Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hun bruger Newtons love til at skabe antiklastisk arkitektur

Valentina Beatini, arkitekt fra Universitetet i Genova og ph.d. fra Universitetet i Parma, er ny adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Hendes forskning er fokuseret på at skabe innovative formkonstruktioner ved hjælp af højfriktions-murværk.

06.11.2019 | Jesper Bruun

"Ideen er at bruge friktion og komprimering til at skabe rumlige strukturer uden mørtel: Byggeblokke, der udelukkende holdes sammen af fysikkens love," siger Adjunkt Valentina Beatini. Foto: Lars Kruse / AU Foto.

På en lille bakketop i den centrale del af det nordlige Italien, lige midt i Toscana, ligger en lille landsby. Stedet er kendt som ”byen med de smukke tårne” og er berømt for sin mere end 500 år gamle højhusarkitektur.

Byens skyline kan dateres tilbage til middelalderen, hvor to konkurrerende familier byggede stadig højere huse. På højdepunktet var der i alt 72 tårne op til 70 meter høje i den lille by.

Landsbyen hedder San Gimignano og er en gammel juvel af bygningsdesign, der er holdt sammen af én ting: murværk. Og som så mange andre strålende stykker af middelalderbygget italiensk historie, spillede det en vigtig rolle i, hvorfor Valentina Beatini – nyeste tilføjelse til forskerteamet ved civil and architectural engineering ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet – blev arkitekt.

”Uanset hvor du tager hen i Italien – selv i den mindste landsby skjult i den mest afsidesliggende dal – er du omgivet af arkitektonisk skønhed. Diffus stensat skønhed, hvor liv er blevet levet, og som er forblevet uforandret i århundreder, fordi det fungerede. Og til stadighed fungerer. Det er forbløffende, synes jeg, at folk allerede dengang for tusind år siden var i stand til at skabe byer, gader og rum, der endnu i dag appellerer til det moderne samfund,” siger hun.

Valentina Beatini er en ny adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab. Hendes forskning er i dag primært fokuseret på at skabe antiklastisk arkitektur ved hjælp af højfriktionsmurværk og ingen mørtel og på at skabe innovative modulære strukturer, der kan tilføje mening og værdi til det moderne bygningslandskab.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hyperbolsk paraboloide. Grafik: Wikimedia Commons. 

Hun arbejder i øjeblikket på hyperbolsk paraboloide (hypar) formgivning. Men enhver struktur kan teoretisk set opnås, forklarer hun:

”Ideen er at bruge friktion og komprimering til at skabe rumlige strukturer uden mørtel: Byggeblokke, der udelukkende holdes sammen af fysikkens love,” siger hun.


Kontakt

Adjunkt Valentina Beatini
Mail: valentina.beatini@eng.au.dk
Tlf.: +45 93522182

Institut for Ingeniørvidenskab