De vil booste biotek-branchen med ny teknologi

Virksomheden Consibio har fundet et nichemarked med deres intelligente styringssystem til biologiske processer. Målet er at øge produktiviteten i den internationale biotekindustri.

Consibio hedder virksomheden, og Monesco hedder produktet. Tre ingeniørstuderende har udviklet en teknologi, der kan gøre biologisk produktion meget mere effektiv. De vil ekspandere i Danmark, Europa og resten af verden, mens de læser videre til civilingeniører. På billedet ses fra venstre: Johan Thomsen, Emil Jakobsen og Søren Kjær. (Foto: Lars Kruse)

Det kan overvåge mikroorganismer og regulere deres vækstbetingelser, så de altid er optimale. Samtidig er det simpelt at tage i brug og billigt at anskaffe. Monesco hedder systemet, som de tre stiftere af virksomheden Consibio står bag.

De er alle nyuddannede diplomingeniører fra Aarhus Universitet og fik idéen til deres forretning på et af de første semestre.

”Der skal så lidt til, for at en biologisk proces løber løbsk. Det kan være en temperatur, der er lidt for høj eller en luftfugtighed, der er lidt for lav. Og har man endelig identificeret de forhold, der er optimale, så kan de være meget svære at genskabe. Vi har manglet et redskab til at styre processerne i alles vores studieprojekter, og det er præcis den samme udfordring rigtig mange virksomheder står med,” siger Emil Jakobsen, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: "Aarhus er rugekasse for unge, innovative, talentfulde ingeniører"

De tre studiekammerater stiftede Consibio i august måned sidste år og har siden arbejdet med at modne teknologien til deres produkt med henblik på kommercialisering i et af Ingeniørhøjskolens startup-miljøer.

Og allerede nu - før de overhovedet har skænket salg og marketing en tanke -  er interessen fra industrien meget stor. 

Mere for mindre

Systemet er i princippet et samlesæt. Det består af en centralenhed med en lille computer, der ved hjælp af et sæt særlige algoritmer kan gennemføre et relativt kompliceret stykke databehandling. Til centralenheden er det muligt at koble forskellige kassemoduler med sensorer og aktuatorer, som på en gang kan registrere og påvirke de forhold, der har betydning for en optimal biologisk proces.

”Det kan være lysindfald, fugtighed, iltindhold, CO2-niveau, temperatur, PH eller noget andet, der har betydning for en given biologisk proces. Vi kan bygge en hvilken som helst sensor ind. Pointen er, at systemet gør det muligt at automatisere overvågningen og styringen af det hele og dermed gøre alle beslutninger databaserede. Samtidig har vi lagt meget vægt på brugervenlighed allerede i den første prototype. Det skal være lige så nemt at betjene systemet som en iphone og et sæt legoklodser,” siger Johan Thomsen, ingeniørstuderende Aarhus Universitet.  

LÆS OGSÅ: Undervandsrobot skaffer ny overraskende viden om isbjerge

Der findes selvfølgelig allerede teknologisk udstyr, der kan monitorere biologiske processer. Men dette er kostbart og dermed i de fleste tilfælde forbeholdt store produktionsvirksomheder.

”Det smarte ved vores system er, at det kan sættes sammen af flere moduler, og på den måde bliver det multifunktionelt. Samtidig er det baseret på en teknologi, der er forholdsvis billig. Sensordata sender vi op i skyen, så designet er meget kompakt med en simpel brugergrænseflade. Det gør det nemt at anvende og billigt at anskaffe for selv helt små virksomheder,” siger Søren Kjær, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet.

Med systemet kan virksomhederne producere mere for færre midler, og derfor forventer han, at den internationale efterspørgsel vil blive stor:

”Værdiskabelsen er bare enorm høj for vores kunder. De kan ansætte en person til at gå ud og tjekke om insekterne har det godt eller måle temperaturen i tanken med øl. Men de kan også vælge at købe et system, der kan det samme langt mere præcist og dermed øge både kvaliteten og kvantiteten af deres produktion.”

Østershatte, insekter og kunstige maver

En af de første virksomheder, der har taget  Consibios  styresystem i brug, er københavnske Beyond Coffee, som dyrker østershatte på et underlag af kaffegrums. For at få ideelle vækstbetingelser og en ønsket smag kræver det en høj grad af præcision omkring monitorering af luftkvalitet.

”Det er et godt enkelt eksempel på, hvordan vores teknologi kan komme en lille virksomhed til gavn, som ellers ikke ville have kapital til at investere i monitoreringsudstyr,” siger Søren Kjær.

LÆS OGSÅ: Rekordmange søger ingeniøruddannelse i Aarhus

På Teknologisk Institut i Aarhus handler det om insekter. Her er det helt afgørende for produktionen, at varmen udvikler sig og fordeler sig i farmene efter et bestemt mønster, som kan være svært at kontrollere tilstrækkeligt præcist manuelt.

Og hos en tredje kunde med mange forsknings- og udviklingsaktiviteter bliver teknologien brugt til at lave en form for ”kunstig mave”. Her kan systemet blandt andet genskabe de samme temperaturforhold og PH-værdier, som kendetegner den menneskelige fysiologi og biokemi i mave og tarm.

Consibio vil i første omgang henvende sig til fødevare- og produktionsvirksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med deres produkt.  

Klar til verdensmarkedet

De tre stiftere bag virksomheden har siden dens oprettelse haft fokus på at færdiggøre en velfungerende prototype. Næste skridt er nu at videreudvikle teknologien, så den kan masseproduceres og dermed opnå en lavere markedspris.

”Vi føler os ret sikre på vores marked, og det er bestemt vores plan at vokse meget ikke bare i Danmark, men også i resten af verden,” siger Emil Jakobsen.

Consibio fik prisen for bedste engineering startup potential på Aarhus Universitet efter indstilling fra et dommerpanel med både forskere og eksperter fra erhvervslivet.


 
MERE INFORMATION

KONTAKT