Historien

Ingeniør 100 år – Aarhus Universitet

Ingeniøruddannelserne i Aarhus har igennem et helt århundrede været en væsentlig drivkraft for det lokale, regionale og nationale erhvervsliv. Udviklingen i udbuddet af uddannelser og det faglige indhold fortæller historien om Danmarks industrialisering og giver en detaljeret historisk forståelse af samfundets og virksomhedernes innovationsbehov gennem tiden.

I 1915 blev den første ingeniøruddannelse oprettet i Aarhus som elektroteknikum med navnet Århus Teknikum.  Det var den industrielle udvikling i starten af århundredet med en voksende økonomi baseret på finere elektronik, der var direkte årsag til etableringen af den nye skole.

En skole med vokseværk

Elektroteknikum blev indrettet i en bygning på Ingerslevs Plads i Aarhus C, som i takt med tilvæksten af nye studerende voksede betragteligt. Der blev bygget nye kvadratmeter langs Dalgas Avenue og nye laboratorier med datidens opsigtsvækkende eksperimentelle faciliteter.

En teknikumuddannelse byggede oven på en håndværksmæssig uddannelse og adskilte sig fra de polytekniske uddannelser i København ved et meget stærkt fokus på praksis. Dette fokus er videreført helt frem til nutidens diplomingeniøruddannelser ved Aarhus Universitet.

I 1944 blev Århus Teknikum udvidet med et bygningsteknikum. Det var en massiv bolignød efter 2. Verdenskrig, der udmøntede sig i et akut behov for ingeniører. Disse ingeniører udviklede nye byggeteknikker og materialer, som gradvist kom til at ændre byggeriets vilkår i Danmark.

I 1964 blev et nyt maskinteknikum etableret. På det tidspunkt befandt Danmark sig i en bølge af højkonjunktur med øget international handel og mangel på arbejdskraft. Den nye uddannelse skulle matche industriens behov for mekaniske løsninger til en mere effektiv masseproduktion.

Svagstrøm, stærkstrøm og den moderne verden

Det var også i 1964, at studerende på elektroteknikum blev opdelt i svagstrøms- og stærkstrømsklasser. De nye svagstrømsstuderende havde et særligt fokus på de allerførste former for informations- og kommunikationsteknologier, som i 60’erne blev udviklet af dataforskere med tilknytning til det amerikanske forsvarsministerium.

Senere – i digitaliseringens barndom - blev svagstrømsuddannelsen yderligere differentieret og opdelt i to selvstændige uddannelser med fokus på henholdsvis elektronik og computerteknologi.

Stærkstrømsingeniørerne fra Aarhus havde en afgørende indflydelse på udviklingen af det danske højspændingsnet, som var blandt verdens mest avancerede. I 2015 skiftede stærkstrømsingeniøruddannelsen navn til Elektrisk energiteknologi, som et symbol på et energihistorisk paradigmeskifte kendetegnet ved fokus på bæredygtighed og på integration af sol og vind i det intelligente el-net.

De våde discipliner ser dagens lys

I nullerne voksede udbuddet af ingeniøruddannelserne markant. I 2004 kunne Ingeniørhøjskolen udbyde en ny uddannelse i bioprocesteknologi (bioteknologi), som blandt andet skulle være med til at forsyne den voksende medicinal- og øvrige kemiske procesindustri med kvalificeret arbejdskraft.

I 2008 etablerede Ingeniørhøjskolen en ny uddannelse i sundhedsteknologi og senere en civilingeniøruddannelse i biomedicinsk teknologi. De første dimittender blev udklækket i januar 2012 og er i dag nøgleaktører i en gennemgribende teknologibaseret omstilling af sundhedssektoren.

I 2015 startede det første hold af kemiingeniører på Aarhus Universitet. De skal være med til at dække virksomhedernes behov for viden om miljø, råvarer, nye materialer, brændstoffer og medicin i en brancheudvikling domineret af eksponentielle vækstteknologier.  

Adgangskursus i 50 år

Adgangskursus er et vigtigt kapitel i ingeniøruddannelsernes historie. Det blev oprettet d. 1. november 1965, hvor indgangsniveauet til teknikum i Danmark blev hævet til matematisk studentereksamensniveau i matematik, fysik og kemi. Samtidigt opstod de 1-årige værkstedsskoler for gymnasieelever, der ønskede at læse til ingeniør uden en håndværksmæssig baggrund.

I dag har Adgangskursus fortsat en stærk position som fødekilde til ingeniøruddannelserne i Aarhus, og cirka hver femte ingeniørdimittend fra Aarhus Universitet har håndværksmæssig baggrund.

Fra teknikum til højskole

I 1993 fik Danmark en ingeniørreform med helt nye bekendtgørelser for ingeniøruddannelserne. I den forbindelse afskaffede man dimittendtitlen teknikumingeniør, som var baseret på en håndværksmæssig indgang til det videregående uddannelsessystem. Man afskaffede også dimittendtitlen akademiingeniør, som var baseret på en gymnasial indgang til det videregående uddannelsessystem.

I stedet indførte man en samlende uddannelse med en helt ny bekendtgørelse – diplomingeniøruddannelsen.  I samme forbindelse skiftede Århus Teknikum navn til Ingeniørhøjskolen i Århus.

Fusion med Aarhus Universitet

Ingeniørens rolle på arbejdsmarkedet undergik i starten af det nye århundrede en historisk stor forandring, hvor stigende opgavekompleksitet, nye organisationsformer, globalisering og outsourcing af produktion udfordrede den traditionelle faglighed.

Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus etablerede i 1999 et samarbejde med det fælles mål at styrke ingeniøruddannelserne i Aarhus. I 2007 blev det for første gang muligt for diplomingeniørstuderende at læse videre til civilingeniør på Aarhus Universitet, og i 2011 oprettede universitetet et Institut for Ingeniørvidenskab, som blandt andet overtog de dele af universitetets jordbrugsvidenskabelige forskningsportefølje, der var teknologibaseret.

Den 1. januar 2012 indgik Ingeniørhøjskolen og Aarhus Universitet en fusion og samarbejdet blev erstattet af et fuldt institutionelt fællesskab med fakultetet Science and Technology. Grundtanken bag fusionen var at skabe optimale betingelser for at modernisere ingeniøruddannelserne med øget forskningsbasering i overensstemmelse med erhvervslivets behov.

AU Engineering og ingeniørvidenskaben

Efter fusionen blev ingeniørområdet ved Aarhus Universitet forankret i to organisatoriske enheder: Et Institut for Ingeniørvidenskab (ENG), der samler alle forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for det teknisk videnskabelige område samt civilingeniøruddannelserne. Og en Ingeniørhøjskole (ASE), der samler alle diplomingeniøruddannelser.

De to institutter har en række overlappende forretningsmæssige og strategiske mål og besluttede derfor i 2015 at intensivere det velfungerende samarbejde under et nyt brand: AU Engineering.

AU Engineering har i dag 3000 indskrevne ingeniørstuderende fordelt på fire campusområder samt en studenterpopulation og et forskningsområde i vækst – både hvad angår omsætning, ekstern funding, antal ph.d.-studerende, publiceringsaktivitet og iværksætteri.