To ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet er i samarbejde med læger fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital på vej med en ny metode til at måle muskelsammentrækninger i livmoderen. Det kan føre til helt ny viden om de komplekse fysiologiske mekanismer bag veer.
Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet er på vej med en ny metode til måling af muskelsammentrækninger i livmoderen hos gravide. Det gør det muligt at skelne fødselsveer fra plukkeveer og kan på sigt bidrage til at nedbringe antallet af præmature fødsler.
Trods masser af forskning gennem de seneste årtier, er vemekanismen i dag forholdsvis ubeskrevet af videnskaben. Der er stadig meget, man ikke forstår om de sammentrækninger i livmoderens muskelceller, der sætter en fødsel i gang.
I modsætning til de fleste af kroppens muskler, består en livmoder af glatte muskelceller. De er ikke underlagt viljens kontrol, men styres af et kompliceret samspil mellem nervemæssige og hormonelle påvirkninger, der endnu ikke er fuldt klarlagt.
- Man ved dybest set meget lidt om, hvordan en ve opstår og hvilket sammentrækningsmønster, den følger. Ved at kombinere vores ingeniørmæssige viden om signalbehandling med lægernes indsigt i fysiologi og fødsler, kan vi komme et skridt nærmere en forståelse af vemekanismen, siger Lasse Lange, civilingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.
De to studerende har arbejdet med et system, der måler elektrisk aktivitet i muskelcellerne, når de trækker sig sammen i livmoderen under en ve.
Systemet består af 16 elektroder, der monteres på den gravide kvindes mave, og en computer, der opsamler data.
-Vi kan måle den elektriske aktivitet i livmoderens muskelceller og identificere veens retning ved at registrere den forsinkelse, der forekommer i signalet imellem elektroderne på maven, siger Lasse Lange.
Rokker ved opfattelsen af veer
I dag antager man, at en ve starter øverst i livmoderen, hvorefter muskelsammentrækningerne fortsætter i en nedadgående retning for at skubbe barnet ud. Men det er endnu aldrig blevet bevist, at det er sådan, det forholder sig.
-Vores undersøgelser viser, at veen ikke nødvendigvis skal karakteriseres som en lineær udbredelse af muskelsammentrækninger. Hvis det var tilfældet, burde vi kunne registrere en forsinkelse i signalerne fra elektroderne i en bestemt nedadgående rækkefølge. Det kan vi ikke. Det ser faktisk ud til, at muskelsammentrækningerne starter flere steder i livmoderen på samme tid og udbreder sig sporadisk, siger Anders Væggemose, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.
Det unikke ved de studerendes metode er, at de kan undersøge både hastighed og mønster i livmoderens muskelsammentrækninger.
Kan skelne mellem plukkeveer og fødselsveer
På hospitalernes fødegange kan det i dag være svært at skelne mellem plukkeveer og fødselsveer, der opstår tidligt i graviditeten. Man ved, at cellerne i livmoderen ændrer sig op til en fødsel, så muskelsammentrækningerne kan foregå hurtigere. Og ved at måle hastigheden på disse muskelsammentrækninger kan de ingeniørstuderende finde indikatorer for, om der er tale om plukkeveer eller fødselsveer.
- Vi er i stand til at estimere, hvor hurtigt en ve udbreder sig hen over livmoderen, og dermed har vi mulighed for at sammenligne plukkeveer og fødselsveer, siger Anders Væggemose.
Håbet er, at deres metode på sigt kan anvendes af læger til at diagnosticere kvinder med veer tidligt i graviditeten og nedbringe antallet af præmature fødsler.
De to ingeniørstuderende har gennemført de første forsøg på gravide i fødsel på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, hvorfra projektet udspringer. Her ønsker lægerne i samarbejde med ingeniører fra Aarhus Universitet at videreudvikle metoden til måling af elektrisk aktivitet i livmoderen i et større forskningsprojekt.
BAGGRUNDSOPLYSNINGER
Projektet om måling af veudbredelse er udbudt som kandidatprojekt på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og en del af et større forskningsamarbejde mellem Institut for Ingeniørvidenskab og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y på Aarhus Universitetshospital.
