Kan man måle kvaliteten af udsigt i ungdomsboliger?

To civilingeniørstuderende fra Institut for Ingeniørvidenskab har skrevet et speciale, der kan få indflydelse på opførelsen af ungdomsboliger i fremtiden. I samarbejde med forskere har de udviklet og efterprøvet en formel, der gør det muligt at beregne kvaliteten af udsigten fra små studielejligheder.

30.06.2018 | Kim Harel

Ditte Lund Beck (tv) og Rebecca Lork har skrevet et speciale, der kan sætte udsyn og privathed i studielejligheder på formel (Foto: Jesper Bruun)

Rebecca Lork er ikke i tvivl om, at udsigten fra hendes studielejlighed på et kollegium på Aarhus Ø har været med til at give hende 5½ gode år som ingeniørstuderende. (Foto: Rebecca Lork)

Når arkitekter og ingeniører designer bygninger har de specifikke mål og standarder for isoleringsgrad, varmetab, solindstråling og indeklima. Men kan de også måle kvaliteten af udsynet fra vinduet, og beboernes oplevelse af tryghed og privathed?

Det har to studerende undersøgt i deres speciale på civilingeniøruddannelsen i Byggeri ved Aarhus Universitet, og resultaterne er overraskende.

”Ofte kan små justeringer af vinduets placering og størrelse betyde rigtig meget for det visuelle indeklima. Det kan godt være, at man for eksempel får et lidt større varmetab eller lidt mindre dagslys, men det kan til gengæld give en stor positiv effekt på beboernes tilpashed, når de opholder sig indenfor,” siger Rebecca Lork, civilingeniørstuderende, Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: "Drøm med dine øjne åbne"

Virtuel studielejlighed som forsøgsplatform
Rebecca Lork har sammen med sin specialemakker Ditte Lund Beck modelleret en studielejlighed i virtual reality (VR) og optaget tre forskellige tætbebyggede udendørsmiljøer udsigtstyper med et 360-graders videokamera.

Efterfølgende har de testet udendørsmiljøerne sammen med studielejligheden på 90 forsøgspersoner i alderen 20-35 år ved hjælp af et virtuelt spørgeskema, hvor de hver især forholder sig til deres personlige oplevelse af de forskellige miljøer foran vinduet og til udvalgte elementer i udsigten.

”VR giver en meget realistisk oplevelse af at sidde indenfor i en lille lejlighed og kigge ud, og sammen med det store antal forsøgsdeltagere har det givet os et enestående eksperimentelt grundlag. Vores mål har været at teste et sæt af nye måleenheder for udsynskvalitet og privathed i et rum,” siger Ditte Lund Beck.

I studielejligheder bliver både udsyn og indsyn sat på spidsen, fordi der ofte kun er et enkelt vindue. Og netop derfor bør bygherrer gøre sig særligt umage med at sikre både kvalitet i udsigt og privathed i disse boliger, mener de to studerende: 

”I ungdomsboliger er der som regel få kvadratmetre og kun et enkelt vindue, der har indflydelse på det visuelle indeklima. Man kan ikke bare gå ind i et andet rum for at blive skærmet fra indsyn eller få afveksling i udsigten, og man opholder ofte inde i mange timer med studiearbejde, der kræver koncentration.” siger Rebecca Lork.

Metoden til at beregne kvaliteten af udsyn og privathed kan anvendes i designprocessen for langt de fleste andre boligtyper.

LÆS OM ingeniøruddannelser inden for byggeri på Aarhus Universitet

Træer og trafik i samme regnestykke
De studerende har arbejdet sammen med forskere fra Aarhus Universitet om at sætte udsyn på formel, og her er en af de største videnskabelige udfordringer at bestemme specifikke elementers betydning for udsynets kvalitet.

Det kommer sandsynligvis ikke bag på nogen, at hav og grøn natur er foretrukne landskaber. Men hvor meget betyder det, at man kan se et træ fra vinduet eller lidt himmel? Og hvilken indflydelse har det, at man kan se trafik?

Det er spørgsmål, som de studerende nu kan besvare ved hjælp af en formel.

”Vi har forsøgt at validere en beregningsmodel for udsyn og privathed med vores forsøg. Beregningsmodellen bygger på forskellige vægtninger af det, man kan se fra vinduet, og på den måde er den et godt redskab til for eksempel at beslutte vinduets placering og størrelse, så det samlet set giver den bedste komfort for beboerne,” siger Rebecca Lork.

Og præcision omkring vinduerne kan være selve forskellen på arkitektonisk fiasko og succes, vurderer de to civilingeniørstuderende: 

”Det kræver en meget høj grad af eksakthed at arbejde med udsyn. Det er en kompromissets kunst at lykkes med det. For hvad hjælper det for eksempel at have et fantastisk udsyn, hvis man føler, at det sker på bekostning af oplevelsen af privathed. Resultatet bliver, at gardinerne trækkes for,” siger Ditte Lund Beck.

Mere forskning i udsigt
De to studerende understreger, at deres arbejde er et første videnskabeligt forsøg på at sætte udsyn og privathed på formel, og at det kræver en hel del mere forskning at overføre metoden til praksis i byggebranchen.

For eksempel tager formlen ikke højde for de sociale og kulturelle præferencer, der kan være knyttet til oplevelse af udsyn og privathed.  Og byggesektoren mangler også evidensbaseret viden om udsynets betydning for vores helbred og sundhedstilstand over tid.

Alligevel forventer de, at deres arbejde kan få betydning for arkitekternes og ingeniørernes arbejde med at designe boliger allerede nu.

”Det vigtigste er, at vi i byggebranchen begynder at få en mere kvalificeret diskussion og ikke nødvendigvis et facit. Vi har brug for mere indsigt i, hvad et godt udsyn er, hvilken merværdi det skaber, og vi er nødt til at begynde at italesætte det mulige trade-off, der kan opstå imellem ønsket om udsyn, men ikke indsyn – altså privathed. Vi vil gerne derhen, hvor det ikke alene er målbare parametre som termiske forhold, lysindfald og økonomi, der afgør vinduernes placering og størrelse,” siger Ditte Lund Beck.

  

MERE INFORMATION

De studerendes speciale er en del af forskningsprojektet REVALUE, som har til formål at udvikle et intelligent modelleringsværktøj til renovering af bygninger.

Projektet har til formål at udvikle en model til energirenovering, som ikke blot fokuserer på økonomi og hensyn til klimaet. Også sociale og kulturelle aspekter vil blive tænkt ind på linje med indeklima og andre former for merværdi. Det hele samles til en model, som skal gøre det lettere for bygherren at prioritere arbejdet.

​ 

AU Engineering