Aarhus Universitets segl

Terahertz: Ny forsker baner vejen for særlig lys-teknik på Aarhus Universitet

Pernille Klarskov Pedersen er ny adjunkt på Photonics-området på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. skal forske i fremtidens solceller.

Pernille Klarskov Pedersen bruger bl.a. sin terahertz-teknologi til visuelt at se strømmens flow i et elektronisk kredsløb. Foto: Jesper Bruun.

I årtier er elektroniske kredsløb blevet mindre og mindre og hurtigere og hurtigere, og spørgsmålet nærmer sig, om der er en nedre grænse for, hvor lille teknikken kan blive for at fungere. Det er præcist det, 32-årige Pernille Klarskov Pedersen skal forske i med sit fotonik-laboratorium på Institut for Ingeniørvidenskab på Finlandsgade i Aarhus.

Via en avanceret teknologi kaldet terahertz lys kan hun nemlig fysisk visualisere ledningsevne. Hun kan altså direkte se, hvor god evne et givent kredsløb har til at lede strøm ved at belyse kredsløbet med lys i terahertz bølgelængder.

"Terahertz teknologi er en af de eneste måder, man rent visuelt kan se strømmens flow i et kredsløb, fordi netop den slags lys har en bølgelængde, som interagerer med elektronerne. Man kan således bruge denne teknologi til at se, om der løber en strøm, om strømmen løber uhindret, og om strømmen løber den rigtige vej uden at røre ved prøven. Derved er det en fantastisk metode til at forstå, hvordan tingene virker," siger adjunkt Pernille Klarskov Pedersen.

LÆS OGSÅ: Forskere forvandler kuldioxid til grøn supergas

Hun understreger, at teknologien stadig er på forskningsstadiet og i øvrigt meget lidt udbredt. Teknikken er nemlig ganske specialiseret, særligt fordi bølgelængerne faktisk er alt for store til at bruge under de mikroskopiske forhold, nutidens og fremtidens elektroniske kredsløb gør gældende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Derfor har hun bygget et særligt udstyr, der gør det muligt at benytte terahertz-bølgelængde lyskilder til at interagere med elektronflowet i en strøm:

"Lyskilder – uanset bølgelængde – 'sætter sig' under skarpe metalgenstande f.eks. en nål. Ved at lyse på nålen, og samtidig lade nålen køre få nanometer henover overfladen på et kredsløb, kan jeg bruge den teknik til lave terahertz nærfeltsbilleder. Alt elektronik er lavfrekvent i forhold til lys, og ved at bruge lavfrekvent lys kan lyset og elektronerne i strømmen 'snakke sammen', fordi bølgelængderne matcher. Derved bliver det muligt rent visuelt at lyse ledningsevne op," siger hun.

LÆS OGSÅ: Ny lektor skal løfte dansk droneforskning til nye højder

Pernille, som lige nu er i gang med at stille fotonik-laboratoriet op, har netop modtaget forskningsstøtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond til at benytte sin teknologi til at forske i fremtidens solcellematerialer: Hvad er potentialet, og hvordan finder man det bedste kompromis mellem billige solceller og effektivitet?

Pernille Klarskov Pedersen er født og opvokset i Frederiksværk i Nordsjælland. Efter gymnasiet, hvor hun af sin fysik- og kemilærer blev kraftigt motiveret inden for naturvidenskaben, uddannede hun sig på KU og DTU. Efter sin ph.d., som var et ministudie i fotosyntese omhandlende vibrationer i sukkerkrystaller, har hun bl.a. forsket i terahertz på Ivy League-universitetet Brown University på Rhode Island og University of Rochester i New York.


Kontakt

Adjunkt Pernille Klarskov Pedersen
klarskov@eng.au.dk
Tlf.: +45 93521158