Aarhus Universitets segl

Farvet lys får ældre til at sove bedre

Forskere fra Aarhus Universitet undersøger effekten af en speciel form for døgnrytmelys hos ældre. Lyset skifter farve i løbet af dagen, og de første forsøg tyder på, at det kan give bedre søvnkvalitet.

Farvet kunstlys kan regulere vores døgnrytme og give os en bedre søvnkvalitet. Men hvordan skal lyset sammensættes og fungere sammen med dagslyset? Hvor stærkt skal det være? Hvilken farvekomposition og varmebalance er optimal? Og kan det tænkes, at det gode mix er individuelt? Forskere er gået i gang med at undersøge det fulde potentiale af døgnrytmebelysning med et pilotstudie blandt plejehjemsbeboere (Foto: Colourbox).
Professor Poul Henning Kirkegaard vil tættere på en forståelse af, hvordan farvet døgnrytmelys og dets samspil med omgivelserne og dagslyset kan tænkes ind i arkitekturen. Hans håb er, at vi i fremtiden kan opholde os i bygninger, der giver os en bedre søvnkvalitet (Foto: Anders Trærup).

Forskere fra Aarhus Universitet har med et pilotstudie på et plejehjem taget de første skridt imod en dybere forståelse af lysets betydning for ældres nattesøvn.

Igennem tre uger har de fulgt 18 raske plejehjemsbeboere og deres søvnadfærd, når de udsættes for farveskiftende døgnrytmelys (cicadisk lys).

Kom til foredrag om Helende lys i byggeriet på Navitas i festugen 

Kunstbelysning med stort potentiale
Forløbet indikerer, at kunstbelysning i farver med varierende bølgelængde kan have positiv indflydelse på døgnrytmen.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at vi kan påvirke vores søvnmønster med farvet lys. Tricket er, at regulere vores kunstbelysning indendørs, så vi får en optimal døgnrytme. Især hos ældre kan det være relevant, fordi vi med alderen producerer mindre søvnhormon og derfor får en ringere søvnkvalitet. Døgnrytmebelysning har et stort potentiale, som vi slet ikke har udforsket til bunds endnu,” siger Poul Henning Kirkegaard, professor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

I øjets nethinde sidder en særlig type lysopfangende nerveceller eller såkaldte fotoreceptorer, der har forbindelse til hjernen, og som ud fra mængden af blåt og rødt lys afgør tiden på døgnet. Ved at bruge farveskiftende kunstbelysning forsøger forskerne at manipulere nervecellerne til at gøre os trætte på de rigtige tidspunkter af dagen.

Det særlige farveskiftende lys blev i forbindelse med undersøgelsen installeret i plejeboligernes opholdsrum samt på badeværelset og indstillet til at ændre både frekvens og spektrum i løbet af dagen.

Bedre balance mellem dag og nat
Hos de ældre plejehjemsbeboere så forskerne en bedre nat/dag-balance med mere sammenhængende nattesøvn og færre smålure i løbet af dagen.

De skal nu undersøge effekterne af den farvede belysning nærmere. Håbet er, at de på sigt kan identificere det optimale lysmix med det rette frekvensindhold for ældre:

”Vi har kun lige kradset i overfladen, men mangler evidensbaseret viden om, hvordan den optimale døgnrytmebelysning til ældre skal sammensættes både i forhold til lysets styrke, farvekomposition og varmebalance. Vi mangler også viden om, hvordan den kunstige døgnrytmebelysning skal spille sammen med farveomgivelserne i de pågældende rum og ikke mindst med det skiftende dagslys,” siger Poul Henning Kirkegaard.

Ældre har rod i døgnrytmen
I dag anslår forskere, at mindst 40 og helt op imod 70 procent af ældre lider af søvnforstyrrelser med negativ indflydelse på en lang række kognitive og fysiologiske kropsfunktioner.

”Døgnrytmen dirigerer vores celler til at gøre noget bestemt om natten og noget andet om dagen. Det er en meget fin balance, som regulerer – bare for at tage et par eksempler - både stofskifte, nervesystem, immunforsvar, blodtryk og hjerterytme,” siger Poul Henning Kirkegaard.

Forskerne anser det for sandsynligt, at de om nogle år vil være i stand til at reducere forbruget af sovemedicin på plejehjem.

OM UNDERSØGELSEN

Forskerne udførte forsøget med døgnrytmelys på det Fuglsangsø plejecenter i Herning.

18 ældre plejehjemsbeboere – 13 kvinder og fem mænd – deltog i forsøget i en periode på tre uger.

De ældres søvnadfærd blev registeret via blandt andet the Pittsburgh Sleep Quality Index, som består af 19 forskellige spørgsmål til vurdering af søvnkvalitet.

Pilotstudiet dokumenterer ingen klar sammenhæng mellem belysning og søvnkvalitet, men indikerer en bedre Day/Night Ratio for de personer, som blev udsat for døgnrytmelys.

KONTAKT

Poul Henning Kirkegaard, professor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. 

KOM TIL FOREDRAG OM LYS I FORSKNINGEN

I forbindelse med Aarhus Festuge arrangerer Aarhus Universitet en foredragsrække om lys i forskningen. Hør blandt andet professor Poul Henning Kirkegaard fortælle om helende lys i byggeriet.

Foredragene foregår i Store Auditorium på Navitas alle eftermiddage og aftener fra mandag d. 31.august til og med torsdag d. 3. september.

Foredragsholderne er både forskere fra Aarhus Universitet og praktikere fra erhvervslivet.

Her kan du se det fulde FOREDRAGSPROGRAM for AU Engineering i festugen