Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virksomhedssamarbejde og iværksætteri på Science and Technology, AU

Virksomhedssamarbejde på Science and Technology

Science and Technology samarbejder med virksomheder på mange forskellige måder fra kortere projektsamarbejder om løsning af et konkret problem, til flerårige strategiske partnerskaber. Vi vil gerne bidrage til, at det omgivende samfund kan få adgang til og drage nytte af den forskning, som forskere og studerende udfører på Aarhus Universitet.

SuperGrassPork er navnet på et virksomhedssamarbejde

Et eksempel på et samarbejde mellem forskere og virksomheder er SuperGrassPork samarbejdet mellem blandt andet SEGES, Landbrug & Fødevarer og Aarhus Universitet. Formålet med samarbejdet er at udvikle et system til produktion af økologiske grise, hvor en stor del af proteinfoderet kommer fra lokalt produceret kløvergræs.

Under undervisningsmaterialet: Bæredygtigt landbrug – græs som svinefoder kan du arbejde med græsprotein som foder til grise og finde svar på hvorfor det er smart at fodre grise med græs.


Virksomheder arbejder sammen med studerende og ph.d.'er 

På Science and Technology eksisterer der en række aktiviteter, som på forskellig vis giver et grundlag for at skabe en forbindelse mellem de studerende og erhvervslivet. Eksempelvis bruger virksomheder vores studerende eller ph.d.-studerende til at løse en konkret udfordring i deres virksomhed. Samarbejdet er af værdi både for virksomheden og for den studerende - og kan være en unik mulighed for at finde de rigtige talenter til fremtidens job i virksomheden.

Se også vores film og hør ingeniørstuderende fortælle om deres studieprojekter:

Visninger
Casper designer robotter med følelser
Visninger
Lina bliver aldrig færdig med at opleve verden
Visninger
Emil arbejder med tanker og følelser. Og han er ingeniør
Visninger
Kaare bygger satellitter: Drengedrømmen blev virkelig

 

Open Science

Open Science er et eksempel på hvordan forskere og studerende fra Science and Technology, Aarhus Universitet samarbejder med virksomheder om at skabe grundlæggende ny viden inden for materialevidenskab, som løbende bliver gjort åbent tilgængelig for alle.

Den første platform, SPOMAN (Smart Polymer Materials and Nano-Composites), fokuserer på materialeforskning, omfatter foreløbig 20 virksomheder – heriblandt en række danske industriflagskibe – foruden forskere fra institutterne for kemi, fysik, ingeniørvidenskab og iNANO på Aarhus Universitet, og en række forskere fra landets øvrige universiteter. I praksis foregår samarbejdet ved, at medlemmerne mødes en gang om måneden for at tale om virksomhedernes aktuelle behov for ny forskning. Derefter undersøger studerende fra de relevante institutter disses behov ude i virksomhederne, og omsætter dem til grundvidenskabelige projekter sammen med deres vejledere.


Iværksætteri

På Science and Technology findes der flere iværksættermiljøer, hvor studerende kan få råd og hjælp til at starte egen virksomhed.