Det var en civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, der løb med sejren i dette års internationale universitetskonkurrence i Letland. Her dystede studerende fra hele Europa om prisen for bedste indeklimateknologiske opfindelse.
Efter et hårdt nationalt udskilningsløb kunne Danmark i weekenden sende 25-årige Stine Pedersen fra Aarhus Universitet videre til finalen i Riga i det, der svarer til europamesterskabet i indeklima. Konkurrencen løber af stablen en gang om året og arrangeres af den store europæiske brancheorganisation REHVA – Federation of European Heating, Ventilation and Air Conditioning Associations.
Stine Pedersen tog sejren hjem med en ny opfindelse, der kan måle indeklima på arbejdspladser på en helt ny måde.
Hun har bygget en lille maskine, som registrerer samtlige indeklimaforhold med betydning for kroppens varmebalance.
Og netop temperatur er en af de rumpåvirkninger, der har størst betydning for vores koncentrationsevne og produktivitet i løbet af arbejdsdagen, forklarer Stine Pedersen:
”Vi har det bedst, når vores varmeproduktion og varmetab er identisk. I arbejdet med indeklimadesign, er der mange forhold, der skal gå op, hvis man vil ramme det rigtige niveau. Jeg har sådan set bare designet et nyt instrument, der gør det nemmere hurtigt at identificere de faktorer, der har størst indflydelse på varmebalancen i et givent miljø.”
Det særlige ved maskinen er, at den logger de fysisk målbare indeklimaforhold på en arbejdsplads samtidig med, at den registrerer medarbejdernes velbefindende. Det giver en hidtil uset detaljeringsgrad i målingerne og ny viden om komfortniveauet for det enkelte menneske eller grupper af mennesker på en arbejdsplads i samme rum.
”Ingeniører er vant til at måle indeklima i bygninger ud fra nogle veldokumenterede, objektive standarder. Jeg ville gerne kombinere dette med en systematisk måling af menneskers subjektive oplevelse af indeklimaet,” siger Stine Pedersen.
Maskinen monitorerer blandt andet luftfugtighed, lufttemperatur, CO2-niveau og lysindfald. På samme tid stiller den en række spørgsmål, hvor medarbejderne - ved hjælp af simple trykknapper - kan give svar, som beskriver deres individuelle velbefindende.
Stine Pedersen har testet sin maskine i et pilotstudie med i alt 10 deltagere på en arbejdsplads i Aarhus med åbent kontormiljø. Her har den logget alle de sædvanlige indeklimadata suppleret med en løbende feedback fra forsøgsdeltagerne hver halve time i to uger.
Selvom pilotstudiet baserer sig på et begrænset empirisk grundlag, er det første af sin slags, der systematisk sammenkobler de fysiske indeklimadata med hyppige subjektive vurderinger af komfort i store databaser. Det kan gøre det nemmere at regulere indeklimaet, så det passer bedst muligt til medarbejdernes præferencer.
”Maskinen giver et langt mere detaljeret datasæt at arbejde med. Det betyder, at vi for eksempel statistisk kan identificere den mest betydningsfulde indeklimafaktor for den oplevede komfort. I nogle kontormiljøer kan det måske være lufttemperatur, mens det i andre kontorer kan være stråling fra solen. Pointen er, at vi bliver i stand til at regulere indeklimaet ikke bare efter normer og standarder, men også efter levende menneskers forventninger og velbefindende,” siger Stine Pedersen.
Indtil videre tyder pilotstudiet på, at menneskers forventning til indeklimaet er en afgørende faktor for oplevelsen af komfort, og Stine Pedersen bidrager dermed med en helt ny vinkel på den eksisterende forskning.
”Det tyder på, at indeklima ikke bare er noget, vi kan måle med instrumenter, men at det også er noget, der foregår inde i hovederne på os,” siger hun.
