Boligrenoveringer skal give mere livskvalitet

Med 21,2 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden skal blandt andet Gellerup i Aarhus være centrum for et omfattende eksperiment med energirenovering. Her vil forskere undersøge, hvad det betyder for beboernes livskvalitet, når deres boliger bliver "grønne".

16.02.2016 | Kim Harel

De almennyttige boliger i Gellerup skal i de kommende år renoveres, så beboerne både får et bedre energiregnskab og en højere livskvalitet. På billedet ses fra venstre: Ingeniørdocent Søren Wandahl fra Aarhus Universitet og Keld Laursen, administrerende direktør i Brabrand Boligforening. (Foto: Lars Kruse)

God energirenovering – hvad er det? Forskere fra Aarhus Universitet skal sammen med blandt andre Brabrand Boligforening i de kommende tre år udvikle et beslutningsstøtteværktøj til bygherrer i Danmark og udlandet, så de altid kan finde det bedste kompromis mellem grøn gevinst, økonomisk besparelse og livskvalitet for beboerne. (Foto: Lars Kruse)

Aarhus Universitet skal stå i spidsen for et nyt forsknings- og udviklingsprojekt og bidrage med ny viden om, hvad der sker med de sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter af livskvalitet hos mennesker, når man energirenoverer deres boliger.

I projektet skal to aarhusianske boligområder med forskellige beboersammensætninger gennemgå omfattende renovering og fungere som fuldskala-laboratorium for forskerne.

”Vi er vant til at vurdere byggeprojekters værdi ud fra nogle veldokumenterede, objektive standarder som for eksempel isoleringsevne, varmetab, luftfugtighed, temperatur, luftkvalitet og lysindfald. Nu går vi skridtet videre og ser, om vi kan udvikle en vurderingsmodel, der også omfatter menneskers subjektive oplevelser af at leve med bygningsfornyelserne,” siger Søren Wandahl, ingeniørdocent, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Aarhus Kommune hilser det store projekt velkommen.

”I energirenoveringer er det normalt økonomien for byggeriet og klimaet, vi har for øje. Vi bør have fokus på, hvordan vi samtidig kan forbedre livskvaliteten for beboerne i de boliger, som renoveres, og det kan dette eksperiment være med til at sikre, ” siger rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz.

Bedre boligområder med lavt energiforbrug
Målet er, at boligerne i projektet sænker energiforbruget med mindst 50 procent. Det involverer blandt andet nye facader, vinduer og tage, og renoveringsarbejdet kommer dermed til at ændre væsentligt på både indeklimaet i bygningerne og på områdernes arkitektoniske udtryk - alt sammen forandringer, som forskerne ønsker at værdifastlægge.

”Når vi energirenoverer, laver vi som regel altid en transformation af det bebyggede miljø, og vi vil gerne blive bedre til at vurdere værdien af dette. I dag ved vi meget lidt om, hvordan forandringerne påvirker beboernes oplevede komfort indendørs eller hvilken betydning, det har for områdets beboelseskvalitet i øvrigt,” siger Søren Wandahl.

Med et omfattende mix af blandt andet sensorbaseret energiovervågning, antropologiske feltstudier, fysiologiske tests og indeklimavurderinger skal forskerne i løbet af projektet finde en løsning på, hvordan man kan beregne værdien af energirenovering, når også livskvalitet indgår i regnestykket.

De specifikke måleparametre udvælger forskerne i projektets første fase.

Komplekse data giver gode beslutninger
Det forventede udbytte af projektet er et intelligent modelleringsværktøj til renovering, som i princippet kan fungere som et værdindeks allerede i byggeriets planlægningsfase.

”Vi bygger en model op med masser af data, og tanken er, at vi efterfølgende kan finde relationer mellem de tekniske, sociale og kulturelle aspekter af energirenovering. I praksis betyder det, at ethvert energirenoveringsprojekt kan indekseres, så man kan se værdien af det på en skala fra 1-100,” siger Søren Wandahl.

En bygherre vil med modelleringsværktøjet kunne teste forskellige prioriteringer i et renoveringsdesign og derved finde den renoveringsløsning, der passer bedst til det enkelte boligområde og giver mest værdi for pengene.

”Vi vil gøre det nemt og overskueligt at finde signifikante sammenhænge, så bygherren kan skrue op og ned for prioriteringerne. Hvad sker der, når han ændrer på facadens isoleringsevne eller bygningens  lysindfald? Hvordan påvirker det beboernes komfort eller prisen på den samlede renovering? For eksempel vil han kunne se, at godt nok får han et lidt større varmetab, hvis han vælger en bestemt type vinduespartier mod øst, men til gengæld får han en meget stor positiv effekt på beboernes oplevelse af tryghed, når de færdes ude,” siger Søren Wandahl.

Baggrund

Projektet hedder RE-VALUE (Value Creation by Energy Renovation, Refurbishment and Transformation of the Built Environment – Modelling and Validating of Utility and Architectural Value

Det har et budget på 21,2 mio. kr.

Projektets parter er Brabrand Boligforening, DEAS, Enemærke og Petersen a/s, Wicotec Kirkebjerg a/s, Develco Products a/s, Racell, AART architects, Amplex a/s,  IdealCombi a/s

I projektet skal forskerne blandt andet også identificere muligheder for at effektivisere logistikken på byggepladsen, minimere materialespildet og inddrage beboerne i byggeprocessen på en socialt bæredygtig måde.

Kontakt


Søren Wandahl, ingeniørdocent, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Keld Laursen, administrerende direktør, Brabrand Boligforening: 2026 9302

 

 

Offentligheden / Pressen, AU Engineering