Nu sender AU satellit i rummet: ”Kulminationen af hele min drengedrøm”

Tirsdag aften kl. 19:38 dansk tid skyder SpaceX Falcon 9 raketten sig mod himlen og Verdensrummet fra Cape Canaveral i Florida. Med sig om bord har den satellitten Delphini-1, som civilingeniørstuderende Kåre Jensen har været med til at bygge.

28.11.2018 | Jesper Bruun

Holdet bag Aarhus Universitets nano-satellit (med Kåre yderst til højre). Foto: AUSAT/Delphini-1.

Fem studerende fra Aarhus Universitet har i løbet af 2017 og 2018 samlet nano-satellitten Delphini-1, Aarhus’ første satellit, som nu ligger klar i fragtrummet på den SpaceX Falcon 9 rumraket, der om aftenen tirsdag den 4. december skal skydes mod stjernerne.

Blandt de fem er civilingeniør-studerende Kåre Jensen, der, siden han var barn, har drømt sig til stjernerne og ønsket at komme til at arbejde i rumindustrien. Han kan ikke komme meget tættere på nu, og han er endda stadig under uddannelse.

PS: FØLG RAKETOPSENDELSEN LIVE PÅ VORES FACEBOOKSIDE HER

"Jeg glæder mig rigtig meget til, at satellitten skal sendes op på tirsdag, så vi endelig kan tage den i brug. Det er det mål, vi har arbejdet imod de sidste to år, og det er kulminationen af hele min drengedrøm; at være med i kontrolrummet og at være med til at føre rumforskningen et skridt videre," siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Holdet møder astronaut Andreas Mogensen. Foto: AUSAT/Dephini-1.

De fem studerende, der har samlet satellitten, udgør blot en lille del af hele holdet bag Delphini-1-projektet, som har inkluderet hele 30 studerende. 20 af dem, herunder Kåre, drager søndag afsted til Cape Canaveral Air Force Station i Florida, hvor de sammen vil overvære raketopsendelsen direkte, når den 290 tons tunge raket sætter af fra platformen på Space Launch Complex 40.

Falcon 9 raketten skal føre Delphini-1 satellitten op til den Internationale Rumstation, hvorfra den vil blive skudt ud i sin bane omkring Jorden.

LÆS OGSÅ: Ingeniører opdager unik egenskab ved sugerør

For Kåre har det altid været et helt naturligt skridt at blive ingeniør, når man vil arbejde inden for rumindustrien. Han har, siden han var knægt, været begejstret for at løse problemer og finde nye måder at gøre ting på. Opfindergenet har således altid været en del af Kåre, og det ser han som en stor force, når man skal være civilingeniør:

"Ingeniørvidenskaben handler i høj grad om at løse reelle problemer i den virkelige verden. Finde nye, smartere måder at gøre ting på. Det er sådan, man ændrer verden til det bedre. Ikke kun inden for rumindustrien, men inden for alle brancher. Det er noget af det, der er med til at gøre ingeniørstudiet sjovt, synes jeg," siger Kåre.

LÆS MERE OM KÅRE HER: Når drengedrømmen bliver til virkelighed

Delphini-1 er Aarhus Universitets første satellit og den udgør starten på universitetets rumprogram, AUSAT.

Du kan læse mere om AUSAT og Delphini-1 herunder (fortsætter under billedet).

Lidt sådan kommer det til at se ud, når Falcon 9 raketten skydes afsted tirsdag den 4. december. Foto: Wikimedia Commons. 


Kontakt

Jesper Bruun
Kommunikationspartner AU Engineering
Mail: Bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140


Fakta om Delphini-1

  • 4. december 2018 bliver satellitten sendt op til Den Internationale Rumstation (ISS) fra Cape Canaveral, Florida. Bagefter sender ISS den videre ud i rummet, når det passer ind i deres øvrige program.
  • Der er 30 studerende tilknyttet projektet, som har arbejdet på alle aspekter af Delphini-1. Ud af disse studerende blev 5 studerende udvalgt til at samle satellitten i laboratorierne på Aarhus Universitet
  • Hardwaredelene til satellitten har kostet ca. 60.000 euro. Kontrolstationen til satellitten har kostet ca. 30.000 euro.
  • Delene til satellitten er købt af den danske virksomhed GomSpace, som designer nano-satellitter.
  • Projektets samlede budget er på ca. 5 mio. kr.
  • De fem studerende, der har samlet satellitten, kommer fra Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Geoscience og Institut for Ingeniørvidenskab.
  • Satellitten er udstyret med et batteri, som vedligeholdes af solceller monteret på satellittens sider.
  • Hvor længe satellitten skal være i kredsløb, afhænger af solaktiviteten, som påvirker atmosfæren. Projektmanager adjunkt Victoria Antoci regner med 4-6 mdr., men hvis prognoserne holder stik og solaktiviteten er lav, kan den måske blive i kredsløb i et år.

Læs mere om uddannelserne

Institut for Ingeniørvidenskab