Aarhus University Seal

Bowling robot ready for the World Robot Olympiad

The only Danish team to qualify for the World Robot Olympiad consists of two engineering students from Aarhus University. They have made a small bowling figure filled with advanced technology hardware. The olympiad takes place in Qatar in early November. Read more (in Danish only) here.

[Translate to English:] Martin Ravnkilde og Andreas Toft skal repræsentere Danmark ved World Robotic Olympiad 2015 i november måned. (Foto: Lars Kruse)
[Translate to English:] I universitetskonkurrencen skal verdens bedste robotbyggerteams dyste om, hvem der kan designe den mest effektive bowlerobot. Danmark stiller med en robot, hvis særlige kendetegn er laserøjne og avanceret mekanisk skydesystem. (Foto: Lars Kruse).

Den kan samle en kugle op, stille sig i en fuldstændig nøjagtig position, affyre skud med en nøje beregnet kraft og vælte samtlige kegler. Forhåbentligt.

Der er tale om en fuldautomatisk robot, der kan bowle. Den er kommet til verden på få måneder i laboratorierne på Aarhus Universitet og har altså nu - som den eneste dansker - kvalificeret sig til de internationale olympiske lege i robotdesign.

I alt deltager 32 lande, som hver må sende et enkelt team.

Bowlende robotter i teknologiens superliga
Det er to elektronikingeniørstuderende, der står bag designet af den danske bowlerobot. Og selvom opgaven måske kan synes simpel, så ligger der flere hundrede timers ingeniørarbejde bag, siger Andreas Toft:

”Bowlingopgaven er stillet i olympiadens universitetskonkurrence, fordi den er enormt kompleks at løse. Det kræver en virkelig detaljeret teknisk indsigt i både programmering og mekanik at få en robot til at hente en bold på det rigtige tidspunkt, stille sig i position uden at tabe bolden og affyre sit skud med så høj grad af præcision, at den også kan vælte kegler. Hvis man kan lave en bowlende robot, så kan man helt sikkert lave avancerede robotter til mange andre formål også.”

To skud til alle kegler
Til konkurrencen har robotten to skud til at vælte samtlige kegler. De to studerende har bygget robotten af metal og udstyret den med laserøjne, der kan måle afstand og tælle kegler.

Den har også et avanceret skydesystem, som gør den i stand til at accelerere boldens fart med meget stor præcision og kaste den i en bestemt retning.

”Det klart mest udfordrende har været at få robotten til at samle bolden op uden at tabe den og dernæst at få den til at kaste bolden, så den triller lige,” siger Martin Ravnkilde.

Robotolympiaden afvikles i Qatar fra d. 6. til d. 8. november, og selvom de to studerende er udvalgt til at repræsentere Danmark, så forventer de at få kamp til stregen især fra de asiatiske hold.

Læs mere om den internationale robotolympiade World Robot Olympiad her


KONTAKT

Andreas Toft, elektronikingeniørstuderende, Aarhus Universitet: Toft7760@gmail.com;

Martin Ravnkilde, elektronikingeniørstuderende, Aarhus Universitet: ravnkilde22@gmail.com