i  fødevarekemi, og derfor har jeg valgt praktik i en virksomhed, hvor jeg skal arbejde med at optimere produktionen af modificeret cellulose. Det er et stabiliseringsmiddel til fødevarer, og jeg skal undersøge mulighederne for at bruge færre kemikalier for derved at forbedre økonomien i produktionen. Noget af det, jeg bedst kan lide ved min uddannelse, er, at jeg har lært at tænke som en ingeniør, opdage store og små problemer, samarbejde på tværs af fag og finde løsninger.

Anna Bacher læser til diplomingeniør i Sundhedsteknologi på Aarhus Universitet

SUNDHEDSTEKNOLOGI

Sundhedsteknologi er en meget varieret uddannelse. Vi har både naturvidenskabelige basisfag, klassiske it-ingeniørfag og sundhedsvidenskabelige fag. I den ene time kan vi sidde og regne matematikopgaver, i den anden time lave programmering og i den tredje time arbejde med nyrens fysiologi. Jeg kan godt lide at være i et ingeniørvidenskabeligt miljø, og arbejdsformen på studiet passer mig perfekt. Vi har forholdsvis mange undervisningstimer og en masse gruppe- og projektarbejde. Kontakten til erhvervslivet er et andet plus ved uddannelsen. Vi har for eksempel lige afsluttet arbejdet med en ny teknologi, der muligvis kan bruges til internetbaserede lægekonsultationer på plejehjem. I næste semester skal jeg have et iværksættersemester. Jeg har en idé om at udvikle et it-værktøj til oversættelse af almindelige samtaler mellem sygeplejesker og patienter med fremmedsprog på hospitalerne. Efterfølgende skal jeg gennemføre et internationalt semester i Beirut.

 

 

Mathias Sandahl Nielsen er færdiguddannet diplomingeniør i sundhedsteknologi ved Aarhus Universitet

SUNDHEDSTEKNOLOGI

CSC er en førende it-leverandør til sundhedssektoren. Den globale virksomhed har sit nordiske udviklingscenter, Healthcare Nordic, placeret i Aarhus, hvor jeg arbejder. Jeg har ansvaret for at gennemføre leverancer af elektroniske patientjournaler til vores kunder. Her styrer jeg produktleverancen gennem hele processen, lige fra udvikling, der foregår i Indien, til test og implementering på hospitalerne. Mit tekniske fundament og mit kendskab til hospitalssektoren gør, at jeg let kan sætte mig ind i brugernes behov og derved være bindeled mellem de sundhedsprofessionelle og systemudviklerne. I løbet af min diplomingeniøruddannelse fandt jeg hurtigt ud af, at jeg gerne ville beskæftige mig med ledelse. Heldigvis fik jeg mulighed for at tage enkelte fag på universitetets samfundsvidenskabelige fakultet inden for jura, projektledelse og økonomi. Det har banet vejen for mit første projektlederjob.