Ingeniørvidenskaben i Aarhus fylder 100 år

I november er det hundrede år siden, den første ingeniøruddannelse åbnede i Aarhus. Skolens dimittender har nu i tre generationer været en vigtig drivkraft i byens og regionens industrialisering og i udviklingen af det teknologibaserede samfund, vi kender i dag.

02.11.2015 | Kim Harel

Aarhus Teknikum startede i Aarhus Tekniske skoles filialbygning i 1915 (Foto: AU arkiv)

I 2012 fusionerede Ingeniørhøjskolen med Aarhus Universitet (Foto: AU_Maria Randima Brauer Sørensen)

Aarhus Teknikum havde nogle af datidens mest avancerede laboratoriefaciliteter (Foto: AU arkiv)

Aarhus Universitet har siden fusionen med Ingeniørhøjskolen investeret millioner af kroner i nye eksperimentelle faciliteter. I 2015 kunne AU Engineering blandt andet åbne Cardiovascular Experimental Lab, hvor forskere og studerende udvikler nye metoder og implantater til hjertekirurgi (Foto: AU_Lars Kruse)

Aarhus Universitet fejrer 100-året for ingeniøruddannelserne og ingeniørvidenskaben i det kommende år.

Det vil ske igennem forskellige aktiviteter, hvor virksomheder, skoleelever og offentligheden bliver inviteret indenfor på universitet for at opleve ingeniørkunstens forunderlige verden.

Senere på måneden afholder universitetet en formel reception og et jubilæumssymposium med fokus på fremtidens voksende teknologier.

”Vi bruger jubilæet som historisk begivenhed til at kigge frem imod de nye teknologier, der kommer til at forandre verden i de kommende år,” siger Niels Chr. Nielsen, dekan ved fakultetet Science and Technology på Aarhus Universitet.

Aarhus-ingeniører bag vækst i hele Jylland
Ingeniørerne fra Aarhus står bag adskillige virksomheder, masser af eksport og nye arbejdspladser.

Blandt dimittenderne er for eksempel Svend Bang og Peter Olufsen, der fik overrakt eksamensbevis i 1924 og etablerede Bang & Olufsen i 1925.

Og der er Niels Due Jensen, som blev uddannet maskiningeniør i 1979 og senere overtog posten som koncernchef i Grundfos Holding A/S og i dag er bestyrelsesformand i Poul Due Jensens Fond.

”At have gået på Teknikum har fyldt mit job liv med faglig begejstring og begejstring over, at jeg har været med til at udvikle produkter, som har kunnet bidrage til, at verden er blevet mere velstående og livet lettere for millioner af mennesker,” udtaler han. 

Fra erhvervslivets side er der også rosende ord med på vejen til de praksisnære ingeniøruddannelser ved Aarhus Universitet:

”Ingeniørerne fra Aarhus Universitet er vant til at arbejde case-baseret med at løse problemer. Det gør, at de altid fastholder referencen til virkeligheden i takt med at deres teoretiske specialisering øges. Det er en kompetence, vi vægter højt, når vi skal ansætte nye talenter,” siger Per Hessellund Lauritsen, forskningschef i Siemens Wind Power A/S.

Uddannelser med stærkt DNA
I 1915 fik Aarhus for første gang lov til at oprette et elektroteknikum med fem håbefulde teknikumstuderende. Den industrielle udvikling i starten af århundredet medførte en voksende økonomi baseret på finere elektronik, og virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft var den direkte årsag til etableringen af den nye skole.

I dag har Aarhus Universitet cirka 3000 indskrevne ingeniørstuderende, og virksomhedernes efterspørgsel på deres kompetencer er større end nogensinde.

I de seneste år har også flere multinationale selskaber etableret sig i Aarhus, fordi de ønsker at være tæt på det ingeniørvidenskabelige forsknings- og uddannelsesmiljø.

Det skyldes især, at universitetet har fastholdt en studiemodel for ingeniøruddannelserne med et fokus på praksis, understreger dekan Niels Chr. Nielsen:

”Vores ambition er at uddanne ingeniører, der er konkurrencedygtige på et globaliseret arbejdsmarked. Det sker gennem et konsekvent fokus på balance mellem teoretisk specialisering og praktisk ingeniørarbejde. Vi ønsker at matche danske og udenlandske virksomheders innovationsbehov samtidig med, at vi fremtidssikrer vores ingeniøruddannelser gennem en øget forskningsbasering. Historien fortæller os, at vi som ingeniøruddannelsesinstitution har en meget stor indflydelse på samfundsudviklingen, og det tager vi alvorligt. Vi har et medansvar for, at de kommende generationer af ingeniører kan omsætte teknologi til løsninger, der skaber værdi i samfundet og livskvalitet for den enkelte.”

Læs om ingeniørhistorien i Aarhus og kig med i arkivet 

VIGTIGE ÅRSTAL

  • I 1915 blev den første ingeniøruddannelse oprettet i Aarhus som elektroteknikum med navnet Århus Teknikum.  Det var den industrielle udvikling i starten af århundredet med en voksende økonomi baseret på finere elektronik, der var direkte årsag til etableringen af den nye skole.
  • I 1944 blev Århus Teknikum udvidet med et bygningsteknikum. Det var en massiv bolignød efter 2. Verdenskrig, der udmøntede sig i et akut behov for ingeniører. Disse ingeniører udviklede nye byggeteknikker og materialer, som gradvist kom til at ændre byggeriets vilkår i Danmark.
  • Det var også i 1946 at studerende på elektroteknikum blev opdelt i svagstrøms- og stærkstrømsklasser. De nye svagstrømsstuderende havde et særligt fokus på de allerførste former for informations- og kommunikationsteknologier.
  • Senere – i digitaliseringens barndom - blev svagstrømsuddannelsen yderligere differentieret og opdelt i to selvstændige uddannelser med fokus på henholdsvis elektronik og computerteknologi.
  • I 1964 blev et nyt maskinteknikum etableret. På det tidspunkt befandt Danmark sig i en bølge af højkonjunktur med øget international handel og mangel på arbejdskraft. Den nye uddannelse skulle matche industriens behov for mekaniske løsninger til en mere effektiv masseproduktion.
  • Senere – i digitaliseringens barndom - blev svagstrømsuddannelsen yderligere differentieret. Stærkstrømsingeniørerne fra Aarhus havde en afgørende indflydelse på udviklingen af det danske højspændingsnet, som var blandt verdens mest avancerede.
  • I 2015 skiftede stærkstrømsingeniøruddannelsen navn til Elektrisk energiteknologi, som et symbol på et energihistorisk paradigmeskifte kendetegnet ved fokus på bæredygtighed og på integration af sol og vind i det intelligente el-net.
  • I nullerne voksede udbuddet af ingeniøruddannelserne markant. I 2004 kunne Ingeniørhøjskolen udbyde en ny uddannelse i bioprocesteknologi (bioteknologi), som blandt andet skulle være med til at forsyne den voksende medicinal- og øvrige kemiske procesindustri med kvalificeret arbejdskraft.
  • I 2008 etablerede Ingeniørhøjskolen en ny uddannelse i sundhedsteknologi og senere en civilingeniøruddannelse i biomedicinsk teknologi. De første dimittender blev udklækket i januar 2012 og er i dag nøgleaktører i en gennemgribende teknologibaseret omstilling af sundhedssektoren.
  • I 2015 startede det første hold af kemiingeniører på Aarhus Universitet. De skal være med til at dække virksomhedernes behov for viden om miljø, råvarer, nye materialer, brændstoffer og medicin i en brancheudvikling domineret af eksponentielle vækstteknologier.  

 

LÆS OM INGENIØRHISTORIEN OG SE BILLEDER PÅ INGENIOER.AU.DK/100

 

FAKTA

Aarhus Teknikum blev omdøbt til Ingeniørhøjskolen i Århus i forbindelse med en reform af ingeniøruddannelser i 1993.

Den 1. januar 2012 indgik Ingeniørhøjskolen og Aarhus Universitet en fusion. Grundtanken bag fusionen var at skabe optimale betingelser for at modernisere ingeniøruddannelserne med øget forskningsbasering i overensstemmelse med erhvervslivets behov.

AU Engineering består af Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, som samler diplomingeniøruddannelserne og Institut for Ingeniørvidenskab, som samler civilingeniøruddannelserne og den ingeniørvidenskabelige forskning.

AU Engineering har i dag cirka 3000 indskrevne ingeniørstuderende fordelt på fire campusområder. Det er et af de videnskabelige områder på universitetet, der står bag den mest markante vækst – både hvad angår antallet af studerende og mængden af forskningsaktiviteter.

 

 

 

 

 

AU Engineering