Congratulations to the new engineering graduates

On Friday 1 July, diplomas were awarded to a new batch of engineers from Aarhus University. The event was followed by speeches and sparkling wine.

2016.08.18 | Kim Harel

The new batch of engineers were presented with their diplomas on 1 July. Here is the group of MSc graduates. (Photo: Henrik Olsen)

Caribey Esen, who just completed his Bachelor of Engineering in Electrical Power Technology. (Photo: Aarhus University)

Sine Grønne Karlsen, who graduated as a mechanical engineer. (Photo: Aarhus University)

Five happy MSc graduates. From left: Andreas Høst Poulsen (Civil and Architectural Engineering), Bhagat Banwait (Biotechnology), Line Knøss (Chemistry), Line Aggerbo (Computer Engineering) and Mikkel Andersen (Civil and Architectural Engineering). (Photo: Henrik Olsen)

A total of 192 BEng graduates and 117 MSc in Engineering graduates completed their studies in summer 2016. They were celebrated on Friday 1 July at the Navitas Building on the AU Engineering campus.

Read more (in Danish only) below.

Her tog Thomas S. Toftegaard , institutleder, Institut for Ingeniørvidenskab, officielt afsked med de nye civilingeniører med et par gode råd i sin tale:

"I de kommende år vil vi opleve, at teknologien får indflydelse på stort set alle områder af vores samfundsliv, erhvervsliv og sociale liv. Derfor har I nu som ingeniører et stort ansvar for at præge den udvikling. Hvis I vil, så ligger verden for jeres fødder. I har de bedste betingelser for at skabe en karriere, så gør jer umage. Vælg jeres veje med omhu. Vælg efter passion og interesse. Vælg efter, hvor I finder de bedste muligheder for at blive ved med at lære.”

Også Conni Simonsen, direktør, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet fremhævede i sin tale til de nye diplomingeniører teknologiens rolle i et moderne samfund:

”For os som uddannelsesinstitution er I vores vigtigste bidrag til samfundet. Virksomhederne står på spring for at ansætte jer, for I kan noget særligt. I har fra første semester lært at tænke og arbejde som ingeniører, at få idéer, at samarbejde med andre og skabe nye løsninger på virkelighedens mange problemstillinger. Derfor har I allerede som nyuddannede en professionalisme og rutine, der giver jer en stor fordel på arbejdsmarkedet og i en verden, hvor I skal være med til at skabe fremtidens velfærdssamfund. Vi har som universitet ikke alene givet jer viden, men også forsøgt at præge jer værdimæssigt gennem den daglige undervisning. Tillid, arbejdsomhed, nysgerrighed og åbenhed. Tag det med jer. Vær åben for nye kulturer, nye mennesker og nye udfordringer. Så kan I komme langt.”

Dimittendledigheden for ingeniører fra Aarhus Universitet går næsten i nul. Det hænger blandt andet sammen med et stigende behov for højt specialiseret viden om teknologi i mange af samfundets sektorer både i Danmark og i udlandet samt en stor aldersbetinget afgang fra ingeniørarbejdsmarkedet.

Ingeniører fra Aarhus Universitet er desuden blandt landets dygtigste iværksættere. Cirka 15 % starter egen virksomhed, hvoraf flere end gennemsnittet opnår kommerciel succes.

Mange muligheder for nye ingeniører
Flere af de nyuddannede ingeniører har allerede fået job og er klar til at træde ud på et arbejdsmarked, hvor teknologien driver store forandringer.

Bhagat Banwait er nyuddannet civilingeniør i Bioteknologi og er netop kommet hjem fra et studieophold i Japan, hvor han i forbindelse med sit speciale har arbejdet med udvikling af antistoffer til kræftbehandling. Han starter til august som forskningsassistent på Aarhus Universitet.

”Jeg vil helt klart gerne gå forskningsvejen – enten på et universitet eller i en stor virksomhed. I den kommende tid skal jeg tage tråden op fra mit speciale og fortsætte med at arbejde med teknologi til udvikling af nye antistoffer,” siger han.

Andreas Høst Poulsen er nyuddannet civilingeniør i Byggeri. Han har i forbindelse med sit speciale udviklet en jordskælvssimulator, og har nu sammen med sine specialemakkere startet en virksomhed, som skal tilbyde byggebranchens forskellige aktører dynamiske test af høj kvalitet.

”Det er en spændende tanke, at det man har nørdet med på studiet faktisk er noget, der måske kan komme en masse virksomheder til gavn, om som vi kan bygge en forretning på,” siger han.

En anden civilingeniør i Byggeri er Mikkel Andersen, og han har valgt at gå mere traditionelle veje med en utraditionel interesse:

"Jeg vil gerne beskæftige mig med bygherrerådgivning. I min uddannelse har jeg arbejdet meget med træ som bærende element, og jeg tror, det har et stort potentiale for at blive mere udbredt."

Lise Knøss er nyuddannet civilingeniør i Kemi. Hun starter efter sommerferien som projektleder i en forsknings- og udviklingsafdeling hos virksomheden Fibertex Nonwowens, hvor hun skal beskæftige sig med nanotekstiler til medicoindustrien.

Line Aggerbo er nyuddannet civilingeniør i Computerteknologi og har speciale i billedbehandling og computer vision. Hun har fået job som IT-konsulent i virksomheden Net Company.

”Når man beskæftiger sig med computerteknologi, så forandrer viden sig meget hurtigt. Jeg vil gerne forsøge at holde fingeren på pulsen også i et fast job og dygtiggøre mig inden for projektledelse af store IT-projekter,” siger hun.

Caribey Esen er nyuddannet diplomingeniør i Elektrisk energiteknologi, og han skal læse videre til civilingeniør. Han interesserer sig for systemstabilitet i elnettet, og hans ekspertise er i høj kurs.

”Jeg har valgt at læse videre, men jeg har da fået en del jobtilbud allerede både fra danske og udenlandske arbejdsgivere via mit netværk fra mit praktikophold,” siger han.

Sine Grønne Karlsen er nyuddannet maskiningeniør og interesserer sig både for konstruktion og materialer. Hun håber, at hun kan finde beskæftigelse inden for vindindustrien.

”I vindindustrien kan jeg kombinere mine interesser. Samtidig har vi nogle spændende virksomheder i Danmark, og jeg vil gerne være med til at skabe den grønne omstilling,” siger hun.

Ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet har både sommer- og vinteroptag og derfor dimissionshøjtidelighed to gange årligt.

  

BEVAR KONTAKTEN TIL AU ENGINEERING

Bliv medlem af Aarhus Universitets alumnenetværk

AU Engineering