Aarhus Universitets segl

I laboratoriet på Navitas står en ny betonblander, og den er ikke helt almindelig

I et stort laboratorium på Aarhus Universitet eksperimenterer forskere og studerende med at blande beton til mere bæredygtigt byggeri.

Universitetets nye betonblander er højautomatisk og doserer den ønskede mængde af cement og vand meget præcist. På den måde kan forskerne undgå materialespild og dermed reducere klimaaftrykket for et byggeri. (Foto: Nicolai Hildebrand).
Annette Beedholm Rasmussen arbejder med bærende konstruktioner i beton på Aarhus Universitet. (Foto: Nicolai Hildebrand).

Beton er det mest anvendte byggemateriale i Danmark og globalt, og det står for en stor del af byggeriets samlede klimaaftryk. Derfor er det ikke små tal, ingeniører kan rykke på, når de finder nye løsninger til at reducere forbruget.

Især cementindholdet i beton har betydning for klimaaftrykket, og Aarhus Universitet har af samme grund  investeret i en blander, der skal gøre det muligt at reducere CO2-udledningen fra bygninger, fortæller Annette Beedholm Rasmussen, som er lektor og sektionsleder ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet:

”Den nye betonblander giver os mulighed for at eksperimentere med forskellige blandingsforhold af cement og vand til beton og gennemføre statiske test af elementerne i vores laboratorium. Målet er at skabe ny viden, der kan danne grundlag for en byggepraksis, hvor vi kan arbejde meget mere differentieret med cementindholdet. Samlet kan det reducere byggeriets klimaregnskab markant.”

Når man i dag får leveret beton til en byggeplads, kommer det i langt de fleste tilfælde færdigblandet fra en fabrik på en lastbil med en høj cementkoncentration.

”Der vil man være nødt til at vælge én styrke for hele blandingen til allekonstruktionsdele, selvom man måske kun har behov for den høje styrke  et enkelt sted,” siger Annette Beedholm Rasmussen.

Et omfattende eksperiment

Annette Beedholm Rasmussen arbejder med genbrug af betonelementer og vil blandt andet bruge betonblanderen til eksperimenter med nye former for betonstøbning.

”Vi kan nu dosere forbruget af cement meget præcist på stedet. Det vil sige, at vi for eksempel kan blande en slags beton med høj styrke og altså meget cement til de nederste etager på et hus, og en anden slags beton med mindre cement til de øverste etager, som ikke skal bære så meget,” siger hun.

I samarbejde med virksomheden bag betonblanderen, Fibo Intercon, overvejer Anette Beedholm Rasmussen også at eksperimentere med at blande forskellige former for biobaserede materialer i betonen.

”Det er meget interessant og relativt uudforsket, men vi har nu mulighed for at tage eksperimenterne ind i vores forskningslaboratorier, hvor vi kan dokumentere statiske egenskaber på de elementer, vi støber. Det er vigtigt skridt i retning af mere bæredygtigt byggeri,” siger hun.

 

Kontakt

Annette Beedholm Rasmussen, lektor og sektionsleder, Institut for Byggeri og Bygningsdesign