Danskere bruger mindre energi på varme

Med data fra 28.000 parcelhuse har forskere kortlagt den historiske udvikling i vores faktiske energiforbrug til opvarmning af private boliger. De kan dermed dokumentere en klar effekt af sparekravene i det gældende bygningsreglement.

13.12.2016 | Kim Harel

Med tidsopløste data fra 28.000 danske parcelhuse dokumenterer forskere, at de gældende, nationale energikrav har en markant effekt i forhold til at reducere varmeforbruget. (Foto: Colourbox)

Martin Kristensen (tv) og Steffen Petersen står bag den omfattende kortlægning af vores fjernvarmeforbrug, der med tydelighed viser effekten af national energiregulering. (Foto: Martin Kristensen)

Danmark har et historisk lavt realforbrug af energi til varme. Det konstaterer forskere fra Aarhus Universitet med udgangspunkt i en omfattende dataanalyse af parcelhuses fjernvarmeforbrug.

”Vi kan se en klar sammenhæng mellem bygningernes alder og faktiske energiforbrug med en meget markant nedgang startende for boliger opført i 1950’erne. Det betyder, at vi nu har et empirisk overblik, der gør det muligt at dokumentere effekterne af historiske energisparekrav i bygningsreglementet,” siger Steffen Petersen, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Forskerne har nærstuderet de seneste tre års fjernvarmeforbrug for i alt 28.000 parcelhuse opført i perioden fra år 1900 og frem til 2012.

Ved hjælp af informationer fra det nationale Bygnings- og Boligregister (BBR) og såkaldte smartmeterdata for de enkelte husstande er det lykkedes dem at vise middelforbruget i en tidslig udvikling.

Det har ikke tidligere været muligt at dokumentere den reelle effekt af lovmæssige energikrav til boliger.

Energikrav i bygningsreglementet virker
Forskerne fra Aarhus Universitet har i forbindelse med det omfattende analysearbejde arbejdet tæt sammen med AffaldVarme Aarhus, som er en af landets største udbydere af fjernvarme.

På baggrund af resultaterne kan de konkludere, at især den skærpede energiregulering i bygningsreglementet fra 2006 har en positiv effekt.

Alene i perioden fra 2006 til 2011 faldt varmeforbruget i parcelhusene med 25 procent, hvilket svarer til den politiske ambition med de specifikke krav.

”Vores undersøgelse giver solid dokumentation for, at skærpede energikrav har en effekt på husenes faktiske energiforbrug. Data viser med tydelighed, at en af de mest ambitiøse skærpelser af energikrav i byggeriet nogensinde har den ønskede relative effekt på parcelhuses faktiske energiforbrug,” siger Martin Kristensen, ph.d.-studerende, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. 

I forskningskredse har effekten af de skærpede energikrav i bygningsreglementet i flere år været til stor diskussion.  

I videoen neden for kan du se forskernes datavisualisering af den historiske udvikling i varmeforbruget.

(Video: Martin Kristensen, ph.d.-studerende, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet).

Stor forskel på huse med samme energimærke
Den omfattende analyse af fjernvarmedata viser, at det gennemsnitlige forbrug af energi til opvarmning af boliger afhænger af de specifikke energikrav i husenes opførelsesår.

Alligevel konstaterer forskerne, at der forekommer markante spredninger inden for de enkelte bygningsårgange.

”Når vi ser på bygningsmassens middelforbrug af fjernvarme, tegner det sig som en klar funktion af opførelsesåret. Men hvis vi går lidt mere detaljeret til værks, kan vi se, at der forekommer meget store variationer i energiforbruget i ellers sammenlignelige parcelhuse,” siger Steffen Petersen.

Det kan blandt andet forklares med variation i antal beboere i husstandene og forskellige præferencer i forhold til komfortabel rumtemperatur.

Men et højt energiforbrug kan ifølge Steffen Petersen også skyldes fejl og mangler i bygningsarbejdet:

”I nyere huse kan et energiforbrug i den høje ende muligvis også skyldes en utilstrækkelig klimaskærm, dårligt indregulerede ventilations- og varmeanlæg – og sågar sjusk og fusk," siger han.

Forskellen på det beregnede og det målte energiforbrug er mest markant i nyere parcelhuse, og det giver anledning til at give de eksisterende regnemetoder i byggebranchen et eftersyn:

"Det er et stort problem. Vi er nødt til at se nærmere på de metoder og standarder, ingeniører bruger, når de skal beregne en husstands energiforbrug, mens bygningen er på tegnebrættet. Det skulle gerne være sådan, at både bygningsejere og forsyningsselskaber oplever, at teorien matcher virkeligheden,” siger Steffen Petersen. 

Minutdata kan afsløre energifælder
I den kommende tid vil forskerne udvide deres samarbejde med AffaldVarme Aarhus med henblik på at identificere de nærmere årsager til den store spredning i husenes energiforbrug.

Det vil samtidig give ny viden om mulighederne for at optimere fjernvarmedrift.

”Vi går i gang med at kortlægge husenes forbrug af energi til varme helt ned på uge-, time- og minutbasis, og derefter er det sandsynligt, at vi kan pege på, hvordan vi kan optimere fjernvarmedriften og ledningsnettet. Vi vil også se nærmere på, hvordan vi kan gøre energiberegningerne i det nuværende bygningsreglement mere retvisende for den faktiske drift. Vores mål er at skabe et evidensbaseret grundlag for beslutninger om fremtidige investeringer,” siger Adam Brun, forretningsudvikler hos AffaldVarme Aarhus.

OM PROJEKTET

Forskningen i parcelhusenes faktiske energiforbrug er en del af et af Europas mest omfattende energiforskningsprojekter READY.

KONTAKT

Steffen Petersen, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Martin Kristensen, ph.d.-studerende, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Adam Brun, forretningsudvikler, AffaldVarme Aarhus, adbr@aarhus.dk

 

 

 

AU Engineering