Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Almensektoren er nøgleordet for at komme i mål med klimamålene

Denne artikel er bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten den 12. august 2019. Indlægget er skrevet af ingeniørdocent Søren Wandahl, ph.d. Stina Rask Jensen, postdoc Aliakbar Kamari og dokumentationschef ved AART Architects, Johanne Mose Entwistle.

13.08.2019 | Jesper Bruun

"Skal vi i mål med de nye klimamål, er det simpelthen afgørende at energirenovere," skriver AART Architects og forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab i dette debatindlæg, der er bragt i Jyllands-Posten. Foto: Brabrand Boligforening.

(Indlægget kan læses på jp.dk her)

”Det er altid de sidste procenter, der er de dyreste,” lød det fra prof. Peter Birch Sørensen i Jyllands-Posten den 20. juni om den nye regerings forhandlinger om en klimamålsætning for 2030.

Siden er S, SF, og EL blevet enige om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 pct. inden 2030.

Vanvittigt ambitiøst,” lød det bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforenings Maria Reumert Gjerding, og det er det også. Det svarer til at stoppe hele udledningen fra både landbruget og industrien og en god bid af udledningen fra transportsektoren.

Det kan vi i sagens natur næppe, og spørgsmålet, som diskuteres flittigt nu, er, hvor de ”sidste dyre procenter” så skal findes?

Svaret kan ligge i renovering af den eksisterende boligmasse. Men i stedet for dyre udgifter kan man snarere tale om værdiskabelse for samfundet.

Det er nemlig sådan, at bygninger i dag står for 40 pct. af det samlede energiforbrug i Europa. Det gør bygninger til en af det internationale samfunds største energislugere. Læg dertil, at 75 pct. af bygningsmassen er energi-ineffektiv, og at op mod 85 pct. af den stadig vil være i brug i år 2050, og vi står over for en massiv problemstilling i forhold til CO2-reduktion.

Skal vi i mål med de nye klimamål, er det simpelthen afgørende at energirenovere.

Nøgleordet er almensektoren, som kan repræsentere et vigtigt led i regeringens grønne ambitioner. Hver femte bolig i Danmark er nemlig en almenbolig, og størstedelen er opført før indførelsen af energikrav sidst i 70’erne.

Der er meget at hente ved at energioptimere denne boligtype, og der er mange lavt hængende frugter at plukke. Merudgiften forbundet med at gennemføre energiforbedringer i almenboliger er nemlig relativt lille for samfundet, fordi vi alligevel står over for store udbedringer på området. 

Alligevel bliver det oftest ikke dømt rentabelt at gennemføre de dybe renoveringer, som er nødvendige i fht. klimamålene.

Men hvad nu, hvis man tænker økonomi på en anden måde? Måske vi bør se på de store uforløste potentialer, der gemmer sig i denne type renoveringer. Gemt i enhver energirenovering ligger nemlig et potentiale for social værdiskabelse – både for den enkelte og for samfundet.

Forskning viser, at det bebyggede miljø i høj grad kan være med til f.eks. at fremme sociale relationer, skabe tryghed, forebygge kriminalitet og påvirke menneskers helbred.

Et godt eksempel kan være det 200.000 kvm. tidligere ghettoområde Rosenhøj i Aarhus, der gennemgik en helhedsorienteret renovering med fokus på fysiske og boligsociale tiltag i årene 2014-2017. Andelen af utrygge beboere er nu halveret i forhold til 2008, og området er blevet langt mere attraktivt: 14 gange så mange borgere står på venteliste i dag, som i 2010.

Et godt fysisk miljø giver en række fordele – særligt på lang sigt, hvor vi faktisk kan begynde at tale om deciderede økonomiske indtægter for samfundet. Og det åbner op for nye perspektiver for, hvad vi på samfundsniveau betragter som ’udgifter’ eller ’indtægter’.

Kan man forestille sig at man går fra kun at omtale renovering som en ’udgift’, men snarere som en investering i miljøet, samtidigt med at danskerne får bedre indeklima, lysforhold og sociale fællesskaber?

Sammen med en lang række partnere startede Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, forskningsprojektet ReVALUE op for 3 år siden. Formålet var netop at identificere potentialer for merværdi i energirenovering og udvikle værktøjer til at styrke en helhedsorienteret proces i de tidlige designfaser af en bygningsrenovering, således at potentialerne for miljømæssig, økonomisk og so­cial merværdi kommer i fokus.

Projektet går nu ind i sin afsluttende fase, og vi står med ny viden og værktøjer til, hvordan vi kan hjælpe med at komme i mål med de ”sidste procenter”, uden de bliver de dyreste. Og den 21. august deler vi ud af disse erfaringer ved et åbent symposium på Navitas i Aarhus.

De ”sidste dyre procenter”, som den nye regering kæmper med, er det, vi i projektet har arbejdet med gennem flere år. Som udgangsbøn vil vi derfor håbe på, at både den nye boligminister og den nye klimaminister vil lade sig inspirere af vores arbejde og investere i energirenoveringer med merværdi, når de lægger planerne for Danmarks fremtid.


Kontakt

Professor (Docent) Søren Wandahl
Mail: swa@eng.au.dk
Tlf.: +45 41893216

Stina Rask Jensen PhD
Mail: srj@eng.au.dk
Tlf.: +45 93508768

Aliakbar Kamari, postdoc
Mail: ak@eng.au.dk

Institut for Ingeniørvidenskab